Lige nu i Skovhuset...
2004
Læs her om 2005

 

 


Fotograferet under en tur ved Tange sø - Photo taken at Tange lake.

Dina fotograferet lige efter hendes vandtur i grøften - se videoen her

Photo taken of Dina just after her svim in the trench....see the video here


Parring i Sverige...

Onsdag den 10. november kørte vi over til Sanna og Jocke på Guamikeni kennel i Mörrum i Sverige. Vi havde besluttet at tage chancen på, at det var tid nu - uden at tage blodprøve af Malou. Vi ankom ca. kl. 14.30 og da vi havde hilst på Jocke og Sanna, lod vi Hamlet og Malou se hinanden for første gang. Det var "kærlighed ved første blik". Hamlet var rolig og gav sig god tid til at opvarte Malou, så der blev også tid til lidt leg. Hamlet er ikke meget for at parre sig foran mange tilskuere og han vil også helst "have lov" af Sanna inden han gør noget, så vi gik indenfor og måtte kigge lidt i smug. Sanna havde i forvejen fortalt om parringer, der havde taget op til 4 timer og parringer, hvor tæven bare skreg - så vi var vældig stolte af Malou; som var så rolig og fandt sig pænt i at blive holdt af Jocke. De hang sammen i 20 minutter og allerede klokken 15.30 var det ovre og Jocke fulgte os ned til det sted hvor vi skulle bo de næste par dage.

Torsdag havde vi aftalt at komme med Malou kl. 11.00. Det blev en gentagelse af dagen før - lidt leg mellem dem, inden de parrede sig - og denne gang hang de sammen i 18 minutter. Så vi havde også tid til at køre rundt og lege turister. Mörrumsåen løber gennem Mörrum - en meget god lakseelv; som hvert år bliver besøgt at laksefiskere fra mange lande. Det kunne vi se i gæstebogen, det sted vi boede.
Der var også mange julemarkeder og da vi havde vores barnebarn Julie med derover, besøgte vi et stort et og kiggede på masser af juleting.

Fredag kom vi tidligt op til Sanna og Jocke, for vi ville gerne tidligt afsted for at undgå fredags trafikken omkring København. Men da var det meget tydeligt - både på Malou og Hamlet at NU var tiden ovre.....De fik dog lov at lege lidt; men nogen parring blev det ikke til. Vi var godt tilfreds med de to parringer, der havde fundet sted, så nu er det bare at vente.....

Hos Sanna og Jocke lå der et dejligt kuld hvalpe, hvor Hamlet er far. Hvalpene er for længst solgt; men der er stadig mange, der ringer og spørger.....Vi var selvfølgelig oppe og kigge i hvalpekassen og se hvad vi kan glæde os til. Der er fuld gang i hvalpene - og de er bare knap 4 uger gammel....



 


Julie, vores barnebarn var med til Sverige


Mörrumsåen - en god lakseelv


Der er meget vand i øjeblikket


Udstillingen var lukket


Her mødes de for første gang


Hamlet var meget galant og gav sig god tid


Katten var dog noget distraherende - syntes Malou


Den skulle helst se det hele


Nogen af de dejlige hvalpe fra Maja og Hamlets kuld


Jamen - er den da ikke bare dejlig


Nysgerrige er de alle sammen - knap 4 uger gamle


Sanna og Jocke havde skaffet os et dejligt sted at bo.


Der var plads til mindst 8 personer


Så er vi på vej hjem igen - Dina "smiler" til kameraet.

 


 

SPORPRØVER I SVERIGE - 20./22. AUGUST 2004

Ja, så er vi kommet hjem efter vores lille tur til Sverige og hvilken tur...
En mail fra Sanna (Guamikenis kennel) oplyste os om, at i Sverige skulle man "bare" gå 3x1. pr. ved to forskellige dommere - i modsætning til Norge, hvor de 3x1.pr. skal opnås ved tre forskellige dommere, før man havde et svensk championat!
Sanna havde tidligere fortalt, at dommeren Roger Skoglunds kone, Inger også var vildtspordommer, så lige pludselig åbnede der sig den mulighed. at DINA også kunne prøve sig på det svenske championat!
Vi ringede op til Roger torsdag aften og spurgte om vi kunne få et ekstra spor til DINA (det skulle jo i så fald lægges samme aften). Roger ville ikke love at han kunne nå det; men ville se på sagen - vi ville få besked, når vi kom derop fredag.
Fredag eftermiddag da vi ankom, fik vi at vide at det var OK og da Inger havde guidet os frem til den hytte de havde skaffet til os og vi havde pakket ud og spist, gik jeg det første spor med DINA. Det gik fantastisk - svenskerne har en protokol de udfylder med point for sporingsegenskaberne hos hunden og alt er med i bedømmelsen: alle vinklerne med og uden blodophold, farten, arbejdstempo, selvstændighed, skudprøvning, evnen til at spore - ialt 14 momenter bliver bedømt under en sporprøve og max. point er 42.
DINA fik 1. pr. og 42 point på første prøve - brugte bare 15 minutter på de 600 m. - gæt om jeg var stolt af min hund:o)
Hvis DINA ellers kunne have holdt sig fra at bade i en grøft undervejs, havde hun også fået sit HP (hæderspris). Ja, ja hun er ved at udvikle lidt selvstændighed:o)

