Hvalpedagbog for
'Rumlepotterne'...


15. oktober: Så er er kun den lille Black Foot tilbage. I aftes kom Laila, Troels og drengene for at hente 'Jenna' med hjem, så vi besluttede at lade Black Foot blive i hvalpegården i stuen i nat, så den kunne fornemme selskab af de voksne hunde; men næhhh nej, han var vant til at sove tæt sammen med de andre hvalpe og var bestemt ikke tilfreds med sådan at skulle sove 'alene', så da vi havde ligget og hørt på hans hylen et stykke tid, fandt vi på at putte ham ind i hvalperummet, hvor han var vant til at sove om natten; men det var han bestemt heller ikke tilfreds med, så efter yderlig et stykke tid med hylen, så fik vi med gode ord og kiks, lokket Malou og Kia ind i hvalperummet, hvor de havde muligheden for at hoppe op i sengen eller lægge sig i hundesengen og SÅ blev der ro. Her til morgen kom han med de store ud og tisse og lige nu går han i hvalpegården i stuen. Godt nok prøver han komme ud i stuen til de andre; men her går grænsen - vi må vist hellere begynde at opdrage lidt på ham.
14.
oktober: Anni og Erik er lige kørt med Black Velvet 'Soffi', så det mindsker
slemt i flokken. Malou registrerer at de kører; men hun tager det nu ganske
roligt. I øjeblikket ligger hende og Alba og gnasker kødben; som Anni og Erik
havde med. Kia er faktisk den, der render mest søgende rundt og piber lidt; men
også hun er blevet pacificeret med et kødben. I aften kommer Laila og Troels og
henter Black Diamond - den vilde tæve, som nu hedder 'Jenna'. Så har vi lige den
sidste lille dreng, som heldigvis først bliver afhentet på søndag, så det bliver
nok ikke så slemt - selvom det er hårdt - særlig når vi ikke selv skal beholde
nogen...
Vi har fået mail fra Kolding og Grindsted - de små havde klaret køreturen hjem,
uden at blive køresyge og de havde også klaret den første nat hjemmefra, uden at
skabe sig alt for meget, så de falder nok hurtigt til i deres nye hjem.
Jeg har lavet en side til hver af Rumlepotterne - på nær den dreng som skal til
Skive - han må vente til vi ved hvad han kommer til at hedde og til han bliver
hentet. De ny sider kan ses under siden OPDRÆT - der kan man trykke på hvalpens
navn. her bliver der plads til billeder og resultater efterhånden som hvalpen
bliver stor.
13.
oktober: Afrejsen er begyndt - en dag der bliver set hen til med blandende
følelser - men sådan SKAL det være. Hvalpene trænger nu til større udfordringer
end de kan få her hos os og de prøver konstant kræfter med hinanden og de andre
voksne hunde. Den første der er rejst var Black Eagle, som nu hedder Balder. Han
er på vej til Kolding hos Vagn, Annemarie og Natasja.
Jeg har lige fået sat de sidste billeder ind fra den forgangne uge og opdateret
vægtskemaet. Det er nogle store basser i forhold til deres fødselsvægt.
11.
oktober: Så har vi haft hvalpetest og heldigvis var alle hvalpene i hopla mens
testen foregik, så vi mener bestemt at vi fik maximum udbytte af den.
Placeringen af hvalpene kommer til at passe med det vi selv havde vurderet; men
vi har stor glæde og udbytte af, at se vores hvalpe blive håndteret af
'fremmede' og se deres reaktion på det. Hvalpetestere var Germaine fra
Kennel Charmaine
og Ulla, som bor i Rødkærsbro og har opdræt af Rottweilere.
Hvalpene er blevet fordelt som følger:
Lab-x-streams Black Knight - sort han kommer til Jacob og Mette i Grindsted,
hvor den skal blive jagthund for Jacob.
Lab-x-streams Black Eagle - sort han kommer til familien Villadsen i Kolding,
hvor den skal trænes i DRK.
Lab-x-streams Black Foot - sort han kommer til Marianne og Allan i Skive, hvor
den skal være lillebror til gravhunden Sigurt og træne i DRK.
Lab-x-streams Black Velvet - sort tæve kommer til Erik og Anni i Sørvad, hvor
den skal træne i DRK.
