Sportræning 2005
Sportræning 2007

26. december: Vi har haft en lang pause med at gå spor. Så nu skulle Juleferien benyttes til at træne lidt. I går tog Hans så ud til vores sædvanlige terræn , hvor vi ikke havde været temmelig længe og lagde 2 gode og lange spor. Stormen har været slem ved træerne derude og i dag, da vi kom for at lade hundene gå sporene, kunne jeg se en masse tømmer, der var kørt ud inde fra skoven og lå ude ved skovvejen. Mange af vores markeringer var helt væk, så vi må nok i gang med at markere nogle nye spor op i det nye år. De 2 spor Hans havde lagt i går, var dog nogen af de gamle, og allerede da vi svingede ind på skovvejen, kunne vi mærke på hundene, at de vidste hvad de skulle.
Alba fik lov at starte, og Hans gik i forvejen, for at lægge skindet ud og det var lige alt det, at jeg kunne holde Alba i snoren, så ivrigt trak hun. Vi kom frem til sporstarten og jeg fik rullet linen ud og givet hende selen på, og så fik hun ellers lov at sidde og vente på, at Hans skulle komme tilbage. Da Hans kom, fik hun besked på at søge spor og så kan det ellers nok være at linen blev stram. Jeg måtte flere gange lige have hende ned i fart - det gik simpelthen for stærkt. Det er længe siden jeg har set hende SÅ sulten efter at gå spor. Hun ville nu også gerne lige ud på frisk fært; men når jeg sagde "søg spor" så var hun lynhurtig tilbage på sporet, så der er bestemt ikke gået noget i "glemmebogen". Ikke at jeg havde troet det - men alligevel dejligt at konstatere! Det var virkelig skønt at komme i gang på sporet igen - og nu skal vi sandelig afsted noget tiere, når nu vejret er så mildt. Jeg nåede slet ikke at tage tid på Alba i dag; men det tog ikke over 10 minutter at gå de 600 m som sporet var.
Så blev det Malous tur og med hende var det også tydeligt at hun havde savnet denne form for aktivitet. Et sted på sporet havde Hans skåret en vinkel af, i forhold til sidste gang vi gik sporet og her kunne jeg godt se, at Malou gerne ville have fortsat på frisk fært, for her går der nemlig en veksel; men så er det jo sådan, når man selv kender sporet, at man kan stå stille de "rigtige" steder og så kommer hunden hurtigt tilbage og genoptager sporet. Malou havde også fart på i dag; men sårlejet, som Hans havde lavet, markerede hun rigtig flot og blev naturligvis rost.
 

6. november: I går tog Hans og jeg op for at markere og lægge det lange spor til Alba i dag. Jeg havde tøet hjorteblod op - det plejer jeg at bruge umiddelbart inden en prøve og jeg har ikke tænkt mig at Alba skal gå flere træningsspor inden den 19. november.
Vi fik lavet en rigtig tilbagegang og nu har vi taget de "forkerte" markeringer ned fra et gammelt spor, så i dag havde jeg ingen problemer med at trække Alba væk fra sporet;o)
Hun fik sele og linen på ude på skovvejen og så gik hun direkte hen til det sted, hvor jeg havde startet sporet - det lå lidt i læ. Hun gik direkte ovenpå sporet, indtil vi kom ud på et åbent stykke. Det meste af sporet ligger i gammel højskov med bøgetræer og i dag drillede vinden! Det begyndte at blæse temmelig kraftigt, allerede i aftes og her til morgen var der stadig sus i træerne. De visne blade blæste og rullede rundt i skovbunden, så selve færtbilledet må have været temmelig bredt; og hun pendlede temmelig meget frem og tilbage over sporet på de første ca. 150 m. Jeg må jo indrømme at jeg er mere tilbøjelig til at stå stille på de "rigtige" steder, når jeg selv kender sporet. I dag var ingen undtagelse og når Alba kom ud i remmens længde og kunne mærke at remmen blev stram kom hun hurtigt tilbage til sporet og genoptog det. Den første vinkel tog hun helt uden problemer og nu fik vi vinden ind fra venstre. Det klarede hun over al forventning og gik sporsikkert de næste 400 m, hvor hun også udredte tilbagegangen tilfredsstillende. Der var dog stor interesse for frisk fært; men efter et par opfordringer til at "søg spor", så vendte hun tilbage på sporet. De næste par vinkler tog hun også uden problem og det virkede faktisk i dag som om hendes koncentration blev skærpet, jo længere hun gik på sporet. Ca. 75 m før sporslut var det tydeligt at se, hun fik færten af dådyrkloven - som var frosset, da vi i går bandt den forsvarligt fast ved sporslut og gav dem et par sprøjt med blodet og i dag var den selvfølgelig tøet helt op og afgav en god fært på lang afstand. Alba er nu helt med på, at tage kloven i munden og vise den til mig inden hun forventer sin godbid. Hun virker ikke særlig træt efter 1000 m, så jeg tror ikke længden bliver et problem den 19. november - nok mere de sædvanlige ting, som vejr og vind og frisk fært;o)))

22. oktober: Fra i aftes og til i morges har vi fået nogen gevaldige tordenbyger, og efter at Hans og Malou var kørt til Fyn tidligt i morges, begyndte det at lyne og tordne, så jeg havde ikke så travlt med at komme op og gå spor med Alba. Hen på formiddagen klarede det op og solen kom frem, så vi startede med at gå vores sædvanlige tur nede ved Gudenåcentralen, så Alba kunne få gjort sig ren og få løbet lidt krudt af sig.
Klokken var 13.00 da vi parkerede bilen oppe i Vindum Skov, så sporet havde ligget i over 24 timer. Jeg gik hen og lagde skindet ud og på vej tilbage til bilen kom der igen en kraftig tordenbyge. Da jeg tog Alba ud, var det helt tydeligt, at hun vidste hvad hun skulle;o) Hun hang i snoren om til sporstart, som hun plejer; men hun er god til at sidde stille mens jeg løser linen op og giver hende sele på. Hun fik selv lov til at finde starten og det var ingen problem for hende at komme ud af "kassen". Den først lige strækning på ca. 200 m gik hun direkte på sporet på trods af, at der var meget vand i sporet. Det regnede stadig en del; men det så nu ikke ud til at genere Alba. Lige før det første knæk, gik sporet over en ret befærdet skovvej; men det gav nu ingen problemer. Omkring knækket var det tydeligt, at der var frisk fært. Efter knækket, fulgte sporet toppen af en slugt og fulgte en naturlig veksel. Flere steder gik der veksler på tværs og da kom der noget energisk og anderledes over Alba, så jagtturen i søndags, har helt sikkert givet hende en på opleveren som hun husker;o)))
Jeg stod så helt stille, indtil hun af sig selv vendte tilbage til sporet - hun fik ikke mere end remlængden at gå af på. Det var en sand fornøjelse at høre hende bruge næsen i dag, for blodet må have ligget dybt i jorden p.g.a den megen regn. Da vi nåede omkring det 3. og sidste knæk, ringede Alba en del rundt og jeg kunne igen konstatere ved at se på hendes kropsprog, at der var frisk fært og da jeg havde viklet den våde line ud fra diverse buske og træer, blev jeg pludselig i tvivl om hvor sporet nøjagtig gik!!! Fra i går vidste jeg nemlig at dette sted ikke var blevet så godt markeret. Der var ikke andet for, end at tage det helt roligt og lade Alba afsøge det omkringliggende terræn og så bare følge bagefter hende. Heldigvis jeg gjorde det, for pludselig dukkede der en rød snitsel op og så vidste jeg at vi igen var på sporet. Afslutningen på sporet havde Hans oprindelig tænkt sig, skulle være ved et stort væltet træ; men i går, da vi lagde blodet ud, bestemte jeg mig til at fortsætte til blodet var brugt, så sporet blev yderligere forlænget og fik lov til igen at gå over en befærdet skovsti. Skindet havde jeg lagt lidt bagved et træ, så det ikke kunne ses alt for tydeligt af eventuelle skovtursgæster; men de sidste 100-150 m tror jeg at Alba havde færten af skindet i næsen, for de blev tilbagelagt i fuld fart og hun var hurtigt til at snuppe skindet og vende tilbage til mig med det. Det er jo netop dette øjeblik, som jeg synes er så fantastisk dejligt hver gang jeg går spor med hende, at se hendes glæde over at opgaven er løst og "mor" bliver glad. Hun får stadig et par godbidder - det er en god forstærkning. Uden at have målt sporet nøjagtig op, vil jeg skyde på at det er 1100 - 1200 m og det tog os ca. 25 minutter at gå det. Alba virkede ikke synderlig træt på vej om til bilen med skindet i mundet - jeg var nok den, der var mest træt; men vel hjemme igen har Alba lagt sig på sin sædvanlige plads ved mine fødder under computeren og i øjeblikket snorker hun højlydt......

