Sportræning 2008

Sportræning 2005
Sportræning 2006
Sportræning 2007
Jeg
synes det er spændende at gå spor med mine egne hunde og jeg lærer også rigtig
meget ved at lægge spor og gå med bag andre hunde og måske er jeg i stand til at
'lære lidt fra mig' fra mine egne erfaringer - jeg er pt. ved at træne hund nr.
4 op på spor. Har du lyst til at prøve, om det at gå spor er noget for dig og
din hund, så send en mail til mig - jeg vil gerne prøve at hjælpe dig i den
udstrækning jeg har tid til det;o)))
bjornstad@compaqnet.dk
28. maj:
Vi har selvfølgelig trænet spor siden den 10. februar; men har åbenbart ikke
lige fået opdateret denne side:-)
Jeg synes det gik lidt for langsomt fremad med Kia, og på trods af det udmærkede
schweisskursus vi har deltaget på i år, så havde hun slet ikke det træk i linen
jeg har vænnet mig til fra Alba og Malou. Nu har hun så fået lov til 'bare' at
være hundehvalp i et stykke tid; men nu er tiden kommet til, hvor jeg igen vil
begynde at træne hende på sporet. 2 spor om ugen fremover har jeg besluttet mig
for. Jeg har indset at jeg er nødt til at planlægge træningsdagene - ellers
bliver det ikke altid til noget.
Hans vil gerne afprøve Alba på en 20 timers prøve, så han har overtaget
træningen af hende. De fik en 2. pr. i Fussingø i søndags - der mangler stadig
lige lidt øvelse i at læse hende.
I går lagde jeg et ca. 300 m spor til Kia med 2 knæk og sporet var lagt som
konventionelt sprøjtespor. Det fik lov at ligge ca. 2½ time inden hun fik lov at
gå det. Vejret var varmt og det er vældig tørt, da der ikke er kommet
nævneværdig regn i lang tid her hos os. Hans gik med bagved - både for at hun
kan vænne sig til tilskuere og for at se det, jeg måske ikke selv når at se. Hun
startede i fin stil og lagde sig ud i remmen. Flere steder på sporet stod hun
stille og vejrede og på et tidspunkt lige før det første knæk, er jeg sikker på
at hun havde fanget færten af kloven! I hvert fald trak hun kraftig i linen for
at komme over til det sted hvor den lå. Jeg fik hende til at genoptage sporet og
hun tog begge knækkene i fin stil og 20-30 m før sporslut blev farten sat op og
der var stram line frem til kloven. Halen roterede og glad var vi begge. Vi fik
leget en del med kloven inden hun fik sine godbidder (dem kan vi altså ikke
slippe for) og hun bar den stolt hjem til bilen. I dag skal Hans gå et
overnatningsspor med Alba, som blev lagt på samme tid som Kias spor i går.
10.
februar: Hans lagde 2 helt nye spor i går til Malou og Alba - nu har vi fået
et større stykke at træne på, så nu kan vi variere vores spor med både længde og
terrænskift - dejligt!
Jeg lagde så et kort spor til Kia, da vi tog ud til området i formiddags for at
apportere lidt og lave frit søg med de store.
Over middag var det så blevet tid til at gå spor. Kia lagde ud og i dag viste
hun virkelig koncentration - kikkede sig ikke tilbage efter mig en eneste gang
og var som sædvanligt meget glad, for at finde kloven. Hans gik med bagved og
kunne også tydelig se en stor forandring - så lad os håbe vi er på 'rette
spor',o)))
Så skulle jeg gå med Alba. Hans havde sat markeringer op jeg kunne følge
undervejs. Jeg startede hende op med vinden i næsen og hun fandt selv
anskudsstedet og så gik det ellers direkte ovenpå sporet til vi nærmede os
slutningen. Ca. 50 m før slutningen gik der skovtursgæster forbi ude på
skovvejen - noget vi yderst sjældent møder når vi træner spor; men Alba stod
bare stille og lod dem passere; men fandt så overskud til at gå på tværs af
sporet og ville helt tydeligt af på frisk fært. Jeg ved ikke om det var for let
for hende, for senere vist Malou samme tendenser, så vi kommer nok til at
stramme lidt op på sværheden af sporene.