Lab-x-streams Black Diamond - sort tæve kommer til Laila og Troels i Løgstrup,
hvor Laila er træner i DRK. Den bliver lillesøster til Lailas hund Berta.
2 bliver afhentet på mandag - 2 på tirsdag og en beholder vi til næste søndag,
hvor familien kommer hjem fra efterårsferie.
8.
oktober: så er tiden kommet, hvor tanken om adskillelse fra de små ikke mere
føles så uudholdelig:-))) Der bliver prøvet kræfter med alt og alle i de fleste
vågne timer og det lyder voldsomt. Malou kræver en gang imellem at komme ind til
dem, og så får de lige en lektion i, hvordan de skal opføre sig. Det ser sjovt
ud - Malou sætter sig og knurrer hver gang der kommer en, der tror at mælkebaren
er åben og hun får hvalpen til at sætte sig roligt ned foran hende. Det ser
næsten ud til at hun har dem i 'skole' - hvilket hun jo også har:-) De små har
været vant til at jeg har hældt lidt vand over deres foderpiller og givet dem
forskellige lækre ting i pillerne, de skulle smage; men nu er de kommet helt
over på tørkost og så selvfølgelig masser af frisk vand - og de drikker rigtig
meget! De har fået deres 2. den ormekur, så nu kan de vente med den 3. die til
de i 12 ugers alderen skal ned til deres egen dyrlæge og have den sidste
vaccination! Vi har nu igen sat børnegitteret op i hvalperummet og de må være
alene fra de bliver puttet ved 22-23 tiden til vi står op om morgenen. Malou kan
ikke hoppe over og hun er nu heller ikke interesseret, med mindre der er lidt
madrester hun skal rydde op. Om morgenen efter maden, bliver de lukket ind i
stuen med adgang til begge de udendørs hundegårde og her går den vilde leg et
par timer, til de falder om og tager sig en lur og i den tid, er der travlt med
at gøre rent og rydde op efter dem, så vi kan være klar til næste halvleg. Hans
har et par arbejdsnætter i denne uge, så han ligger i øjeblikket og forsøger at
sove - men det er nu nok ikke så nemt i den larm de 5 kan lave:-)
Vi glæder os til hvalpetesten på lørdag - også for at se om vi denne gang kan
fordele hvalpene som vi har forudbestemt. Der skal øves bilkørsel i dag og så
skal de selvfølgelig ud og følge spor i haven. Vi er næsten nødt til at være to
ude i haven ved dem - alle farer væk i forskellige retninger og særlig vores
skråninger op til skoven som er dækket af snebærbuske, synes de små er spændende
at mave sig ind under og det er svært at holde øje med dem her, da de er helt
dækket af planterne. De er også vilde med at grave huller - og det er de blevet
ganske dygtige til - her gør det ikke så meget, men de kommende ejere må hellere
forberede sig - hvis de har en prydhave:-)))
5.
oktober: Mens Laila, Inge og jeg prøvede at få de små til at 'stå' pænt så vi
kunne fotografere dem, ringede telefonen - det var Maibritt; som spurgte om vi
ville have besøg i dag, for de havde lige et lille hul i kalenderen og ville
gerne komme og hjælpe med at fotografere - og mon ikke vi gerne ville det:-)))
Det blev ellers en travl og begivenhedsrig dag for de små i går - de blev kørt i
bil ud til vores nye strand - der er fornuftigt nok, påbud om at hunde skal være
i snor; med der var ikke et øje, så vi kørte ind og bar de små ud, så de kunne
stifte bekendtskab med det store vand. Vi havde ladet Malou blive hjemme, fordi
hun stadig små bløder lidt og ville ikke risikere at hun skulle ud og bade, så i
stedet havde vi taget Kia med. Kia hentede ting vi smed i vandet og de små
rendte efter og de fik alle prøvet at soppe lidt. De synes alle det var sjovt og
rendte fornøjet rundt i sandet og i vandkanten. Pludselig stod der et par og
råbte op om, at her måtte vi ikke have løse hunde - om vi ikke havde set skiltet
- jo det havde vi da; men da det drejede sig om 6 ugers gamle hundehvalpe - nå
ja og så lige Kia - der bare lige skulle prøve vandet og vi i forvejen
havde sikret os, at vi der ikke var nogen, der kunne føle sig generet, så mente
vi nu ikke at det kunne gøre så meget. Parret bor lige overfor stranden og har
været med til at anlægge den og har åbenbart udnævnt sig selv til en slags
strandpoliti, og jeg skal da ellers love for at de tog deres 'job' alvorligt.