21. oktober: I går tog Hans op til Vindum Skov og markerede et helt nyt spor op, på den gode side af 1000 m og samtidig lagde han blod ud på et spor til Malou. Da Hans og Malou tager til Fyn på jagt i morgen, tog vi derop til middag og lagde blod ud på det lange spor - samtidig lavede vi en tilbagegang og nu skal Alba og jeg så derop for at gå det i morgen. Vi var heldig at få plads på sporprøven den 19. november og nu skal det prøves hvor langt Albas koncentration rækker. Hun er ellers i fin form; men nu får vi se. Hun har jo været med på rigtig jagt, så interessen i at gå af på frisk fært er nok blevet noget forstærket, så det gælder om at læse hende rigtig. Jeg har været ved at kigge lidt i kalenderen og håber ikke hun igen skal døje med falsk drægtighed denne gang - for så kommer det desværre lige omkring den tid vi skal til sporprøve;o((
Hans startede Malou op på det spor han havde lagt i går og hun gik med stor koncentration - dog kan man sagtens se når hun vil af på frisk fært - hendes evner som jagthund fornægter sig ikke;o) Hun tog ca. 10 minutter i dag på et ca. 700 m langt spor. Begge sporene er lagt som alm. sprøjtespor.

1. oktober: Vi havde så mange ting, der "lige skulle ordnes" i går, inden vi kunne tage op og lade Alba gå det spor, jeg havde været oppe og lægge fredag formiddag og lige pludselig væltede regnen ned - der kom en masse voldsomme tordenbyger om formiddagen og over middag og vi måtte derfor vente til efter kl. 15.00 inden vi synes der var så meget ophold i regnen at vi havde lyst til at tage derop. Fra bilen og om til sporstart hang Alba helt ude i linen og var ved at rykke min arm af led. Hun havde heller ikke gået spor siden prøven i Norge den 3. september, så hun var i den grad "sulten" efter at lave noget. Jeg lod hende selv finde sporstarten og så gik det ellers bare derudaf! På selve sporet er hendes fart stadig god. Der var ikke meget tøven fra hendes side nogen steder og hun gik et overbevisende spor! Det tog ca. 15 minutter før hun stod ved kloven ved sporslut og jeg tror såmænd hun sagtens kunne have fortsat et par 100 meter mere, hvis sporet havde været længere. Jeg skal naturligvis have afprøvet hende på et langt spor for at se hvordan hun er til at holde koncentrationen; men frem til prøven i november (hvis vi ellers kommer med), så skal hun ikke trænes på andet end 6-700 m spor.
 

29. september: Løbetid eller ej - nu har jeg ikke tålmodighed til at vente længere med sportræningen af Alba. Jeg har tilmeldt hende på et 1000m/20 timers spor midt i november. Jeg håber at Retrieverklubben er lige så hurtig til at foretage lodtrækning af sporene efter sidste tilmeldingsfrist og meddele om man har fået et spor eller ej; som de er til at hæve den check der fulgte med tilmeldingen;o)))
Jeg har i dag været oppe og lægge blod ud på det spor; som Nicolai og Sika gik i søndags - det er et godt langt træningsspor. Alene er det bare ikke muligt at lave en rigtig tilbagegang, så der må jeg have Hans med ud og lægge spor, men jeg har da lavet noget, der ligner;o)
Jeg måtte binde kloven rigtig godt fast - flere steder stank det af ræv, så den skal ikke have det for nemt, hvis den får lyst til at snuppe kloven!
Det gode ved netop det spor, er de mange forskellige terrænforhold. Der er gammel åben bøgeskov, tæt bøgekrat, højt græs, trafikerede skovveje, så der er rig mulighed for afveksling.
 

5. august: Hen under aften tog vi op og gik sporene med Malou og Alba. Begge sporene var lagt som almindelig sprøjtespor og Alba lagde ud med at gå først. Hun var noget utålmodig inden vi kom i gang. Hun blev sat ned for at vente på, at Hans kom tilbage fra det sted hvor skindet var lagt ud. Sporet startede på en åben hugstflade og der var masser af kvas og grene. Det var på dette spor Hans den anden dag havde set et par rådyr og jeg kunne godt se trafik af dyr og Alba var vældig interesseret i meget andet end lige blodsporet. Hun pendlede meget frem og tilbage over sporet; men det første knæk tog hun uden tøven. Hun havde vældig meget fart på og havde travlt med at undersøge alt indenfor 3-5 m på hver side af sporet, så jeg måtte have fat i hende flere gange og sige "søg spor", før hun lod den friske fært være. De 3 sårlejer jeg havde lavet, var støvsuget for frolich, så der havde været besøg før vi kom derop, men hvem, der også spiser Frolich ved jeg ikke - måske en ræv eller en grævling, som vi også ved holder til i området. Denne gang tog Alba skindet i munden uden tøven og kom til mig med det og så byttede vi med godbidder, hvorefter hun fik lov at bære det i munden om til det sted, hvor det skulle lægges på sporslutningen af Malous spor.
Malou blev derefter startet op og på den første lige strækning var der ingen tøven - hun gik vældig sporfast om til det første knæk, hvor vi havde lavet et blodophold. Hun ringede lidt rundt og fandt sporet igen og fortsatte forbi blodopholdet på den ligestrækning uden at registrere det. Ved den sidste knæk fortsatte hun lidt ligeud; men da Hans stoppede, løftede hun hovedet og kom tilbage og fortsatte på sporet. På den sidste lige strækning før slutningen pendlede Malou også meget frem og tilbage på sporet og det var tydeligt at dyr var krydset over sporet flere steder. Hun måtte opfordres til at tage skindet i munden flere gange og komme hen til Hans, før der blev "vekslet" til godbidder.
Jeg er vældig spændt på schweissprøven i morgen ude i Fussingø med Alba - men hvad, går det ikke, så må vi bare prøve til næste år igen. Vi har planlagt endnu en tur til Norge i slutningen af august og der får begge hunde mulighed for at gå en ordinær prøve - så vi skal også have trænet lidt på "norske" spor:o)