Hans sluttede af med Malou og igen gik hun perfekt ovenpå sporet frem til det
første knæk midt på en åben hugstflade. Der begyndte hun at vise interesse for
den friske fært - det var helt tydeligt og Hans måtte korrigere hende med et NEJ
- så rettede hun hurtigt ind på sporet igen. Lidt længere fremme drejede hun
igen fra sporet og ville ind i skoven - det var et sted, hvor Hans i går under
sporlægningen havde været inde for at se om det var muligt at lægge sporet der;
men han havde naturligvis ikke sprøjtet blod, så der har ikke været anden fært,
end den Hans har sat med sine fodspor - og det var over 1 døgn siden! Sporet
fortsatte over skovvejen hvor der netop har været en stor traktor til at udjævne
vejen og videre ind i en åben bøgeskov på den anden side. Vi ved, at der netop
her er en kraftig trafik af rådyr og jagtkonsortiet har også opsat en hochsitz,
som sporet gik lige forbi. Sporet fortsatte ned af en stejl skråning og kloven
lå ved foden af et træ - og Malutten fandt den - selvfølgelig;o)))) I dag kom
hun glad hen og ville bytte med et par godbidder.
I næste uge får vi gæstevisit af Nutten og Lisbeth - som vi har inviteret herud
på et spor;o)))) Håber vejret fortsat holder sig fint.
7.
februar: Jeg fik ikke lagt spor i går, så det var bare Kia og Gonzo der
skulle gå spor i dag. Gonzo skal dog nok snart afprøves på et overnatningsspor
for at se om han kan klare det - hvilket jeg tror han kan. Han fik et helt nyt
spor i dag - det samme som Malou havde gået i tirsdags og jeg kunne lægge blodet
nøjagtigt ud hvor jeg havde gjort det i mandags og der har sikkert stadig været
fært fra dengang, så der må have været rigelig fært for Gonzo at følge i dag.
Han var også ganske nem at læse og vidste udmærket hvor sporet lå; men der var
så meget andet, der var meget mere interessant for ham, så han var nu ikke
voldsomt interesseret i at gå sporet i dag! Det er et spor lagt i et område med
masser af trafik af dyr, så det er et rigtig godt træningsspor, hvor man har
anledning til at korrigere sin hund, når den vil trække en på skovtur. Jeg vil
prøve at lægge det samme spor til ham i næste uge for at se om han så er mere
motiveret.
Kia fik sit 'første' spor som ikke var så langt og Betina gik med bagved. I dag
lagde hun sig ud i linen og gik temmelig koncentreret til hun fandt kloven, så
nu prøver jeg nok igen det lange spor i weekenden.
5. februar: Jeg lagde det samme spor til Kia her i formiddags, som hun fik i lørdags. I dag havde jeg lagt et almindeligt sprøjtespor og lavet nogle sårlejer med lidt godbidder i. Da sporet havde ligget i ca. 3 timer kørte jeg derud igen. Kia er blevet god til at sidde roligt og vente, mens jeg giver hende sele og line på og hun fandt selv hen til 'anskudsstedet' i dag. Det gik rigtig godt på den første strækning hen til det første sårleje, og nu vidste hun i hvert fald, at næsen skulle ned i jorden for at følge sporet videre frem. Cirka halvvejs på sporet kom der nogle pludselige vindstød og det susede lidt i nogle små buske og samtidig tror jeg, at Kia fik øje på en væltet trærod - der måske så lidt 'farlig' ud - i hvert fald vendte hun pludselig om og skyndte sig hen mod mig. Jeg lod som ingenting og satte mig ned og fik hende sat på sporet igen. I dag gik det meget nemmere end i lørdags og hun var tydeligt glad da hun kom til kloven, som hun selvfølgelig fik lov at bære om til bilen. Hun er dog slet ikke så interesseret, som sin mor Alba, så det varer nok lang tid inden vi er klar til den første schweissprøve. Jeg fik lagt et spor mere, som enten Alba eller Malou skal gå i morgen - desværre havde jeg ikke tid til at lægge et til dem begge; men det må jeg så gøre i morgen. Det er faktisk temmelig tidskrævende at lægge og gå spor samme dag med al den kørsel frem og tilbage.....
2.
februar: Stormen har lagt sig; men det blæser stadig en del og det er rigtig
koldt! Vi har lagt spor i formiddag til alle 3 hunde, som de skal have lov at gå
i eftermiddag. Kias spor blev lagt et helt nyt sted og det blev lagt med færtsko!