Kia synes åbenbart at den råbende mand var sjov, for hun løb straks hen til ham
i håb om, at han var opsat på lidt leg - det var han bestemt ikke og Kia fik
sådan en på hovedet, at jeg stadig er noget chokeret over, at folk kan opføre sig
sådan! Heldigvis så det ikke ud til at Kia tog sig det særlig nær; men det var
da ubehageligt - ikke mindst for Julie, og vi skyndte os at pakke alle hundene i
bilen og køre hjem. På en varm sommerdag, med stranden tæt besat med badende,
kunne jeg ikke drømme om at tage nogen af hundene med - ikke engang i snor - men
4. oktober???
De små var trætte da vi kom hjem og fik en velfortjent lur. Bagefter havde Hans
dem enkeltvis inde til apportering i hvalperummet og nu var situationen en hel
anden end dagen i forvejen - ALLE apporterede, som havde de aldrig gjort andet,
så der sker hele tiden udvikling og jeg glæder mig til at se hvalpetesten på
næste lørdag.
4. oktober: Det bliver på Flyverkuldets 1 års fødselsdag at Germaine og Ulla komme og laver hvalpetest på de små Rumlepotter. Vi er allerede nu begyndt at 'fordele' dem, men det skifter lidt fra dag til dag, så det bliver godt at få en 'second opinion'. Julie - vores barnebarn er på weekend besøg, så der er et mægtigt program for de små i dag - hvis ellers vejret arter sig. Vi har tænkt på at tage dem med ud til vores lokale strand og præsentere dem for vandet. Ikke at de ikke kender vand - de bliver aftenbadet i køkkenvasken hver dag - men de har ikke set det store og kolde vand. Vi kan også tage dem med ned i vores egen skov og de skal også prøve at køre i bil i denne weekend. Inge Dürr kommer sammen med Laila i dag - det bliver lidt spændende at høre hendes mening om de små. Marianne og Allan var på besøg torsdag aften - de henter først deres dreng den 19. oktober fordi de skal til Paris på efteråsferie. Ellers så tror jeg, de andre bliver hentet så hurtigt som muligt den 13. oktober. Jeg har hørt om en lille pige i Kolding, som slet ikke får sovet om natten af bare spænding; meeen nu varer det ikke så længe....
1.
oktober: Så skal jeg love for at der begynder at være forskel på hvalpene.
Særlig en af pigerne gør sig bemærket - hun er først til alt - spændende om det
varer ved. I går satte hun tænderne i haserne på Hans og uanset han hylede, gav
hun ikke slip. Hun elsker at apportere. I aftes tog jeg hende ud i baggangen og
lod hende apportere en lille bold; og da hun med stor fornøjelse havde
apporteret og afleveret til mig nogle gange, byttede jeg den ud med en lille
hvalpedummy med skind på og nu blev det rigtig sjovt. Hun sprang efter den og
afleverede glad til mig og det var mig, der stoppede legen mens det gik godt -
den lille kunne sikkert være blevet ved:-) Sidder der en og hyler i hvalpegården
mens resten sover, så kan vi være sikker på, at det er hende. Hun er godt nok
den mindste - rent vægtmæssigt - men jeg skal love for, at hun ikke finder sig i
noget fra sine søskende - det skal blive spændende at se om det varer ved:-)
Hos drengene er der også et par stykker, der skiller sig ud - en enkelt er meget
kærlig og social og med knap så meget gang i, så det skal blive interessant at
følge udviklingen de næste par uger. Jeg har endnu ikke fået endelig besked fra
de to hvalpetestere; men det bliver nok ikke før den sidste weekend, så jeg
håber hvalpekøberne kan udholde spændingen...