4. august: Hans har markeret nye spor op. Vi har udvalgt et helt nyt område, hvor hundene ikke har været før. Der er endelig kommet noget regn - nogle ordentlig tordenbyger, så nu skulle færtforholdene være noget forbedret. Til prøven på søndag har jeg bestilt et konventionelt spor. I denne uge har Hans afprøvet Alba på både konventionelt spor og på færtsko og det var altså det konventionelle spor, der virkede "nemmest" for Alba at følge. I aftes var jeg med deroppe for at lægge et til både Alba og Malou. Det er et område med masser af vildt. Den første aften Hans gik med Malou, stødte de ind i en grævling! Hans sagde, at det var lidt svært at afgøre hvem, der blev mest overrasket. Malou og grævlingen stod lige og tog mål af hinanden, så vendte grævlingen om, og Malou genoptog sit spor! 2 dage efter, hvor Malou gik et andet spor, så Hans, at der stod 2 stk. råvildt lige på sporet. Malou havde ikke set dem, men da de kom til stedet, løftede Malou lige næsen og vejrede lidt i den retning de var gået og fortsatte så på sporet. Hans har trænet en hel del i, at hun ikke skal af på frisk fært, når de går spor! Det samme har jeg gjort med Alba og det kræver jo at man selv har lagt sporet og ved 100% hvor det går, så man kan tage hunden på "fersk gerning".
I aften skal vi derop igen for at gå de spor vi lagde i aftes. Så har Alba gået 3 træningsspor i denne uge - hun har en masse energi, hun skal have afløb for - Dina er rejst hjem til sin nye familie og Malou gider ikke rigtig tumle med hende, så hun får nogle opgaver i stedet for.

20. juli: I dag kommer Janne og Xingu for at gå spor. Lisbeth og Peanut skulle også være kommet; men Chianti - hendes ældste lab er blevet ramt af kennelhoste, så vi besluttede at aflyse besøget. Jeg var først ude og lægge spor i aftes efter jeg havde fået fri fra arbejde - og jeg er lidt spændt på hvordan det ser ud i dag. Man var nemlig i gang med at rydde op inde i skoven med nogle store skovmaskiner og det ene spor måtte jeg lave helt om. Jeg havde ellers bestemt mig for at tage ud med Alba her tidligt til morgen; men nu venter jeg - for hvis der kun er 1 spor der kan gås, skal Janne og Xingu have det;o) Det ser ellers ud til at blive en af de varmeste dage hidtil - op til 33 grader.....
Jeg har fundet ud af, at de konventionelle sprøjtespor er det bedste her i det meget varme og tørre vejr. Så nu er jeg lidt spændt på om vejret holder sig til Alba igen skal på en 20 timers prøve her først i august, hvor jeg har bestilt et alm. spor til hende.
Lisbeth smutter ellers til Sverige for at gå spor på mandag. Jeg satte hende i forbindelse med Inger og Roger Skoglund i Väne-Ryr; som vi har gået hos, og det viser sig, at de nu har fået mulighed for at tilbyde overnatning til kun Sek. 200 pr. nat - det fås vist ikke billigere andre steder; medmindre man har familie man kan være hos.
Janne og Xingu kom lige midt i middagsheden og vi overvejede også muligheden for at aflyse. Jeg havde på forhånd besluttet, at Alba ikke skulle ud og gå spor, så Janne havde faktisk 2 spor at vælge mellem - og vi blev så enige om at starte Xingu op på det spor, som lå mest inde i skoven og gik over bækken et par gange - og så medbragte vi masser af vand, så den lige kunne blive vandet undervejs.
Nu har jeg efterhånden fulgt Janne og Xingu på flere spor og jeg skal love for at de bliver bedre og bedre. Selv om det var drønvarmt i dag, så gik Xingu et rigtig godt spor. Farten var passende og hun var ikke så tit på afledning som hun nogen gange har været. Der var bestemt også mere tid til at læse hende i dag - igen et plus p.g.a. den sænkede fart. Ved sidste passage over bækken, blev der klogt nok gjort et lille ophold, så man kunne drikke vand og bade poterne før man nåede hen til opløbsstrækningen. Xingu fandt frem til kloven; men hun gav ikke synlig til kende at hun var kommet til slut - typisk Curly opførsel ifølge Janne; men det skal nu nok lige indøves, for i Sverige, hvor de tager over her først i august, da kan man altså nemt misse kloven, hvis ikke hunden er vant til at skulle markere den!
Jeg synes Xingu gik et super spor - jeg tror der var varmerekord i dag og vi gik omkring kl. 13.00, men den så faktisk ikke mere medtaget ud, end den sandsynligvis kunne have snuppet det ekstra spor på hjemvejen - ha-ha - men vi synes det måtte være nok med et spor i dag.
 

16. juli: Så sluttede bukkejagten og vi har igen genoptaget sportræningen ude på vores sædvanlige areal. I går lagde vi spor til både Malou og Alba. Alba og jeg prøver os igen på 20 timers prøven først i august og jeg skal lige have trænet lidt på tilbagegangen og lære at læse hende bedre, når hun er ude på frisk fært.
Jeg lagde ud med Alba og hun fandt selv sporstarten og gik direkte ovenpå sporet de første 100 m. I aftes løb der 2 rålam over skovvejen, hvor vi lagde det første knæk, og det var tydeligt at læse Alba i dag. Hun ringede lidt rundt inden hun tog knækket korrekt og fortsatte direkte ovenpå sporet. Det var lagt som konventionelt sprøjtespor p.g.a. det varme og tørre vejr, og der var stadig en del blod at se i dag. Tilbagegangen tog Alba fint i dag - da blodet stoppede, løftede hun hovedet og kiggede på mig og kom så tilbage til mig. Hun ringede lidt rundt i forskellige retninger - det var også lagt et sted, med megen frisk fært; men til sidst tog Alba sporet og gik igen direkte ovenpå. Det sidste knæk tog hun uden problemer og nogle meter før kloven kunne jeg tydeligt se på hendes hale at vi nærmede os og i dag gik hun direkte hen og bed i kloven. Da jeg fik den løst fra træet smed jeg den et stykke væk og efter et par forsøg, kom hun helt hen til mig med den og hun fik sin godbid.
Alba gik sit spor på ca. 10 minutter i dag - sporet var ca. 400 m.
Hans startede derefter Malou op. Der var stram snor fra bilen og om til sporstarten - hun var sulten efter at gå spor i dag;o)
Hun fandt også hurtigt sporet og gik direkte ovenpå det. Et stykke ude ville hun ned i noget fugtig krat - det var helt tydeligt at der var frisk fært - og Hans sagde NEJ, hvorefter hun vendte tilbage til sporet. Hun tog sporet over en skovvej og jeg havde i går lavet en markering, hvor sporet gik ind i skoven igen og hun gik direkte ovenpå. Sporet gik i kanten af skoven og et stort åbent stykke, hvor der er masser af frisk fært. Et sted prøvede Malou igen at følge den friske fært; men endnu en gang vendte hun tilbage efter et NEJ fra Hans. Jeg fulgte efter; men farten var høj i dag, og Malou stod med kloven i munden efter ca. 7 minutter. Sporet var ca. 500 meter.