Lørdag morgen kl. 8.00 kørte vi igen op til Skoglunds; som har en kennel med Bayerske Viltsporhunde, og nu fik Malou lov at gå først (man er vel ældst og næsten NVCH). Inger advarede mig i forvejen om at sporet ville gå lige forbi en rævegrav og der var trafik i graven! Malou startede op i sit sædvanlige tempo og jeg måtte holde igen, alt hvad jeg kunne. Som ventet trak færten ved graven; men jeg lod hende snuse lidt og hun vendte selv tilbage til sporet og efter 14 minutter, stod vi ved sporslut. Malou fik sin 1. pr. og det Svenske Viltsporchampionat var "næsten" hjemme:o) Malou fik 35 point.
Da vi kom hjem fortalte Inger at ræven havde været inde og hentet en høne i deres hønsegård om natten!
Dina skulle så gå med Roger som dommer og hun lagde fint ud - farten var rimelig; men hun ringede meget rundt, og brugte mange kræfter på det, så halvvejs kunne jeg se, at kræfterne var ved at være brugt; men med lidt opmuntring og støtte, skete der lige pludselig en forandring med DINA og hun gik sporfast til sporslut. Den anden 1. pr. var i hus:o) 30 point fik DINA og brugte 23 minutter.

Søndag morgen stillede vi igen hos Inger og Roger - der var ikke så mange "sommerfugle i maven" tilbage - på det tidspunkt havde vi jo også opnået DET vi kom derop for - nemlig at gøre Malou til næsten SVCH. Jeg valgte dog at lægge ud med DINA, og selv nu, hvor jeg sidder her, kan de små hår rejse sig - SÅ kanonflot gik DINA det sidste og afgørende spor. Roger; som har været dommer i mange år og har eftersøgshunde, og har dømt et utal af hunde, tog sin caps af ved sporslut og sagde, at sjældent havde han set så fantastisk sporarbejde. DEN hund kan jeg gøre til eftersøgshund - uden problemer - sagde Roger, den er utrolig dygtig til at gå spor. Jeg var lamslået, for selvom DINA havde vist helt nye anlæg på de sidste træningsspor; så overgik denne sidste afgørende sporprøve ALT hvad jeg tidligere havde set hos hende. DINA fik igen max. point 42 og brugte 18 minutter og fik et velfortjent HP. DINA var nu næsten SVCH - bare 13 måneder gammel:o) Det er svært at "komme ned på jorden" igen:o))) Med til historien hører også er DINA  i øjeblikket er højløbsk!
På forhånd havde vi aftalt at Hans skulle føre Malou på prøven søndag. Det hele gik udmærket til Malou fandt frisk fært og valgte at gå af på den - Hans lod sig narre og blev kaldt af. Så fandt Malou selv tilbage og fuldførte sporet i sædvanlig stil. Hun fik en 2. pr. og fik 25 point og brugte 20 minutter på sporet.

Jeg vil ikke sige at de svenske spor en lettere end de norske - der er ikke noget, der er let. Det er hårdt arbejde at gå spor - både for føreren og for hunden. Men lad mig sige det sådan: klovslæbet i Sverige gør det IKKE sværere for hunden:o) Skulle jeg starte forfra med Malou, tog jeg helt bestemt de 3x1. pr. i Sverige!!!

Roger og Inger Skoglund var hyggelige mennesker og havde været så venlige at skaffe os logi hos en ældre sød dame, der hed Sigrid. "Stugan" lå et par km. fra Skoglunds og var ikke nogen luksushytte - gammeldags udedas og vandet skulle hentes i brønden. Men gæstfriheden var stor, så det var egentlig hyggeligt, sådan at tilbringe nogle dage midt i den svenske natur. Sigrid forlangte så lidt for hytten at det næsten var gratis:o))

Nu krydser vi så fingre for, at Malous næste løbetid med efterfølgende parring, ikke falder sammen med udstillingen i Herning den 6. november - for der får de begge den præmiering, der giver dem lov til at benytte deres nye titler!
De behøver bare en 2. pr. hver.



Betingelse for opnåelse af NVCH:
Hunden skal være mindst 9 måneder for at kunne gå spor i Norge.
Hunden skal have 3x1. pr. på 600m/mindst 12 timers spor og mindst den ene skal være opnået på Ordinær prøve.
Skal opnåes ved 3 forskellige dommere.
Hunden skal have mindst 2x2 pr. på officiel udstilling EFTER den er fyldt 2 år ved 2 forskellige dommere.
(Hvis hunden allerede ER SVCH, skal den bare have en enkelt 1. pr. på 600m/mindst 12 timers spor i Norge, men det skal være på ORDINÆR prøve, og så skal den selvfølgelig også have opnået, de i Norge krævede udstillingsresultater - så er den også NVCH)

Betingelse for opnåelse af SVCH:
Hunden skal være mindst 6 måneder for at kunne gå spor i Sverige.
Hunden skal have 3x1. pr. på 600m/12-24 timers spor og  det er lige meget om det er på rørlige eller på ordinær prøver.
Skal opnåes ved 2 forskellige dommere.
Hunden skal have mindst 1x2. pr. på officiel udstilling EFTER den er fyldt 15 måneder.
(Hvis hunden allerede ER NVCH skal den bare have en enkelt 1. pr. på 600m/12-24 timers spor i Sverige, så er den også SVCH)


Malou lige inden vi tog afsted


Dina ser lidt eftertænksom ud


På tur i nærheden af stugan


Hans med tøserne


Ja, konditionen må holdes ved lige


Vores hyggelige stuga


YES, kødben er GODT


 Ventetid for Malou udenfor Skoglunds


SÅ er den sidste 1. pr. i hus - med HP


Hans førte Malou på det sidste spor


Hans er også bidt af sporarbejdet


Lige et roligt sekund til fotografering


2 "næsten" CHAMPIONS


 

Til forsiden