29.
september: Vejningen i dag bekræftede mine formodninger om, at øgningen nok var
knap så stor denne gang - de render jo ude på græsplænen flere gange om dagen og
forbrænder flere kalorier og der er INTET tilbage i madskålene, når de går fra
måltidet. Den lille pige Diamond med det røde halsbånd, har SÅ travlt med alt
muligt andet, at hun skal sættes hen til madskålen - ellers begynder hun bare at
lege og glemmer helt at spise - det ses også på hendes vægt i dag - hun har
taget knapt så meget på som de andre. Hun er også den mest aktive i flokken p.t.
- i går skulle vi prøve at fotografere dem stående og tage hovedbilleder og vi
startede med Black Velvet - pigen uden halsbånd. Hun stod så fint og lod sig
rette på og jeg tænkte 'peace of cake'; men så var det Diamonds tur og så skal
jeg love for at det hele gik i fisk! Hun ville hellere ruske i mit trøjeærme og
ville absolut ikke stå, så efter at have bakset med hende et stykke tid opgav vi
den seance og venter til senere. Laila og Inge kommer på lørdag over middag, så
måske venter vi til da.
I morgen skal Alba progesteronmåles for første gang - da er hun på 7. dagen i
løbetiden, så måske skal vi på besøg hos George allerede på fredag/lørdag?
Kia er helt bims - hun prøver at hoppe op på både sin mor og mormor, så den er
sikkert god nok med hende og hun begynder sikkert snart at bløde igen -
suk......
27. september: I dag har vi haft 'åbent hus' for vores hvalpekøbere og 4 ud af 5 hold kom og krammede hvalpene, så bagefter lå hvalpene helt bedøvet og sov udenfor under den overdækkende hvalpegård. Vejret var så dejligt, så vi kunne lukke alle hvalpene ud på græsplænen, så der var fri leg med bolde og bideting, ligesom der også blev apporteret duevinger og dyreløb. Ind imellem tog de lige en lille lur på armen, til de atter vågnede op til leg igen. Det veksler ret hurtigt mellem fuld knald på og dyb søvn. I går lagde jeg mærke til, at de små var MEGET interesseret i at snuse til Kia bagi; men lagde egentlig ikke noget i det; men i dag opdagede Erik, som er dyrlæge og som skal have en af tæverne, at hun også var hævet op, så hun kommer sikkert i løbetid om ikke så længe igen. Hun var det så sent som den 20. juli, så jeg håber det er kun denne gang, hun lader det gå så kort tid og smart vil det jo være, hvis vores piger kan begynde at synkronisere deres løbetider, så de pænt kan følges ad (og vi andre slipper for al den rengøring). Jeg vidste, at jeg nok ikke fik tid til at tage billeder i dag, så jeg tog en bunke i går og dem har jeg lagt ud her: Hvalpebilleder
24. september: Hvor skønt med det gode vejr vi har i øjeblikket. De små kommer ud om morgenen og kommer først ind igen til aften. Døren står åben, så hvis de synes det bliver for koldt kan de selv gå ind og det er de meget gode til selv at finde ud af. De kommer ud og løbe på græsplænen flere gange om dagen, og de synes verdenen udenfor er stor og spændende. Malou elsker når de kommer ud på græsset, så lægger hun sig ned på ryggen og leger med dem. Der bliver apporteret og fulgt duftspor, ja der er masser af aktiviteter for dem dagen lang. Hans har taget fri et par dage, så der er fuld dagsprogram for de små. Jeg har lige fået lagt lidt flere billeder ind fra i går - beklager at jeg ikke er så flittig til at tage billeder; men der er så meget andet, der skal gøres. I morges var Diamantpigen klatret over pladen ind til hvalperummet og hun er også den første, der smutter når vi glemmer at lukke lågen indtil hvalpegården, så hende bliver der holdt ekstra øje med.
22.
september: Så har vi 'vægtrekord'! Rumlepotterne har indhentet både Flyverkuldet
og Våbenkuldet ved 5 ugers vejningen i dag!