25. juni: Alba er - efter vores tur til Norge - inde i en rigtig god periode, hvor hun er meget opsat på at gå spor, så det har vi benyttet os af i denne uge. Da vi har "fredet" vores normale sportræningsområde - p.g.a. de mange små nyfødte rålam, har vi fundet andre steder, vi kan træne.
Nu træner vi begge hundene i IKKE at gå af på frisk fært - det bliver ikke accepteret! Bare 3-5 m ved siden af sporet, så får de det at vide og vi kan allerede nu se, at de er ved at finde ud af, at det kan slet ikke betale sig. Vi skal have markeret nogle nye spor op; som vi kan gå med hundene i denne uge - Alba skulle gerne have sin 1. pr. på 20 timers prøven i år, så vi kan "komme videre".
Alba gik et kanon spor her i eftermiddag - et spor som Hans havde lagt i går - der var bare lige et enkelt sted efter det sidste knæk, hvor vinden drillede lidt ved at køre rundt i alle retninger, at hun ringede lidt, ellers gik det bare direkte på sporet hen til kloven; som hun igen bare lige registrerede lå der, og med det samme vendte sig om efter godbidderne; men nej, nu SKAL hun altså komme helt hen til mig med kloven inden det udløser noget! Vi er begge enige om, at skal vi træne en ny sporhund op, så bliver det altså HELT UDEN godbidder - for i Norge f.eks. er det meget normalt at kloven er bundet fast under en lille busk og ikke altid er helt synligt for hundeføreren og det kan være svært for dommeren at registrere om hunden i det hele taget har fundet den, hvis den ikke tager den i munden og kommer hen til føreren med den!
Malou fik lov at gå det spor; som Mauser havde gået i går og det gik forrygende godt.  Hun var vældig "sulten " på at gå spor og de ca. 300 m tog hende under 4 minutter;o) Selv sårlejerne med et par frolich i; som Mauser havde levnet fra i går, markerede hun i dag;o)

11. juni: I går var jeg ude og lægge spor til både Malou og Alba. De har på de sidste træningsspor og for Albas vedkommende, på de sidste prøver, været slemme til at trække os af på frisk fært. Vi startede midt på dagen; mens det var allermest varmt. Malou fik lov at lægge ud - det var et af de "gamle" spor jeg havde lagt modsat og jeg havde lavet 3 sårlejer med lidt frolich i. Det første sårleje gik hun hurtigt hen over, så Hans trak hende tilbage og lod hende markere det; mens han roste hende. Hun fandt så også godbidderne. Den første halvdel af sporet gik hun OK; men ved en af vinklerne, var det igen den friske fært, der trak, så Hans måtte tage hende tilbage nogle gange inden hun kom på sporet igen. De næste sårlejer markerede hun fint nok. Ved den næste vinkel skar hun lige et lille hjørne af - ikke så meget at det betød noget, så hun fik lov at fortsætte. Kloven havde jeg bundet fast til en lille busk og den var ikke sådan at få øje på. Men Malou fik sig snuset hen til den og vendte med det samme tilbage til Hans, hvor hun stod og kiggede forventningsfuldt op på, mens hun slikkede sig om munden; men nej, hun skulle lære, at komme med kloven i munden hen til ham inden godbidderne blev fundet frem og det tog altså lidt tid og nogle forsøg, inden Mammalou havde fattet hvordan det virkede;o) Kloven var måske heller ikke videre spændende - måske lidt for tør, så det var måske meget forståeligt, at hun ikke synes den var værd at tage i munden!
Så blev Alba hentet frem fra bilen, hun har heldigvis mere tålmodighed en sin mor og der er ikke en lyd at høre fra hende, når hun bliver efterladt i bilen. Hun viste som sædvanlig, stor iver efter at komme i gang med "arbejdet". Jeg satte selen og linen på ude på skovvejen og lod hende selv søge ind til sporstarten - og det forløb uden problemer i dag. Efter ca. 50 m gik sporet over en bæk og der skulle hun lige slå et slag ned i bækken og drikke lidt og køle måsen - Dina har været en lidt for "god" læremester med hensyn til vandarbejdet;o) Men hun fortsatte fint ovre på den anden side af bækken og på de 2/3 af sporet gik hun direkte ovenpå sporet. Alba er god til at markere de sårlejer, jeg laver - særlig dem med godbidder i. På den sidste trediedel, gik sporet lidt inde i skyggen og der drejede Alba tydeligt af på frisk fært og lagde sig stramt i linen - så der måtte jeg bremse hende og med det samme, jeg stod stille vendte hun om og kom tilbage og optog sporet - og nu fik hun masser af ros. Lige før den sidste vinkel skulle hun lige lidt væk fra sporet for at besørge og bagefter måtte jeg lige tage hende med lidt tilbage inden hun genoptog sporet og fandt til slutningen. Alba har lært, at hun skal komme til mig med kloven i munden inden godbidderne bliver fundet frem.
 

23. april: Vi vågnede op til solskin og stille vejr. Lidt før kl. 9.00 tog vi så alle hundene og kørte ud i skoven. Malou skulle starte, og Hans fik anvist startområdet. Det gav ingen problemer for Malou at finde sporet og i passende fart gik hun ud af sporet. Der var masser af afledningsfært og jeg må indrømme at hun er blevet meget dygtig til at "skjule" det, når hun gerne vil af på frisk fært. Hans; som ikke vidste hvor sporet gik i dag var flere gange i tvivl - jeg kunne godt se det på hende - i hvert fald de fleste gange; men jeg kunne nu også godt have fulgt med hende på "skovtur". Det gode med Malou er, at hendes fart er kommet ned i et tempo, hvor der er mere tid til at læse hende end der var i starten vi trænede spor med hende og vurdere om hun nu også er på det rigtige spor. Sporet i dag, fulgte, på et kort stykke, en kørevej inde i skoven, og det gav åbenbart problemer for Malou. Hun krydsede flere gange over vejen og sporet uden at tage det op. Efter ca. 600 m gik sporet ind i skoven og nu var der åbenbart mere fært for Malou. 3 gange på hele sporet krydsede det en bæk og her havde Malou ingen problemer med at følge sporet og hun krydsede også bækken på de helt rigtige steder. De sidste 200 m var der igen masser af frisk fært; men hun blev på sporet og til sidst endte vi ved træet, hvor jeg i går havde bundet kloven godt fast. Vi startede på sporet kl. 9.00 og stod ved kloven kl. 9.40, og uden at have målt sporet nøjagtig op, blev vi enige om, at det må være på den gode side af 1000 m.
Bortset fra for meget løst maveskind efter hendes 2 hvalpefødsler, er Malou ikke voldsom overvægtig. Men hun skal i bedre form og det må vi bruge sommeren på.