Det er ca. 100 m langt - måske lidt længere. Der er mange dyr i det område -
jagtkonsortiet har også opsat en saltsten, så der er masser af frisk fært og jeg
er spændt på at se Kias reaktion!
Jeg lagde et almindelig sprøjtespor til Malou - det samme som Gonzo skal have på
tirsdag; men jeg har rettet lidt på det oprindelige, så det er mere regulært i
knækkene. Hans lagde det samme spor som sidste weekend og i dag skal Alba så
have lov at gå det.
kl. 16.00 blev klokken inden vi kom ud og gå sporene! Et kraftigt snevejr
satte ind lige over middag og det var umuligt at se noget. Så vi måtte vente til
det blev tørvejr. Jeg lagde ud med Malou, da det var mig, der havde lagt sporet
til hende. Solen var kommet frem og det var holdt op med at sne; men det var
stadig koldt og jeg kunne mærke at blodet under sneen var frosset, så det var
nok ikke meget fært, der var at gå efter; men Malou gik sporet som en drøm -
aldrig mere end ½-1 m væk fra det. Det tog ikke mere end ca. 5 minutter, før jeg
kunne se på hendes hale at hun havde færten af kloven i næsen! I dag tog hun
kloven og kom hen til mig med den - og SÅ kom godbidderne frem;o)
Så blev det Kias tur - jeg havde egentlig haft lyst til at lade hende springe
over, da jeg synes det ville være for svært for hende; men jeg tænkte at hun
alligevel skulle prøve. Hun fandt godt nok sporstarten; men det gik langsomt
frem på sporet og jeg måtte opmuntre hende flere gange undervejs. Det VAR for
svært for hende i dag - der lå et lag sne overalt og det var kun få steder jeg
selv kunne ane blod under sneen. Jeg havde oven i købet glemt at have et par
godbidder med til at lægge i sårlejerne, så der var slet ingen holdepunkter for
hende undervejs. Det lykkedes dog at komme til sporslut - sporet var også for
langt under de vanskelige forhold i dag - så nu skal hun have en noget nemmere
spor på tirsdag, hvor vi håber at vejret er blevet bedre. Men der blev leget og
rost, da hun fandt kloven ved slutningen, så jeg håber hun har følt det som en
succes.
Hans sluttede af med Alba - det var helt sjovt at gå bagefter dem, da det jo
plejer at være mig, der har fat i den anden ende af sporlinen; men Alba er
heldigvis ligeglad med hvem, der går med hende - hun vil bare gå spor og i dag
gik hun et perfekt spor - vi blev enige om, at det var fordi det ikke var helt
så nemme færtforhold at de fandt det udfordrende. Både Alba og Malou er nemme at
læse - og farten på dem begge er tilpas til at man både kan følge med og ikke
overse nogle at de små signaler hundene sender undervejs.
29.
januar: Betina og Gonzo kom til sportræning i dag og jeg havde også lagt et
spor til Kia. Begge spor havde jeg lagt med klovsko! DE havde begge ligget ca. 3
timer. Gonzo gav sidste gang indtryk af, at han skulle udfordres lidt og det gav
'pote' i dag! Jeg sagde ikke noget til Betina før efter de havde gået sporet,
men hun kunne tydeligt mærke at han var meget mere interesseret og koncentreret
på sporet i dag. Han gik sporet på lige godt 5 minutter - så det går hurtigt
fremad;o)
Kia gav mig den samme gode oplevelse som sidste gang. Hun lagde sig ud i hele
linen med det samme og gik meget koncentreret. I dag fik Betina lov at gå
bagefter os på Kias spor og det var helt ok - Kia lod sig ikke distrahere. Jeg
havde lagt det samme spor som sidst - men forlænget det med ca. 10-15 meter. Da
vi kom til det sted hvor kloven havde ligget sidste gang, kunne jeg mærke
på hende at hun ligesom mistede interessen i at gå videre og begyndte at 'lede'
; men det lykkes at få hende over punktet og så gik det frem til skindet, som
jeg havde brugt denne gang. Næste gang lægger jeg både Gonzos og Kias spor et
helt nyt sted.
