Sportræning 2007

Sportræning 2005
Sportræning 2006

Tilbud om hjælp til sportræning: Har du fået lyst til at dyrke spor - eller bare vil prøve om det er noget for dig og din hund - så vil jeg gerne hjælpe dig i gang og give dig en introduktion til det.
Kontakt mig på mail bjornstad@compaqnet.dk eller pr. telefon: 86659514 - så finder vi ud af noget.

15. juli: Jeg ventede med at lægge sporene til i dag, så det bare var daggamle spor de skulle gå. Jeg lagde de to lange 1000 meter spor i formiddags og ved 16.30 tiden kørte vi derud og i dag gik Hans med Alba. Dette spor har Alba ikke gået før - det var det samme som Sika gik sidste søndag. Jeg havde lagt dem begge med færtsko og okseblod. I knækkene var det tydeligt at Alba gerne ville af på frisk fært og her kunne hun godt have narret Hans, for der var stram line; men da han stod stille og rømmede sig, kom hun hurtigt ind på sporet igen - hun vidste godt hvor det gik; men havde altså også interesse i den friske fært. Det har holdt tør her hele dagen, og der var en del blod at se på sporet og Alba gik for meste direkte ovenpå sporet. Hun krydsede bækken nøjagtig de steder jeg havde gået. I tilbagegangen gik hun længere ud, men løftede hovedet, så her var det tydeligt at se, at der ikke var fært og hun kom af sig selv tilbage til knækket og tog dette perfekt. Sporet gik før det sidste knæk, langs et dige, hvor der var meget tørt og hvor der er mange dyreveksler, der krydser sporet; men i dag holdt Alba sig til sporet og det sidste knæk tog hun perfekt. Et sted på den sidste langside standsede hun pludselig midt på sporet og markerede - jeg mente ikke jeg havde lavet 'sårleje' dette sted og det viste sig at være et meget frisk skrab som bukken havde lavet i jorden ved et lille træ og jeg er sikker på at det ikke var der i formiddags. Det skulle hun nu lige undersøge, inden hun genoptog sporet. Hun fandt krondyrkloven, som jeg havde bundet fast til et lille træ lidt over jorden og hele sporet, som jo er på den gode side af 1000 meter,  havde taget 22 minutter og hun virkede ikke særlig træt da vi stod der!
Så blev det Malous tur og hende ville jeg prøve at gå med. Hun startede i sædvanlig stil og fart og lagde sig ud i stram line fra starten - og det blev hun ved med, til lige før det første knæk, hvor der lå en gammel væltet rod - den skulle undersøges med stor interesse; så jeg måtte sige NEJ og så genoptog hun også straks sporet. Jeg synes faktisk at Malou i dag var nemmere at læse end Alba. Malous hale svinger konstant fra side til side og når der er sårlejer så roterer den nærmest - det er det samme som at se Tikka gå spor. Malou gik i dag også for det meste direkte ovenpå sporet og jeg havde problemer med at følge med - særlig op af bakken på det sidste stykke. Jeg prøvede at få hende ned at sidde direkte ovenpå sporet, men Malou er altså ikke sådan at få dæmpet ned, når først hun er i gang med at spore, så hun fik mere line og fortsatte til sporslut, hvor der også hang en krondyrklov. Hun havde udredt sporet på under et kvarter - og nok havde hun sænket farten en anelse på de sidste par hundrede meter; men hun er bestemt i bedre form end mig, for jeg var træt! Nu tror jeg ikke at Alba skal gå flere træningsspor før hun skal til prøve - Malou derimod - hun får 1 om ugen fremover.
 