Bagefter kørte vi op til en nyt sporområde, og her fik Alba lov til at starte. Hun fik også selv lov til at finde starten og det gav heller ingen problemer.
Hun fulgte sporet meget flot - dog var der lige et par steder, hvor den friske fært trak hende lidt af. Men hun er hurtig til at finde tilbage til sporet, når hun har fået lov til at snuse lidt på den friske fært. Der var et mindre problem i et af knækkene - der ville hun helst fortsætte efter frisk fært; og måtte vises retningen. Hendes spor var ikke så langt i dag - små 400 m og Albas kondition er helt på toppen, så hun kunne sagtens have gået et meget længere spor uden at miste hverken pusten eller koncentrationen.
Dina sluttede af med at gå det sidste spor og det var bestemt ikke nogen udpræget god oplevelse. Det tændte hende overhovedet ikke i dag - selv når jeg under sporet kunne vise hende masser af blod virkede hun fuldstændig uinteresseret. Hun viste større interesse i at æde rådyr lort og græs og snuse efter alt muligt andet. Det meste af vejen gik hun med højt hævet hoved - det var svært at se hvad hun egentlig havde gang i; men med min hjælp fik vi da fundet kloven fra i går og godbidderne kunne hun også godt huske, plejede at være i min lomme og DEM var hun i hvert fald interesseret i.
Hans fulgte efter Alba og Dinas spor med vores videokamera tændt, så nu skal jeg have set det igennem  - det er meget lærerigt at se sine spor fra en anden vinkel.
 

22. april: Det var skønt at komme hjem til forår og solskin, så i dag har jeg været ude for at lægge et langt spor til Malou, som Hans skal gå med hende i morgen. Jeg kom omkring steder i skoven; som jeg ikke tidligere havde været i, og for at få gjort sporet langt nok, inddrog jeg faktisk 3 af de "gamle" spor, så det bliver spændende at se hvordan det går i morgen. Vejret var jo bare så pragtfuldt, så jeg lagde også et spor til både Alba og Dina.
Lidt ærgerligt at jeg ikke havde nærlæst reglerne omkring tilmelding til UHM - jeg kunne jo sagtens have meldt Alba til - selvom hun på det tidspunkt endnu ikke havde taget en 20 timers prøve; nå men pyt - nu træner vi til den danske 20 timers schweissprøve i stedet for.
På mandag kommer Dorte med Tikka - jeg har lovet at lægge et spor til dem, inden Tikka skal op til sin første officielle schweissprøve her i maj. Desværre er den schweissprøve i Ry Nørreskov blevet aflyst p.g.a. for få tilmeldinger - der havde ellers både Dorte og Nicolai meldt til. Nicolai og Sika skal til schweissprøve i Horsens den 29. april og jeg har tænkt mig at tage derned og kigge på. Det er altid spændende at se andre gå spor.
 

2. april: Sidste weekend afholdt vi (DRK region Østjylland) sporkurser - både lørdag og søndag (læs mere her) og også i denne weekend er der lagt/gået spor.
I går kom Henrik og gjorde holdt her, på sin videre tur til Markprøve i region Nordjylland i dag. Pula skulle gå et 3 timers spor. Regnen væltede ned, da de startede; men Pula gik et flot spor. Hun er en hund, der faktisk KUN vil gå spor, og da Henrik helst vil på markprøver med sine hunde, har han besluttet at han vil af med Pula - så sidder der en, der kunne bruge en hund til schweiss/spor, så vil de i Pula kunne springe en hel del træning over. Det var en fornøjelse at se så sporsikkert hun gik. Hun skal til både 3 og 20 timers schweissprøve i år.
Samtidig med sporet til Pula, fik vi lagt et spor til både Dina og Malou. I et helt nyt område fik Hans lagt et spor til Alba og jeg fik markeret yderlig 1 spor op.
I dag startede vi med Alba. Hun er begyndt at interessere sig for frisk fært og i dag var der masser af den på sporet. Hans havde lagt et "svensk" spor. Der var kommet en hel del regn derude indtil vi skulle gå sporene i dag. Hun startede fint op, og det første knæk tog hun perfekt; men ved det andet knæk ville hun gerne ned af en skrænt og hun var så overbevisende, at jeg troede på hende; men det var ikke sporet, hun var på; men frisk fært. Jeg fik hende tilbage; men hun var noget vimset på sporet i dag - frem og tilbage over sporet; uden at tage det op med det samme; men det lykkes da at finde sporet igen og hun fandt også frem til kloven - hun tog ca. 10 minutter om sporet i dag.
Så kørte vi ned til vores "gamle" sporområde. Hans havde selv lagt spor til Malou og hun startede i fin stil - tog knækkene perfekt - men på den sidste strækning før det sidste knæk slog hun pludselig af på frisk fært. Der kunne hun godt have snydt Hans - der er stor trafik af både kron og råvildt i området.
Hans fik hende tilbage på sporet igen - hun fandt kloven efter ca. 15 minutter.
Jeg sluttede af med Dina og de første 1-200 m pendlede hun frem og tilbage over sporet uden at vise den store interesse i at gå spor. Hun snusede til alt muligt andet spændende i dag og det var faktisk først under de sidste 200 m at hun blev rigtig sporfast og gik med stram line; men da fik hun til gengæld også så meget fart på, at jeg knap kunne holde hende i remmen. Alle sporene i dag var lagt med dyreblod og på Albas spor havde Hans også slæbt en klov.
I eftermiddag skal jeg ud og lægge spor til Jannes Xingu og i morgen formiddag skal jeg lægge et til Dorte og Tikka.