Vi har snakket om hvor rolige de er i forhold til tidligere kuld; men det tror
da pokker når de spiser og sover hele tiden. Jeg giver dem 'kun' 3 daglige
måltider, så det må være fløde i Malou, der gør at de tager sådan på. De
opholder sig udenfor hele dagen og ind imellem er der rigtig gang i dem. De
bider og slås indbyrdes så der nogle magtkampe der skal udkæmpes; men heldigvis
skiftes de til at være ovenpå:-)
17. september: Så er der sat lidt nye billeder ind - nu er vi nået til 5. uge; men der er nu et par stykker, der fra weekenden. Der sker utrolig meget lige nu. De er faktisk ude i alle dagtimerne mens vi er hjemme og kan gå og holde øje med at de ikke lægger sig og sover et udsat sted og kommer til at fryse. De er nu vældig gode til at krybe i ly under den 'hule' Hans har lavet til dem og så har vi flyttet varmelampen derover også. Ingen har haft dårlig mave, så mon ikke de trives som de skal? Maden bliver ikke så findelt mere som i starten og jeg er begyndt at blande forskellige lækre ting i hvalpepillerne, for at vænne dem til forskellige smag - og det er noget, der glider hurtigt ned. De fik deres første ormekur mandag aften og det spiste de med stor appetit, da det var blandet med dåse hundemad. Der er slåskampe imellem dem i deres vågne timer. Tænderne skal afprøves og det lyder voldsomt ind imellem. Malou tager det dog med den største ro, så vi andre behøver heller ikke at bekymre os, selvom det er svært, når de hyler ynkeligt og man tror deres sidste time er kommet.
15.
september: Dagens vejning viste - som forventet - at de 'små' trives og vokser.
Den 'gule' pige havde uretmæssig fået en forkert vægt i sidste uge - så den er
rettet til med den rigtige i dag. Hvalperummet er begyndt at se 'træls' ud om
morgenen, så det er fast arbejde. Lige i øjeblikket ligger de faktisk udenfor og
sover. De 4 af dem har fundet ind i den 'hule' Hans har tømret sammen og der har
de slæbt et plydsdyr med ind, som de ligger og hygger sig med. Jeg har været ude
og mærke på dem; men de er helt varme, så de får lov at få en udendørs lur. Den
lille Black Foot foretrækker åbenbart den indendørs hvalpegård, hvor han for et
øjeblik siden lå og hyggede sig med Kia, der synes det var herligt at have en
hvalp helt for sig selv. Der blev slikket og nippet og det var svært at afgøre,
hvem af dem, der nød det mest;-)
Der er lige kommet besked om Hvalpetesten - den bliver nok lavet så sent som den
11. eller 12. oktober - bare et par dage før de skal hentes; men der ligger
åbenbart mange hvalpe, der skal testes, så det er bare at sige JA tak, når man
er heldig at finde et par hvalpetestere:-) Nu er det jo ikke testen, der
fordeler hvalpene, men bare den sidste lille del, der måske kan flytte en smule
på vores forhåndsvurdering. Indtil videre er hvalpene nu meget ens, men det er
nu altid meget spændende at se resultatet af sådan en hvalpetest.
14.
september: Jeg må vist hellere se at få opdateret hjemmesiden, så ingen tror,
der er 'noget i vejen' her i Skovhuset:-) Vi har haft en weekend med masser af
besøg - hvalpene ligger helt bevidstløse i deres hvalpegård i stuen og reagerer
overhovedet ikke på de voksne hundes gøen eller andre høje lyde. De er blevet
klappet og nusset, så de er helt tynde i pelsen - nå måske overdriver jeg lidt -
men de har i hvert fald hygget sig - og det samme har de store, som heller ikke
holder sig tilbage, når der kommer ekstra hænder, der vil kramme og klappe. Vi
synes også det er hyggeligt at få snakket med de familier, som hvalpene om små 4
uger skal flytte hjem til. Efter det sidste besøg blev det pludselig meget
lysere i Skovhuset - Vagn som skal have en af drengene - er professionel
vinduespudser og han havde lige sit udstyr med i bilen, så han efterlod os med
nypudsede vinduer i hele huset - herligt at kunne se tydeligt ud igen - uden
hundenæser rundt i det nederste fag vinduer. Tusind tak skal du have Vagn - med
tre hunde, er det næsten fast arbejde; og nu håber jeg at Hans holdt øjnene
åbne, mens du viste ham hvordan han skulle gøre:-)
I aften skal hvalpene have deres første ormekur og jeg skal se om ikke jeg kan
få klippet deres negle igen.