13. juli: Både Alba og Malou, gik et rigtig godt spor nede i Silkeborg, som Dorte havde lagt til dem. Begge spor var vel omkring 600-700 m lange og med mange knæk. I går tog jeg så op i skoven og lagde et færtskospor til Alba, i et område vi ikke havde benyttet i lang tid. Det var visse steder, vokset fuldstændig til med bregner og små bøgetræer, så noget af sporet måtte jeg ændre - heldigvis havde jeg mit markeringsbånd med derop. To gange under sporlægningen stødte jeg på råvildt; som i det våde vejr lå og trykkede sig i det tætte buskads, og jeg 'mærkede' mig stederne, så jeg kunne observere Albas reaktion i dag! Jeg tog Alba med derop i dag sidst på formiddagen - sporet var over 1 døgn gammelt og jeg tror faktisk ikke det har regnet siden det blev lagt; men helt sikker er jeg nu ikke!
Alba startede i sin sædvanlige fine stil med at stemple starten og så gik det ellers derudaf. Ved den første markering, hvor jeg havde stødt råvildtet i går, skal jeg love for at Alba 'markerede'! Jeg kan godt forvente 'kamp til stregen' den 29. juli, når vi skal til prøve på Mors - lugten af dyr, interesserer hende altså mere end lugten af det blodspor; som hun sikkert ved at 'mor' her selv har lagt! Men heldigvis er hun nu stadig så behagesyg, at jeg bare behøver at stå stille og sige 'søg spor' før hun med det samme retter ind og går videre af sporet! Der var flere steder, hvor hun pludselig søgte på tværs af sporet. Alba har altid haft sin egen måde at fastholde sporet på - hun pendler over sporet - ca. 1-1½ m på hver side og det er ikke fordi hun ikke ved hvor sporet er - men desværre er der sikkert nogle schweissdommere, der tager en sådan opførsel, som tegn på at hunden ikke ved hvor sporet går. Særlig ved sporing under ekstrem tør periode, har jeg set en del andre hunde, der også udreder et spor på denne måde. Jeg kan huske at schweissfører/dommer Steen Johansen netop også nævnte det på vores overnatningskursus i foråret!
I dag tog Alba tilbagegangen og i de tætteste områder kunne jeg tydeligt se, at hun gik direkte ovenpå sporet. Knækkene tog hun perfekt i dag og vi stod ved kloven og sporslut ca. 15 minutter efter start - så selvom hun lavede små svinkeærinder efter frisk fært, som der er meget af i området, synes jeg at hun gik godt og jeg er tilfreds med hendes indsats - at det så ikke bliver nemmere på schweissprøver fremover, er der så ikke noget at gøre ved. Jeg har taget mere blod op af fryseren og selvom vi skal på 'hvalpebesøg' i morgen vil jeg prøve at få lagt 2 nye spor til begge hundene, som vi skal gå på søndag.