19. marts: I går lagde vi 3 spor - som hundene fik lov at gå i dag, søndag. Malou fik et helt nyt; som Hans tidligere havde gået igennem og målt til at være omkring 1000 m. Vi lod sporet starte ude midt på en mark og på den mark ved vi, at der er stor trafik af både råvildt og ræv. Malou fandt sporet med det samme og oppe ved indgangen til skoven lå der stadig et godt lag sne, og der kunne vi se, at Malou gik direkte ovenpå sporet. Jeg havde visse steder lige markeret sporet med et rødt bånd - men det var mere for at VI kunne følge sporet - Malou derimod havde ikke skyggen af problemer med at udrede sporet i dag. Sjældent har jeg set Malou så tilpas og sporsikker; som hun var i dag. Selv farten var helt perfekt. Hun var nogle gange lige af, for at følge en frisk fært; men 2-3 m efter vendte hun selv om og genoptog sporet. Hans havde i går syntes at jeg ikke havde brugt nok blod - det fremgik jo af den mængde, der var tilbage, da vi stod ved sporslutningen og jeg måtte give ham ret i, at det ikke var ret meget - knap 1 dl til hele sporet; men i dag blev vi begge overbevist om, at Malou ikke behøver mere. Sporet krydsede en skovvej og gik ned af en trappe - lige over endnu en skovvej og igennem noget meget tæt krat, hvor jeg i hvert fald var ved at miste orienteringen flere gange; men Malou forsatte ufortrødent og efter ca. 25 minutter stod vi henne ved det træ, hvor jeg havde bundet dådyrkloven fast i går. Desværre havde ræven været der før os - det så vi tydeligt spor i sneen efter; men der lå en blodig pind og så måtte vi være hurtig med rosen og ryste op med frikadellerne og det lod så til at stille Malou tilfreds. Men fremover venter vi med at lægge kloven til umiddelbart før vi skal gå spor.
Så blev det Dinas tur. Det var ikke nogen succes - faktisk er det meget længe siden jeg har set hende gå så ynkeligt et spor. Hun virkede totalt uinteresseret - gad næsten ikke sætte snuden i jorden og gik for det meste og holdt øje med hvor jeg havde lyst til at gå hen - Dina så ud som om hun ikke anede hvad det var vi var i gang med. Når jeg så sagde "søg spor", pendlede hun frem og tilbage over sporet; dog uden at tage det op. Det var faktisk mere mig der ledte Dina ned til kloven, så det var lidt af en nedtur, når jeg nu ved, at hun godt kan; men bare ikke gider....
Så blev det Albas tur til sidst. Det var det længste spor Alba nogensinde havde gået - i hvert fald 800 m var det. Det var også lagt over et par skovveje og et sted havde hun problemer med at finde sporet ovre på den anden side. Jeg havde også været meget sparsom med blodet på Albas spor, og måske var det derfor hun havde problemer over skovvejen. Men det dejlige med Alba er, at hun bliver ved med at søge - ikke noget med at give op. Hun fandt da også sporet igen med en smule hjælp og ved den næste skovvej var der ikke problemer - hun tog knækket ind i skoven og så gik hun ellers direkte ovenpå sporet om til ca. 50-75 m før sporslutningen. Der havde hun åbenbart også lidt problemer. Hun fulgte min fod væk fra sporet; som jeg havde gået efter jeg i går havde bundet kloven fast; men efter et par forsøg, lykkes det for hende at finde sporet igen og så kunne vi se på halen at hun havde fundet kloven. Det havde ikke taget mere end ca. 20 minutter. Albas fart er også fin.
I fredags havde jeg også lagt et spor til Alba; som hun gik i går, lørdag. Længden var ca. 600 og gik over en bæk 2 gange. Hun havde ikke antydning af problemer med sporet - havde endda overskud til lige at gå af og snuse lidt efter frisk fært - mange steder gik sporet direkte ovenpå en dyreveksel; men hun er flink til af sig selv at vende om og genoptage sporet. Alba har gået spor 2 dage i træk; og nu får hun en lille pause; men hun er så glad ved at gå spor at jeg ikke tror det gør noget.

26. februar: (eftermiddag) Jeg benyttede lige det gode vejr til at tage alle 3 piger med ud på hver deres "genbrugsspor". Malou lagde ud med at gå Albas spor fra i går! Desværre startede jeg ellers med at gøre hvad jeg kunne for at ødelægge det, ved at placere kloven op af det forkerte træ! Jeg synes godt nok at jeg i går, kunne se et blåt markeringsbånd på det træ; som markerede sporslutningen; men der var ikke nogen i dag; men den kunne jo selvfølgelig været rykket af. Jeg startede så Malou op og hun tøffede stille og roligt frem på sporet - og der var ingen svinkeærinder, der hvor den friske fært havde drillet Alba lidt i går. Malou gik bare et overlegent spor i dag. Da vi nærmede os sporslutningen med at krydse bækken 2.den gang kunne jeg pludselig se det blå markeringsbånd og var med det samme klar over at jeg havde lagt kloven det forkerte sted! Malou snusede sig hen til det rigtige træ - hvor kloven havde ligget i går og så vendte hun sig ellers om og kiggede på som om hun spurgte: "Hvad har du haft gang i her og hvor er kloven?".....
Jeg måtte jo se at redde situationen og give hende ros og jeg var hurtig fremme med godbidderne og så pakkede jeg ellers linen og selen sammen og Malou traskede i forvejen om mod bilen. 50 m henne smuttede hun pludselig ind til højre og rodede med noget bag ved et træ, og så kom hun frem med kloven i munden - med det mest overlegne udtryk i hovedet jeg nogensinde har set.
Så blev det Dinas tur. Hun fik det spor; som blev lagt til Malou i tirsdags - Malou gik det onsdag og Sika gik det i fredags! Når ellers Dina er indstillet på at vise at hun kan, ja, så er hun bare suveræn god - og i dag var heldigvis en af de dage, hvor hun viste hvad hun kunne. Hun har også ligget stille med træningen et stykke tid;o)
Til sidst tog jeg Alba ud af bilen og hun fik lov til at komme med om og lægge kloven og så gik vi ellers tilbage til firkanten. Det var det spor Xingu gik i går og jeg havde jo kun gået bagefter med Hans i går; så jeg var ikke helt dus med sporet. Alba tog sporet ud af firkanten med det samme - der var overhovedet ikke nogen tvivl. Der var stærk stigning de første 75 m og så gik det ellers igennem nogen små grantræer og hvor Xingu havde skåret et hjørne i går - gik Alba direkte ovenpå sporet og tog oven i købet den tilbagegang Hans fortalte mig, at han havde lavet og hun tog også knækket helt korrekt og så kom vi hen til et sted, hvor sporet drejede til højre og her forsvandt hun med logrende hale lige pludselig ind under et stort grantræ med meget lavt hængende grene og så stod hun lige pludselig foran mig med noget af et rådyr kranie - en fin gaffelbuk og den kan ikke have ligget hele vinteren for der var stadig hår på og stængerne var helt intakte. Jeg skal ellers love for den lille var sej, da hun kom med den;o) Hun kom hen og afleverede fint til min hånd og så gik hun ellers videre på sporet. Hun gik direkte ovenpå blodsporet og de steder Xingu i går havde været af sporet var hun ligeglad med. Hun fandt fint henover den åbne hugstflade og der lå rigtig mange grene og kvas; men Hans havde i går udpeget et sigtepunkt og der endte vi henne i dag og tog knækket perfekt og lidt længere nede stødte vi på det oprindelige spor og så gik det ellers til sporslutningen og kloven - og nu ved Alba godt at jeg skal have kloven leveret inden godbidderne kommer frem fra lommen.