9.
september: Så er vi startet på hvalpenes 4. uge - ja, det er ubegribeligt så
hurtigt tiden går. Jeg skal love for at der er gang i dem - særlig om morgenen,
når vi står op. De kommer ind i stuen, så snart vi er oppe og der bliver de til
de skal sove om aftenen, så der er selskab for dem hele dagen - både af os og de
voksne hunde. Alba går kun ind til dem, når Malou har lagt sig lidt på afstand
af hvalpegården; mens Kia render ud og ind som det passer hende, ja hun er set
stå i kø ved mælkebaren; men den gik altså ikke - Malou opdagede hende og fik
hende flyttet:-)
I går fik de deres første 'rigtige' måltid og jeg skal love for de kan tage fra.
Jeg var helt nervøs for om de skulle få for meget; for der var godt nok ikke ret
meget for Malou at rydde op i bagefter; men efter lidt leg, dejsede de alle om
og sov et par timer. Her til formiddag får de igen et måltid, så aflaster vi
Malou lidt. Hendes maveskind bliver smurt et par gange om dagen med Helosan
salve - det er helt stribet af kløer, så de skal nok snart have klippet negle
igen. Som sædvanligt er der nogen i flokken, der kræver ekstra opmærksomhed -
lige i øjeblikket er det Black Knight og Black Eagle på skift. De hyler når de
andre sover og vil tages op til lidt hygge og særbehandling, så falder der
øjeblikkelig ro over dem. De er alle gode til at rende rundt på deres små tykke
ben og de har alle fået tænder, så der øves i angreb og bid - og så knurrer og
gør de, så der er larm og ballade i hvalpegården.
Vi har valgt IKKE at have kameraet tændt i stuen, da vi ikke kan tage lyden fra,
så det må vente til de kan komme ud på terrassen inden I kan se dem live igen.
8.
september: Dagens vejning skal tages med lidt forbehold - det var umuligt at få
dem til at holde sig i ro, mens aflæsningen foregik. Men de er noget større en
Flyverkuldet og jeg skal love for de er fremmelige. Nu er de i stuens hvalpegård
i dagtimerne og her får de al den opmærksomhed de kan ønske sig - både fra os og
hundene. Det er helt tydeligt, at de i dag kan høre!
Kia render hjemmevant ud og ind og nusser med dem, mens Malou ligger på afstand
og holder øje med dem. Alba er også inde og hilse på; men ikke så meget som Kia.
I dag regner jeg med at præsentere dem for deres første 'rigtige' måltid - ikke
fordi de trænger; men for at aflaste Malou lidt, som ikke laver ret meget andet
end at lægge krop til deres grådighed. Hans skal på kursus via nettet i denne
uge om aftenen (Usa tid), så han er hjemme i dagtimerne og er ved at gøre den
udvendige hvalpegård klar.
Der er ved at komme mere rengøring efter dem - men det kommer jo ikke bag på
os:-)
6.
september: Så lykkedes det at finde en lejlighed til at få klippet deres spidse
kløer. Malous maveskind er visse steder helt stribet! Jeg ved ikke hvad hun har
i mælken, men jeg skal love for at det er noget, de små vokser af. Jeg synes hun
ligger derinde hele tiden og nogen gang ligger de 'små' bare og sover med en
patte i munden:-) I dag fik de små lov til at komme ind i kravlegården i stuen.
Der blev undersøgt og snuset og de havde vældig travlt med at stavre rundt. Det
var åbenbart noget, der trættede dem, for efter en halv time lagde de sig ned
rundt omkring og faldt i søvn og så blev de båret ind i kassen igen. Kia har
været helt oppe i kassen ved dem, mens Malou gav dem mad (jeg tror ikke hun
opdagede hende). Kia skyndte sig at hoppe op i gæstesengen, da Malou vendte sin
opmærksomhed mod hende og der lå hun og kiggede på de små.
4.
september: Hvilken fryd at stikke hovedet og hænderne ned i hvalpekassen her til
morgen. I løbet af et øjeblik kom 5 små propper væltende hen til mig med vildt
logrende haler - åh, man bliver helt varm indeni:-) Jeg er i tvivl om de kan
begynde at høre - jeg tror det - men de kan i hvert fald se og snuse når der
kommer noget 'kendt' indenfor deres rækkevidde. De er også begyndt at lege lidt
indbyrdes og i aftes så jeg den 'gule' pige ruske i Peter Plys dyret - hi-hi -
de starter tidligt:-)
Jeg regner med at de til weekenden flytter ind i den store hvalpegård i stuen i
dagtimerne - så er det ikke mere nødvendigt at se TV - hvalpene overtager
underholdningen.