5. juli: Regnen har silet ned de sidste mange dage, men Albas dårlige indsats på søndagens sporprøve i Grenå, fik mig til at beslutte, at afprøve hende på et spor lagt med færtsko! Sporet var omkring 1000 m langt og lagt som et rigtigt 1000 m prøvespor med tilbagegang uden stifinderfod. Dorte som også gik spor med Tikka i dag, fulgte med bagved og jeg havde ladet de blå markeringsbånd hænge, så også Dorte kunne følge med i, hvordan hun udredte sporet. I dag gik hun næsten direkte ovenpå sporet - jeg synes det var tydeligt at hun virkede meget mere interesseret - måske fordi det var lagt med færtsko? Et enkelt sted prøvede hun dog, at følge frisk fært; men vendte hurtigt tilbage til sporet, da jeg stod stille. Albas har ingen problemer med sin kondition - men hun har åbenbart en anden forbrænding end Malou, for de får nøjagtig den samme mængde foder - og tit er der udendørs servering, så de skal arbejde for det. Alba fandt uden problemer til sporslut, som i dag var en klov bundet godt fast.
På vej om til bilen igen, aftalte vi at Dorte skulle prøve at gå med Malou. Det gav mig så mulighed for at gå bagved og se nogle flere detaljer, end når det er mig, der går og holder i linen. Malou skulle gå Xingus spor - Janne havde måttet melde fra på sporet - og det var ca. 1100-1200 m langt og lagt som almindeligt sprøjtespor. Starten var ikke noget problem - Malou stemplede 'anskudsstedet' og så gik det bare derudaf. Dorte havde gået nogenlunde det samme spor for 1 år siden med Tikka, men jeg havde måtte lægge noget af sporet om, p.g.a. høje bregner. Det var tydeligt, at Malou var bedøvende ligeglad med, hvem der holdt i den anden ende af linen - det var sporet hun var interesseret i , i dag! Jeg lod Dorte stå stille et par steder, hvor Malou gjorde miner til at ville på frisk fært, men et hmmm fra mig og et 'nej' fra Dorte fik damen ind på sporet igen ret hurtigt. Jeg var faktisk imponeret over Malou - hun var i langt bedre form, end jeg havde frygtet. Kun på de sidste ca. 100 m begyndte hun at gå lidt langsommere; men hun gik nu stadig sporfast. Hun fandt også kloven ved slutningen.
Alba vil ikke blive trukket fra den næste schweissprøve, som jeg havde tænkt mig at gøre, hvis hun ikke gik et ordentlig træningsspor i dag. Hun kan selvfølgelig godt ændre sig endnu en gang p.g.a. løbetidsnykker; men nu skal hun have en chance mere.

23. juni: Vi har genoptaget sportræningen efter en lille pause. Vi har dog gået spor siden sidst i april - men har ikke lige noteret det på vores sportræningsside.
Vi har haft en meget varm og tør periode - ikke ligefrem optimalt sporvejr. I lørdags havde jeg optøet noget hjorteblod. Kvaliteten jeg fik sidste gang ved Emil, er ikke så god - det er faktisk kun halvdelen, der kan bruges - resten skal kasseres, så ud af hver liter er der kun en halv liter, der kan bruges; men det er jo 'stærke sager', så der bliver ikke brugt så meget, som når det er okseblod!
I lørdags lagde vi 2 daggamle spor til dem; som de gik efter ca. 5 timer - og det gik de så let som ingenting. Alba ringede lidt rundt ved tilbagegangen; som jeg havde lagt fra skoven og ude på åben eng - men hun klarede det til sidst og tog knækket perfekt. På det sidste stykke af sporet frem til slutningen var der så tæt med krat og små træer, at jeg var nødt til at slippe linen. Dette spor havde jeg lagt omvendt af hvad jeg plejer og det er længe siden vi sidst har gået det, så naturen ændrer sig hurtigt, så det bliver svært at se hvor de 'gamle' spor ligger!
Malou, som har Hans som fører, gik et superspor - dog ville hun også gerne lige orientere sig om hvilke dyr, der havde krydset sporet; men hun er utrolig nem at læse - nu har Hans heller ingen problemer mere og det må Malou være klar over, for hun prøver sig ikke så tit mere;o)
Jeg havde i farten lagt noget kattemad i kurven nede i Netto; som var beregnet som godbidder ved sporslut - men for første gang, så jeg begge hundene rynke lidt på næsen - det var ikke favoritmad - så ved jeg det til en anden gang!
Da hundene havde gået sporene, kørte vi hen til en anden del af skoven og lagde 2 spor mere, som de fik lov til at gå dagen efter - altså søndag.
Der kom 2 meget kraftige tordenbyger efter de to overnatningsspor var lagt - så vi var lidt spændt på hvor meget blod der var tilbage at spore på, dagen efter.
24. juni: Jeg lagde ud med Alba og i sædvanlig stil gik hun lige ind i firkanten og stemplede starten og så gik det ellers stille og roligt derudaf, direkte ovenpå sporet. Sporet gik igennem alle slags bevoksninger - højskov, tætte bregner, over og langs en græsbeklædt skovvej, over en mere trafikeret skovvej, igennem lyng og inde i en nåleskov med tørre nåle, så dette spor bød på alle slags færtforhold. Alba fortsatte ud i tilbagegangen og ringede rundt inden hun gik tilbage og tog knækket. Igen fortsatte hun direkte ovenpå sporet om til slutningen. Der var ingen tegn på, at regnen havde vanskeliggjort færtforholdene.
Malou gik også et super spor i dag og vi overvejer at melde hende til en rigtig prøve - om ikke for andet, så for træningens skyld.