 

26. februar: I fredags havde Hans været ude og markere nogle helt nye spor, og havde lagt blod ud på 3 af dem. Lørdag formiddag; mens jeg holdt møde i vores sporudvalg, tog han ud og gik et spor med Malou. Det var gået helt forrygende - Malou bruger ikke mange sekunder på at finde sporstart - hun er på sporet med det samme og så går det ellers bare derudaf;o) I følge Hans, er hun stadig glad for den friske fært; men hun er også hurtig til at komme tilbage på sporet, når hun kan mærke på Hans at hun er "opdaget". Hans havde for første gang undladt at tage godbidder med til hende, så hun måtte "nøjes" med at have kloven i munden om til bilen.
Om eftermiddagen tog Janne og jeg ud og gik spor med Xingu og Alba.
Albas spor var også et helt ukendt spor; som vi ikke havde gået før og som jeg har skrevet på lige nu siden, gik det flot for Alba. Hun er nok den af vores hunde, der arbejder bedst under tab - hun knokler på, indtil hun har fundet sporet igen og det er en fornøjelse at træne spor med hende. Farten og den måde hun er at læse, passer fuldstændig til mig, så hun er "min" sporhund;o) Sporet var vel i omegnen af 5-600 m og der var ikke antydning at træthed at spore på hende - hendes kondition er i top, i modsætning til Malou, som vi skal til at konditionstræne, inden hun skal afprøves på et 1000 m spor!
 

22. februar: Malou fik lov at starte med at gå spor i dag. Jeg havde lavet sporet længere og var spændt på om hun tog det "gamle" knæk; men hun løftede end ikke hovedet; men fortsatte direkte frem på sporet. Der er enormt meget trafik af vildt lige netop på det spor og der er opsat en saltsten ca. 5 m fra sporet og det er tydeligt at det trækker gevaldig i Malou, når sporet skærer en veksel og man tydeligt kan se frisk spor af råvildt;o)
Det er stadig så koldt, at færten ligger tæt ved jordoverfladen og Malou er tydeligt at læse, når hun er kommet lidt væk fra sporet - så løfter hun hovedet og finder tilbage på sporet igen. Hun gik et super spor i dag - men måtte dog opfordres kraftigt til at komme til mig med kloven ved sporslut og få dem byttet med en godbid!
Alba var som sædvanlig fyr og flamme, da hun blev løftet ud af bilen. Hun trak som en vild helt om til sporstart; men da hun fik ordren "sit", så satte hun sig pænt ned, og ventede tålmodigt på, at jeg fik linen lagt ud og passet selen til - den skulle lige spændes lidt ud - da det er noget tid siden vi sidst har brugt netop den sele til Alba. Hun brugte overhovedet ikke tid på at finde "anskudstedet"; men fandt med det samme selve sporet, og så gik det ellers derudaf:o)
Jeg havde som sagt lavet mange blodophold - både i knæk og på lige strækninger og dem har Alba ikke prøvet før, så det var lidt sjovt at se, når hun kom til disse steder, hvor sporet tilsyneladende sluttede og hun ikke lige forstod hvad det var. Hun startede meget naturligt med at gå rundt i ring og jeg skal love for, at hun arbejdede på at finde sporet igen og det lykkedes selvfølgelig for hende. Alba arbejder meget selvstændig og det var en fornøjelse at se hende knokle i dag og høre hendes næse arbejde på højtryk. Jeg havde ladet sporet gå over en bæk hele 2 steder og havde frygtet, at hun ville benytte lejligheden til at få sig en svømmetur; men nej, det gjorde hun ikke i dag - i dag var det sporet, der optog hende 100% og selvom sporet nok var omkring 600 m langt tog det ikke mere end ca. 15 minutter, før hun stod med kloven i munden og hun har allerede fundet ud af, at jeg skal se hende med den i munden inden den bliver byttet med godbidder. De 3 sårlejer, jeg havde lagt ind på sporet markerede hun også helt tydeligt i dag.

21. februar: Sportræningen er igen blevet genoptaget:o) I fredags lagde Hans et langt spor til Malou og var noget betænkelig, da der i nattens løb var kommet et godt lag sne. Malou var sulten efter at lave noget og det viste sig, at sneen overhovedet ingen problemer gav hende. Hun gik et fantastisk spor og i følge Hans var hun aldrig mere end 3-4 m væk fra sporet.
I går tog jeg ud og lagde spor til Alba og nu var al sneen forsvundet derude og i dag kunne jeg mærke hvor ivrig Alba var - allerede hjemme i køkkenet; mens vi pakkede sagerne. Jeg havde lavet sporet lidt om og som sædvanlig havde jeg ikke brugt særlig meget blod. I dag gik hun et super spor - nogle gange var hun lige af - et kort stykke, for selv at vende tilbage og da jeg kunne se kloven ved slutningen slap jeg linen og i dag rendte hun direkte hen og tog den op og kom til mig med den - og det udløste så efter lidt leg med den - de sædvanlige godbidder. Det tog hende under 10 minutter at gå de 400 m idag. Der var som sædvanligt 3-4 sårlejer; som hun også i dag var dygtig til at markere.
Bagefter lagde jeg så 2 spor til i morgen. Begge sporene blev forlænget, så de er omkring 600 m og dem lagde jeg som "svenske" spor - med blodophold i både vinkler og på lige ud strækninger.

12. februar: Så har vi igen måttet holde en lille pause - p.g.a. fornyet vintervejr med mere af sne. I går var vi ude og vælge hvilke spor vi skulle lægge til Odin og Mauser i dag og da lagde vi så et spor til Malou. Det startede hun så med at gå i morges, da vi skulle ud og lægge blod ud på de andre. Som noget nyt havde vi lagt de sidste 150 m af sporet ud over åben mark og lagt skindet i kanten ind til skoven under et træ. Malou startede op i fin stil; men da der midtvejs på hendes spor, pludselig blev lettet et par stykker råvildt, så var hendes første valg at følge dem; men Hans fik hende så ind på sporet igen og da hun kom til det åbne stykke, kunne vi godt se, at hun tøvede et øjeblik; men så fulgte hun ellers sporet over marken og fandt selvfølgelig skindet for enden af sporet. Som sædvanlig er hun alt for fokuseret på de godbidder, hun ved, at jeg har i lommen; men nu skal hun altså komme med skindet, før jeg giver hende godbidderne. I dag har vi optaget sporene på video, så bagefter har vi kunnet sidde og se alle detaljerne; som der ikke er tid til at se under selve sporet og det er en stor hjælp i den videre træning.
Albas spor var ikke mere end et par timer gammelt, før hun fik lov at gå det - og det var jo ikke særlig svært for hende - men i dag gik både Hanne, Metteline og Hans med bag sporet og det er jo altid godt at træne.