3. september: Det kommer altid bag på en, at de små vokser SÅ hurtigt! Nu har vi så også 2 drenge, der i den grad forstår at tage fra, når mælkebaren åbner (og det gør den temmelig tit). Malou har masser af mælk og det sker faktisk tit, at hun går ind og vækker hvalpene, for at få 'lettet trykket' lidt, så det er jo heller ikke så underligt, at de vokser så hurtigt. For et par dage siden, synes jeg at der var lidt uro hos dem, lige efter spisetid - og jeg tror faktisk det var fordi de overspiste og havde ondt i maven; men nu er der faldet helt ro på. Når Malou entrer kassen begynder de at vågne op og jeg kan høre de 'snuser' efter hvor deres mor og mælken er og de er lynhurtige til at finde frem. Malou er begyndt at amme både siddende og stående og også flytte sig rundt i kassen, så en lille smule motion får de da:-) Kia har nu fået adgangspas til hvalperummet og må også gerne snuse til hvalpene, mens mormor ammer dem - Alba derimod ligger stadig og venter på at få lov. Jeg har taget lidt nye billeder her til morgen, som jeg har lagt ind - hvalpebilleder uge 3
1.
september: Dagens vejning var lidt spændende! Ikke nogen af de tidligere kuld
har øget sin vægt så hurtigt og så meget, som 'Rumlepotterne' - men nu er de
selvfølgelig også kun 5, der skal deles om mælken - men det er nu ret fantastisk
alligevel, at de alle har mere end tredoblet deres fødselsvægt! I morges var der
også flere markante forskelle fra i aftes: Flere af dem logrede med deres små
haler, da jeg satte min hånd ned i kassen og der er tilløb til leg imellem dem.
Pludselig så jeg, at der kun lå 4 ved Malou og spiste og sandelig om ikke den
lille 'ørn' havde klaret at komme ud af kassen og om bagved, hvor den stavrede
rundt og undersøgte verdenen udenfor hvalpekassen, så nu sker der noget hver
dag.
I går havde vi hvalpebesøg, så de små var nærmest ikke ude af hænder hele
eftermiddagen og både Kia og Alba prøvede at benytte sig af besøgene til uset at
smutte med ind i hvalperummet.
31. august: Tænk at de små i morgen allerede går ind i deres 3.die uge! Det er helt ufatteligt, så hurtigt tiden går. Vi har fundet hvalpegårdselementerne frem og har sat dem parat inde i stuen, for der går ikke lang tid, inden de kommer til at tilbringe dagene derinde. Alba og Kia er ved at være utålmodige efter at komme til hvalpene; men et blik fra Malou, fortæller at det stadig er lidt for tidligt. Hun går dog tit fra hvalpene og passerer dem i døren ind til hvalperummet, men selv om hun er væk, går de ikke derind - utroligt hvilket hundesprog de må have indbyrdes. Vejret er blevet helt sommeragtigt igen og der skal laves lidt arbejde ude i den overdækkede hundegård, så den også kan blive gjort klar til dem. De fleste hvalpe har åbnet deres øjne og alle rejser sig og går rundt på deres små tykke ben; men det ser ikke helt sikkert ud endnu. Malou er begyndt at flytte sig, når de skal spise, for at få dem til at træne deres ben. Der ser lidt sjovt ud, når de lige er begyndt at spise, så rejser mor sig op og går i den modsatte ende af hvalpekassen og så er det med at finde hende igen:-) Jeg fik taget lidt flere billeder her til morgen, som er lagt ind.
29.
august: Beklager at jeg forsømmer at tage billeder af de små; men sorte hvalp er
ikke blevet nemmere at fotografere - selv med et bedre kamera. Jeg må se i dag
om ikke jeg kan tage dem ind i stuen, hvor der er bedre lys. Malou har sovet
alene med dem i nat for første gang, og det er gået fint. Vi andre har i hvert
fald fået en god nattesøvn:-) Kia står klistret op til døren ind til
hvalperummet og det ser ud til at Malou næsten har opgivet at jage hende væk, så
der går nok ikke lang til før Kia springer rundt derinde og nusser hundehvalpe.