28. april: Da jeg kørte ud til sporet med Alba i dag var det heldigvis overskyet og ikke alt for varmt. Som sædvanlig var Alba veloplagt og trak i linen om til sporstart. Men når hun bliver bedt om at sætte sig for at få selen og linen på, sidder hun helt stille - så ved hun godt hvad vi skal;o) Jeg havde i går markeret sporstarten med et gult bånd, så jeg selv var 100% sikker på, hvor det var; men jeg lod Alba starte op i det fjerneste hjørne med vinden i næsen og hun fandt stedet uden problemer. Der var ingen fugt i bunden men jeg så da blod på nogen tørre bøgeblade. Jeg havde lagt tilbagegangen i det første knæk og det udredte hun til UG. Hun var meget nem at læse i dag. På den anden langside lå der en hochstand på jorden, midt på sporet; som nok snart skal sættes op og stedet er nok velvalgt, da der er stor trafik af dyr. Alba gik dog ikke på afveje i dag; men holdt sig til sporet. Efter det sidste knæk, hvor sporet gik parallelt med diget ud til den åbne mark og hvor der var masser af sæder blev Albas sporing noget forstyrret; men selvom hun visse steder gerne lige ville følge en frisk fært, vendte hun nu hurtigt tilbage og fulgte sporet. Ved sporslutningen kunne jeg på lidt afstand se at der for 2. gang var sket det, som ikke må ske: Mikkel Ræv havde været der og fjernet kloven! Øv - jeg havde endda bundet den godt fast med en stærk nylonsnor og jeg kunne se at den havde kradset og regeret for at få kloven fri. Så jeg fik hurtigt godbidderne frem og med masser af ros tror jeg Alba var tilfreds, selvom hun søgte noget efter kloven.

27. april: Jeg har måske nok lige 'strammet' den lovligt meget, med det spor jeg lige har været ude og lægge til Alba. Det er nok det vanskeligste spor vi overhovedet har på vores terræn. Solen bagte ned fra en skyfri himmel og der er ikke en dråbe vand i udsigt foreløbig. Hele sporet går over visne bøgeblade og der er 'motorveje' med trafik af dyr på tværs af sporet. Den sidste langside går op langs et dige, der grænser ud til åben mark og der er et utal af friske sæder efter rådyr! Nå, nu må vi se hvordan det går i morgen. Jeg har håb om, at vi er kommet med på schweissprøven i Fussingø den 6. maj og jeg vil ikke overtræne Alba denne gang, så det bliver måske det eneste overnatningsspor hun får og så måske lige et par enkelte daggamle pepspor i ugen op til prøven.
Jeg har lovet Birgitte fra Sjælland (Cheslabben) at lægge et spor til hendes hund i bededagsferien og jeg glæder mig til at se hendes hund gå spor, hvis det er den samme hun gik med under vores overnatningskursus. Den var dygtig, selvom også Birgitte synes det er svært at læse hunden i knæk og ved tilbagegang.