27.
januar: Endelig viste Kia interesse for at gå spor;o) Jeg havde lagt det
samme spor til hende, som hun gik i tirsdags og i dag havde jeg lavet 4-5 'sårlejer'
med ekstra blod og et par pølsebidder oveni og da Kia havde mødt det første 'sårleje'
skal jeg ellers love for der blev stram line og hun var overhovedet ikke i tvivl
om at det var færten af blodet hun skulle følge og jeg kunne høre på hendes
næse, at hun arbejdede på højtryk for at finde frem. Hans havde fået lov at gå
med på sporet og selvom han knipsede nogle billeder undervejs, var det ikke
noget, der tog hendes koncentration, så jeg tror vi er på rette vej med Kias
sportræning. Nu giver jeg hende det samme spor et par gange mere, inden jeg
finder et andet sted at lægge spor - så behøver hun ikke bruge tid og kræfter på
at undersøge et nyt terræn, før hun er blevet mere sporfast. Det med godbidderne
bliver der naturligvis holdt øje med - det skal snart nedtrappes til kun at være
hver andet 'sårleje' og siden kun hver 3.die og så fremdeles, til vi helt kan
undvære pølsebidderne. Ved sporslutningen i dag, gik hun helt af sig selv, op og
tog kloven i munden med logrende hale og kom glad hen til mig med den - den
udløste ingen godbidder, men der blev rost i høje toner og leget med kloven. Hun
fik lov at bære den om til bilen og først her byttede vi med et par pølsebidder.
Så blev det Albas tur og hun fandt selv frem til 'anskudsstedet' og da hun var
ca. 30 m inde på sporet, slap Hans Kia løs, så hun kunne gå med sin mor på
sporet; men nede i det første knæk måtte jeg holde for meget øje med at Kia ikke
kom i klemme i remmen og Alba var også tydeligt forstyrret af, at have hende
rendende omkring, så det gik lidt i kludder og jeg måtte have Alba trukket godt
tilbage så hun kunne finde sporet igen. Det ved vi så til næste gang, at Kia
ikke skal have lov at rende løs ved siden af. Alba gik noget ukoncentreret i
dag; men det var der så en god grund til; men hun fandt selvfølgelig frem til
skindet; men var også i dag mere interesseret i pølsebidderne end i at aflevere
bambi til mig.......
Hans gik et super spor med Malou - hun gik direkte ovenpå sporet hele vejen og
var aldrig mere end 2-3 m væk.
Jeg håber det gode vejr holder sig et stykke tid fremover - det er bare perfekt
sporvejr. Betina og Gonzo kommer igen på tirsdag, så da skal vi i skoven igen;o))))
|
|
|
|
|
|
|
|
|
24.
januar: Jeg tog ud i formiddags og lagde et lille kort spor til Kia. For at
skærpe hendes interesse lidt mere, lavede jeg to 'sårlejer' med lidt ekstra blod
og et par pølsebidder - jah, jeg havde jo bestemt mig til IKKE at bruge
godbidder til Kias træning, men jeg synes altså ikke hun havde udvist særlig
stor interesse, de sidste par gange hun har været ude og træne. Det hjalp
faktisk - hun er jo enorm madglad, og bare tanken om flere pølsebidder længere
fremme, satte lidt mere fut i hende. I dag havde jeg lagt et stykke optøet frisk
skind, som godt nok havde været brugt adskillige gange og også var begyndt at
lugte temmelig stærkt - og efter jeg havde trukket det lidt frem og tilbage
foran hende fik jeg hendes byttedrift vakt, så tilsidst blev der både knurret og
rusket i skindet og hun fik lov til at bære det om til bilen og så lavede vi
lige en lille byttehandel med en pølsebid mere. Nu holder vi en pause i morgen
og prøver igen på lørdag.