4. februar: I dag fik Alba lov til at starte. Hun tog faktisk min fod om til sporstart. Hun satte sig pænt ned, mens jeg fik rullet linen ud og sat selen på. Jeg lod hende selv finde sporstarten og den fandt hun hurtigt. Dette spor havde Alba aldrig gået før, og selvom der var et par graders frost og stadig lå sne, gik hun faktisk direkte ovenpå sporet, det meste af tiden. Færten må ligge ganske tæt ved overfladen og det var tydeligt at Alba hele tiden vidste hvor sporet lå. Der var spor efter både rå og kronvildt og flere steder fulgte sporet en dyreveksel. Jeg havde lavet 3 "sårlejer" med opspark og ekstra blod, hvor jeg også havde puttet et par godbidder i og de blev også i dag, markeret godt og tydeligt! I dag var Albas fart perfekt. Sporet viste sig ifølge GPS at være ca. 500 m og Alba brugte 10 minutter før hun stod med dådyrkloven i munden! Hans og jeg var begge enige om, at Alba tegner til at blive en rigtig god jagt og sporhund. Hun udviser i den grad selvstændighed - både når hun går spor og når hun bare er med en tur i skoven. Det er meget få gange hun vender sig om, når hun først er på sporet, hun koncentrerer sig meget og det er tydeligt at høre hvordan næsen arbejder på hende. Jeg glæder mig til at fortsætte min sportræning med hende.
Så blev det Malous tur. Hun troede vist et øjeblik hun skulle med Hans på jagt - for det var ham, der skulle gå med hende! Hun startede i et alt for højt tempo - startede faktisk med at bredsøge lidt, inden hun fik fat i sporet -  men hun var sulten efter at komme ud og lave noget. Der var også på dette spor, masser af frisk fært og den ville Malou nu gerne undersøge nærmere. Hans fik hendes tempo lidt ned og vi kunne se på hende at hun udmærket godt vidste hvor sporet gik. Det var et spor med masser af højdeforskel og sporet viste sig at være ca. 500 m og Malou brugte også 10 minutter på det.
Så sluttede Dina af med meget sporsikkert at gå sit spor. Meget overlegen og i fin stil (men hun er også i løbetid) og det har jo før vist sig, at være en fordel for hende. Ca. 400 m var hendes spor og 9 minutter brugte hun.

2. februar: Allerede hjemme i baggangen, vidste Alba godt, hvad det var, vi skulle, da jeg begyndte at pakke "sportingene" sammen:o)
Jeg havde hendes fulde opmærksomhed ned til bilen og da vi var på vej om til sporets start, var hun flere gange ved at trække mig på halen, så travlt havde hun med at komme i gang. Jeg havde ikke lavet noget anskudssted; men, som til en 20 timers prøve, skulle hun selv finde starten. Det gik udmærket og hun tog hurtigt sporet op. Ca. 25 m inde på sporet, traf vi det "fremmede" spor; som jeg havde bemærket i går og Alba gik 2-3 m ud af det, inden hun af sig selv vendte om og genoptog det "rigtige" spor. Det var jo rigtig nemt for mig i dag, at se hvordan hun faktisk gik direkte oveni sporet - der lå stadig megen sne derude. Hun tog fint knækkene - dog var der endnu et sted, hvor jeg kunne mærke hun ville i modsat retning; der stod også en "fremmed" markering op af et træ, men da jeg stod helt stille, vendte hun igen om og tog igen "mit" spor. Hun havde bare så meget energi og lyst til at arbejde, at jeg flere gange lige måtte have hende ned og sidde - tempoet skal holdes nede - hun har som sin mor, tendenser til at gå for hurtigt frem. I går havde jeg også et par steder lavet et par sårlejer, hvor jeg havde lagt lidt godbidder og dem markerede hun flot i dag. Jeg vil tro, at sporet i dag var ca. 600 m og det var et af dem, med stor højdeforskel, så jeg skal love for at jeg fik varmen i dag - vi stod ved dådyrkloven (som jeg havde skjult en lille smule under en enebærbusk) efter ca. 15 minutter. Som sædvanlig begynder hendes hale at køre rundt som en helikopter når vi er ca. 50 m fra sporslut - der må hun simpelthen have fanget færten. Herligt at komme i gang igen.
Jeg håber vi mødes med den anden ekvipage, så vi kan få snakket lidt om den fremtidige sportræning....

1. februar: Endelig kom jeg af sted igen for at lægge spor. Desværre kunne jeg konstatere - p.g.a. sneen, at jeg desværre ikke er alene om at træne spor i området:o(
Det er - for at sige det på godt jysk - træls! Jeg kunne se, efterhånden som jeg lagde blod ud - at et fremmed spor krydsede mit flere gange og det skal da godt nok blive "interessant" at se hvordan Alba udreder det i morgen!
Jeg har da ikke noget imod at "dele" området med andre sporentusiaster - men det kræver at vi bliver enige om "faste" spor, så vi ikke gør hundene helt forvirret. Særlig i dette vejr, kan et spor jo holde sig i mange uger, og der er vel ingen der med 100% sikkerhed hvor længe en hund kan lugte en fært?
Jeg må næsten håbe at jeg render ind i vedkommende, så vi kan få os en snak om, hvordan vi kan løse problemet.

15. januar: Så er sneen forsvundet så meget, at sportræningen blev genoptaget i dag. Jeg har længe kunnet mærke på hundene, at de trængte til at komme ud og lave noget - særlig Alba var begyndt med en masse unoder - et sikkert tegn på, at hun ikke bliver aktiveret nok:o)
Temperaturen ligger stadig omkring frysepunktet og lige under, så jeg startede op med et rimelig langt spor til Dina og Alba (ca. 600 m) men lod dem kun ligge i ca. 4 timer.
Dina fik lov at starte og jeg havde lavet begge sporene sådan, at begge hundene selv skulle finde sporstarten og de var begge alm. sprøjtespor. Det voldte ingen problemer. Dina havde sædvanen tro, masser af overskud til at snuse efter alt muligt andet, samtidig med, at hun tydeligt viste mig hvor sporet gik. Dina tog ca. 15 minutter at gå sporet i dag.
Alba var ved at rykke armen af mig, da hun kom ud af bilen og så, at jeg tog sporudstyret frem! Jeg var helt bekymret for, om hun skulle logre halen af led - sådan piskede den frem og tilbage - hele vejen om til sporstarten. Jeg fik hende dog beroliget så meget, at jeg kunne sætte hende af; mens jeg rullede linen ud og fik selen på hende. Hun fandt også selv sporstarten uden problemer og på sporet var hendes fart passende i dag. På begge spor havde jeg lavet 4-5 "sårlejer", hvor jeg havde lavet lidt opspark og dryppet rigelig med blod samtidig med at jeg havde lagt et par godbidder. Så i dag skal jeg love for at begge hundene tydeligt markerede stederne og de var meget omhyggelig med at få alle godbidderne med sig. Det gjorde også at farten kom lidt ned - man skulle jo ikke risikere at gå glip af noget:o) Flere steder kunne jeg se på Alba, at hun var fristet til at følge den megen friske fært, der er derude; men det fik hun ikke lov til. Så er det bare at stå stille - så kommer hun hurtigt tilbage til sporet, hvor hun selvfølgelig får masser af ros, når hun genoptager det! Alba tog heller ikke mere end ca. 15 minutter om at gå sit spor - selvom hun i formiddags havde været på en temmelig lang gåtur nede ved søen sammen med mig. Men hun bobler af energi den hund, så der skal planlægges nogen aktiviteter fremover, for at undgå flere skarnstreger fra hendes side....
Malou sad over på sporene i dag - hun er på jagt sammen med Hans.