22. april: Lige som vi stod og skulle af sted i skoven og gå spor med hundene, ringede en glad Dorte; som kunne fortælle at Tikka havde fundet Bambi i dag og fået en fortjent 1. pr. på 1000m/20 timers spor. Spændingen om hvem, der bliver ny Vildtspor Unghundemester er hermed udløst, da Dorte og Tikka var de eneste, der stillede op i klassen - så Tikka kan smykke sig med titlen Vildtspor Unghundemester 2007. I følge Dorte tog sporingen 42 minutter. Et enkelt sted - oppe på en bakketop med mange visne bøgeblade - synes hun det var svært; men Tikka klarede at finde og fastholde sporet og komme til sporslutningen. En gennem solid præstation af en meget dygtig ekvipage. Jeg ved, der ligger masser af træningstimer bag resultatet i dag. Desværre nåede Dorte ikke at få en udstillingspræmiering på Tikka i 2006, så hun har endnu ikke lov til at bruge sin svenske titel SVCh - men hun tager forhåbentlig endnu en 1. pr. på en ordinær prøve senere i år, så hun kan få sin titel. Det udløser så også et Dansk Sporchampionat - imponerende flot af en hund, der bare er knap 20 måneder gammel!

Ude i skoven startede Hans og jeg Malou og Alba op på hvert sit spor - på samme tid og bortset fra at Alba på den ene langside, gerne ville af på frisk fært - det så jeg ved at hun krydsede frem og tilbage over sporet - så gik de begge et overbevisende godt spor i dag. Hans mente at Malou i øjeblikket har potentiale til et 1000 m prøvespor; men p.g.a. de - forhåbentlig - ventede hvalpe, må det nok lige vente lidt. Alba har muligheden for at blive afprøvet i juli og måske bliver hun meldt til - hvis vi ellers klarer 400m/20 timers prøven i maj.

21. april: Tiden går stærkt og vi når desværre ikke alle de ting vi gerne vil - og så må man jo prioritere! Sportræningen af hundene står dog højt på listen og i dag tog vi ud og lagde et par lange spor til hver af dem. Vi har haft en lille smule regn indenfor den sidste uge; men bestemt ikke noget, der betyder noget. Det er stadig meget tørt i bunden. Vi tog de lange spor; men bandt kloven fast efter 7-800 m. Der loves regn til natten, så vi regner med at gå sporene i morgen formiddag.

13. april: Sporene den 8. april udredte begge hundene fint. I går besluttede jeg mig så for at nu skulle de have et overnatningsspor. Jeg tog ud til et andet sporområde, vi ikke havde benyttet længe og lagde et spor til hver af hundene. Begge spor var 'gamle' spor, så jeg mente bestemt ikke det var nødvendigt at gå dem igennem, inden jeg lagde blod ud; men igen indså jeg hvor vigtigt det er, at man kender sine spor 100%. Vinterens storme og skovarbejdernes arbejde havde gjort - i hvert fald det ene spor - vanskeligt at genfinde; men heldigvis havde jeg en rulle mærkebånd i lommen, så jeg fik det markeret op på ny - måske i en lidt anden udgave end det oprindelige.
Her til morgen lod jeg Malou lægge ud på det første spor. Det var stadig køligt og inde i skoven kunne jeg godt fornemme at færten lå meget tæt ved jordoverfladen. Som sædvanlig lader Malou ikke chancen for at følge frisk fært, gå sin næse forbi; men hun er efterhånden nem nok at 'læse', så det er bare at stå helt stille - så vender hun straks om og genoptager sporet. Hun er efterhånden så erfaren, så hun tog ikke lang tid om at finde frem til sporslut i dag; men den lå i skygge og solen havde endnu ikke nået derom, så i første omgang, gik Malou forbi kloven og jeg måtte derfor tage hende 20-30 m tilbage på sporet og lade hende forsøge igen. Så lykkes det og hun kom med kloven som vi så byttede med lidt lammesteg.
Albas spor lå i en anden del af skoven, så jeg kørte hen og parkerede bilen. Jeg måtte først gå om og lægge kloven ved sporslut, og igen så jeg hvor vigtigt, det er, at man afmærker sit spor ordentligt, for var det ikke for min gule snitsel på det træ, hvor sporet endte, havde jeg ikke kunnet finde det igen i dag!
Lige da jeg skulle have Alba ud af bilen, kom der en hundelufter med en stor hvid hund og den skulle man da lige hilse på. Malou ville også lige være selskabelig, så hun lukkede sig selv ud af buret; for at hilse på. Hun benytter enhver chance til at blive klappet.
Albas spor havde jeg lagt med den første lige strækning op langs et vildthegn, så det var rimelig nemt at holde hende fra at gå på afledningsfært, som der helt tydeligt var masser af. Hun prøvede ganske vist flere gange at stikke hovedet igennem hegnet; men hun er også ved at blive nemmere for mig at læse. I dag fortsatte hun dog ud af wiedergangen; men da jeg stoppede op, vendte hun om og gik tilbage til knækket, som hun tog og det næste knæk tog hun også perfekt. Sporet gik over en tør hugstflade, hvor der sidste år væltede en masse træer og det ligger stadig en masse kvas og grene og der er masser af dyreveksler og spor efter vildt. Hun klarede fint at udrede det frem til sidste knæk og så fik hun ellers fart på det sidste stykke ned til kloven. Den sidste del af sporet var lagt inde i skoven hvor der var lidt fugtigt og med græs og mos i bunden, og det var tydeligt, at her var færten tydeligere.
Jeg har meldt Alba til 2 x 400m/20 timers schweissprøver i maj måned. Om vi kommer med til Ruhårsklubbens i Fussingø er nok tvivlsomt, da der i følge programmet, kun er plads til at afprøve 6 hunde på overnatningsspor; men nu får vi se.