Alba var også med i bilen derud, men hende havde jeg godt nok ikke lagt spor
til; men da jeg kom tilbage med Kia, sad hun længselsfuldt og ventede på at det
blev 'hendes tur', så jeg fik den ide, at lade hende gå Gonzos spor fra i
tirsdags! Det havde godt nok øsregnet hele dagen i går, så jeg havde ikke de
store forventninger; men det skulle da prøves, når hun nu så gerne ville. Jeg
skyndte mig at gå hen til sporslutten med det 'lækre' stykke skind. Så fik hun
lov at komme ud af bilen og jeg samlede line og sele sammen og vi gik om til
sporstarten. Hun blev sat af ude på skovvejen og efter at have fået sele og line
på, fik hun ellers selv lov til at søge starten op og det gik uden problemer af
nogen art. Hun gik direkte ovenpå sporet om til knækket. Der var Gonzo fortsat
lige ud et lille stykke, så jeg var lidt spændt på, hvad Alba ville gøre, men
hun tog knækket ret præcist og gik igen direkte på sporet op til hvor træerne
begyndte at stå lidt tæt. Der lavede hun lige en lille afstikker på 3-5 m inden
hun af sig selv gik tilbage og så gik det opad til det sidste knæk, og så kom
farten op - her havde vi en anelse modvind, så jeg tror faktisk at hun allerede
der, havde færten af skindet i næsen;o) jeg slap hende de sidste 50 meter og hun
løb direkte ned til skindet. Hun ville godt nok heller ikke tage det i munden -
jeg tror også hun synes det var ulækkert (der ER kasseret) men efter lidt leg
lykkes det også, at få hende til at bære det om til bilen, hvor vi så byttede
det med pølsebidder. Alba gik sporet på ca. 7 minutter, så der MÅ altså have
været noget fært tilbage fra i tirsdags!
Nu skal vi have lagt spor til dem alle på lørdag - Kia skal selvfølgelig gå sit
den samme dag, men Alba og Malou kan få lov til at vente til det har ligget
natten over.
20. januar: Så fik
vi startet på årets sportræning. De to store fik et daggammelt spor; men med
sædvanlig længde på (6-700m). Til Kia lagde vi et lille lungeslæb i formiddags
ude på Carstens mark, så vi havde overblik over hvordan hun udredte det. Det var
ikke så langt og hun fik lov at gå det næsten med det samme. Med Kia, skal det
være kloven i sporslut, der skal være det, hun skal finde mest interessant - og
ikke en pakke med godbidder! Hun var nu ikke særlig koncentreret på det spor, så
jeg lagde et mere til hende et andet sted i skoven, som hun skulle gå over
middag, når vi kom derud med de to store. I dag fik vi besøg af Betina med
hendes labrador dreng Gonzo på 4 år, som vi havde lagt et spor til! Det gik
vældig fint - Gonzo er helt sikkert i stand til at gå et 400m/3 timers prøvespor
her i foråret - det vil vi i hvert fald træne hen til;o) Det er hyggeligt at
have en træningspartner - og nu hvor jeg skal have Kia startet op, er det fint
at have aftale med en anden. På den måde er man sikker på at komme afsted;o) Vi
har allerede aftalt at gå spor igen på tirsdag.
Da Gonzo havde gået sit spor, lod jeg Kia gå sit andet lungeslæb og nu, hvor jeg
var helt alene med hende på sporet, gik det meget bedre - nu kunne hun nemlig
koncentrere sig om det hun skulle og hun gik faktisk et fint spor og var vildt
glad, da hun fandt kloven. Vi legede med den og hun fik lov at bære den tilbage
til bilen og først der 'byttede' vi med et par godbidder.
Hans startede så Malou op og Betina og jeg gik bagefter med Kia i snor. Malou
var sulten efter at gå spor og hun gik direkte ovenpå sporet hele vejen - ikke
nogen afstikkere i dag;o) Lille Kia tonsede efter sin mormor, det hurtigste de
små ben kunne løbe og på et tidspunkt, hvor Hans og Malou var kommet et godt
stykke foran os, slap jeg Kia ud af linen og hun fulgte direkte i sporet efter
Malou og Hans. Henne ved sporslut var det tydeligt at det var godbidderne, Malou
ventede på og dem fik hun så og så først bagefter tog hun kloven i munden om til
bilen. Kia har stor respekt for sin mormor, så der var ingen prøveangreb på
kloven; men hun holdt sig tæt til hende helt om til bilen, for hvis nu mormor
tabte den, så kunne hun jo hurtig hjælpe med at bære den;o)
Til sidst gik jeg med Alba - også det var et af de lange spor og hun gik også
super godt i dag. Et par gange fortsatte hun lidt for langt, men da jeg stod
stille, vendte hun af sig selv tilbage og genoptog sporet og hun fandt
naturligvis også kloven, som hun fik lov at bære om til bilen. Alba er også
meget OBS på godbidderne, så derfor har vi bestemt at vi ikke vil lave den samme
'fejl' med Kia. Vi er lidt spændt på hvor mange ting vi kan 'genbruge' fra de
andre hundes træningsmetoder på Kia, eller om hun skal trænes på en helt anden
måde? Det er altid en stor udfordring at starte en helt ny hvalp op på
sportræning.