8. april: Efter at have deltaget på et kursus i overnatningsspor med schweisshundefører Steen Johansen - har vi ændret lidt på vores træning af hundene. I sidste uge tog Hans ud og lagde 2 daggamle spor til dem. Han brugte rigelig blod og det var jo helt tydeligt at hundene ikke behøvede at koncentrere sig så voldsomt, som når det er overnatningsspor de skal gå.
I dag er der også lagt 2 spor ud; som jeg regner med at de skal gå over middag. Vi har haft en længere periode med tørt og blæsende vejr; men i dag til morgen, inden jeg lagde sporene - begyndte det at regne og det regner fortsat. Termometret siger +3 grader. Jeg har brugt mere blod end jeg plejer - 2½ dl på hvert spor; som  er ca. 400 m lange.

19. marts: I lørdags lagde vi de 2 lange godt 1000 m spor til henholdsvis Dorte/Tikka og Janne/Xingu. Til Alba og Malou lagde vi 2 andre spor, der var knap så lange. Alle sporene fik hundene lov at gå i går søndag.
Lørdag var vejret udmærket; men om natten og hele søndagen vekslede det mellem regn, hagl/sne og voldsom blæst og kun lige et glimt af solen en gang imellem. Ikke lige det, man skulle forbinde med gode færtforhold! Men igen blev vi overrasket over hundenes præstationer og nu havde vi jo fire forskellige hunde, vi kunne bedømme på. Dorte og Tikka lagde for på det første spor og det er bare en suveræn ekvipage! Tikka gik ind i firkanten og i et hjørne begyndte hendes hale at rotere og det var en tydelig reaktion på, at HER startede sporet;o) Der var masser af frisk fært på sporet og visse steder krydsede Tikka frem og tilbage over sporet - akkurat som Alba gjorde, da hun sidst gik dette spor; men Tikka kom hver gang tilbage og fortsatte sporet. Tilbagegangen blev udredt perfekt og på den sidste lige strækning før sporslutningen, satte Tikka farten op. I første omgang gik hun lige forbi kloven; men det var tydeligt at hun var klar over at sporet endte her og efter lidt rundering fandt hun den.
Så byttede vi hund og Janne startede Xingu op. Den har fået farten sat betragtelig ned i forhold til de første gange jeg så den på spor og selvom også den, gerne vil af og undersøge frisk fært, så gik den et flot spor i dag og Janne er utrolig god til at læse den. Tilbagegangen blev udredt helt efter bogen. Ved sporslutningen smuttede Xingu også forbi kloven på mindre end 1 meters afstand; men efter et par forsøg på at trække lidt tilbage lykkes det for Xingu at finde sporslutningen.
Så skulle Malou i ilden. Det var mig, der havde lagt de 2 spor til vores egne hunde og jeg havde p.g.a. væltede træer måtte ændre lidt på sporene, så Hans vidste ikke lige på forhånd hvor sporet gik. Starten var ingen problem. Malou virkede sulten efter at komme i gang og gik sporsikkert op af den første strækning og tog perfekt det første knæk. Så gik sporet ud på en åben hugstflade, hvor der lå en del grene og kvasdynger og det er åbenbart et super område for mus, for det varede ikke længe før Malou havde snuset en mus op - ganske vist en død en og kom stolt tilbage til Hans med den, men efter lidt diskussion blev de enige om, at det ikke var musejagt de var på i dag. Malou fortsatte på sporet og var tydelig at læse i dag, selvom vinden drillede rigtig meget - særligt ude i det åbne og hvor sporet gik oppe på kanten af en større kløft. Sporslutningen lå i et område med unge grantræer og det lå i læ, så der var ingen problemer med at finde kloven.
Til sidst blev det Albas tur. Hun skulle have det sidste spor, som lå længst væk fra bilen. Hun fik sele og linen sat på og så gik hun direkte ned hvor sporet startede; men allerede efter et par meter ude af sporet, løftede hun hovedet og ændrede retning og stod pludselig med et dødt egern i munden! Det måtte vi selvfølgelig lige have afleveret inden hun igen kunne tage sporet op. I dag gik hun et meget bedre spor end sidste gang hun var ude. Den friske fært trak stadig; men hun var meget mere obs på at det var blodsporet hun skulle følge i dag. Kloven på Albas spor lå også lidt beskyttet og hun havde heller ingen problem med at gå direkte hen til den.
Sporene i dag vekslede mellem alle slags underlag - unge grantræer, gammel bøgeskov, lyng, langs mose, over skovveje, over bæk/vandfyldt område, så det var virkelig gode træningsspor.

4. marts: Begge hundene fik lov at gå et langt spor i dag. Vi lagde 2 lange spor i går og de var begge over 1000 m. Malou og Hans lagde ud og i dag var det meget let at læse Malou. Det var tydeligt når hun var af på frisk fært. Farten er efterhånden god - det er nemt at følge hende. Malou tog tilbagegangen perfekt i dag.
Alba og jeg skulle så gå det næste spor og det var et spor med store højdeforskelle; som virkelig fik udfordret min dårlige kondi. Alba var nu mere interesseret i al den friske fært der var på dette spor og hun var ikke særlig koncentreret og interesseret i at gå blodspor! Hun pendlede frem og tilbage over sporet; men viste tydeligt at hun udmærket godt vidste hvor sporet gik - men jagtlysten var i dag for stor til, at jeg vil kalde hendes præstation for en succes. Begge spor skal vi lige have rettet lidt til, for jeg kan se, at der visse steder vil vokse bregner op i mandshøjde og de er næsten umuligt at forcere; men nu har vi 2 rigtig gode og lange spor. Det er ikke meningen at vi vil bruge dem så tit - træningsspor behøver ikke at være så lange; men det er rart en gang imellem at få afprøvet hundenes og vores kondi! Ingen af hundene virkede særlig trætte ved sporslut.

9. januar: Så starter et helt nyt år med sportræning, og lige som sidste år ved denne tid, glæder jeg mig til at komme i gang. Vejret er - i modsætning til sidste år i januar - helt perfekt, og i dag er der lige kommet en fornyet tilladelse til at træne på vores sædvanlige arealer.
I år bliver det også 1 eller 2 hvalpekuld, der skal færtpræges fra starten og det glæder vi os også meget til.