Alba derimod holder sig stadig på afstand.
I dag starter vi hvalpebesøgene og der er besøg både lørdag, søndag og mandag.
Jeg kigger hver morgen efter om de snart får øjne; men nu kan det jo godt snyde
lidt, da de er født nogle dage 'før tid'.
I går så jeg, at de små allerede er blevet registreret ved DKK - jeg fik
desværre ikke sendt anmodning om at få dem registreret som Optigen DNA frie
efter forældrene, da jeg indsendte registreringspapirerne; men hvem kunne vide
at DKK var SÅ hurtig denne gang? Men det er indsendt nu og selvom det måske ikke
når at komme på deres stamtavler, vil det alligevel fremgå på hundeweb.
27.
august: Så er de små blevet så store, at de nu alle har fået deres eget lille
snaphalsbånd på i stedet for de farvede bomuldssnore. Den lille Black Eagle har
igen måtte skifte farve og har nu fået et fint grønt halsbånd! Jeg måtte købe et
nyt til Black Diamond, da det røde fra sidste kuld ikke var til genbrug. Jeg
tror ikke det varer længe før øjnene sprækker - jeg synes i hvert fald det ser
sådan ud:-) Jeg har igen ligget i hvalperummet i nat - heldigvis - for Malou er
ikke helt ovre sin gravetrang og jeg måtte ud med hende ved 04:00 tiden i
morges. Hun lader heldigvis være med at grave i kassen; men jeg nu glad for at
jeg har kassen stående ovenpå tæpperne, så det er næsten umuligt for hende at
rode dem til.
Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der har fulgt fødslen fra sidelinien - og
har ringet og mailet med søde hilsner og trøst - det har været utroligt hårdt og
selvfølgelig er det trist, at der ikke ligger flere hvalpe i kassen end de 5 der
gør; men i sådan en situation og efter sådan en oplevelse, er det sidste man har
brug for, at man kan læse andre steder, at sådan går det, når man har en 'fed
tæve, der ikke er i form'! Så kan man jo også samtidig også gøre lidt reklame
for sit eget opdræt - ja, der er altid NOGEN, der føler trang til at hævde sig
og gøre sig klog - håber vedkommende ikke selv kommer ud for sådan en fødsel med
sine tæver - for jeg skal hilse fra min dyrlæge og sige, at det, der skete med
Malou, (som på parringstidspunktet hverken var fed eller ude af form) også kan
ramme små og muskuløse tæver.....men det er jo ikke første gang at denne person
hævder at være meget klogere end dyrlægerne......
Som en af vores venner skrev: 'Det giver hår på brystet at være opdrætter' - ja,
mon ikke!
26.
august: Selvom jeg fra nu af, kun fører vægtskema 1 gang om ugen, vejer jeg dem
nu alligevel for at følge lidt med og i dag har 2 af drengene - 'Ridderen' og
'Ørnen' rundet 1 kg. De andre 3 følger tæt, så alle får det de skal:-) Malou vil
stadig gerne udenfor og grave; men nu prøver vi at forhindre hende, da det
regner og det er ikke særlig heldigt at hun kommer ind og sviner hvalpekassen
til med mudder og sand. I går fjernede jeg en tæge fra en af hvalpene - bvadrr -
nogle ulækre tingester!
Jeg har ligget i hvalperummet i nat (sidste nat?) og der er godt nok lyd på
hvalpene! Selvom de lige har diet ved Malou og stadig ligger med en patte i
munden, lyder de som om de er utilfredse; men Malou sover videre og tager det
helt med ro, så det betyder nok ikke noget. De er alle SÅ runde om maven at de
snart kan rulle. Det må også snart være dagen, hvor en eller flere af dem åbner
deres øjne og det giver dem straks et helt andet udseende; selvom de
selvfølgelig ikke selv kan se noget:-) Kia var den første i Flyverkuldet, der
fik øjne - 10 dage gammel.
25.
august: Tænk at det allerede er 1 uge siden hvalpene blev født! I følge
hvalpebogen, skulle de i dag have fordoblet deres fødselsvægt og det har de også
alle sammen på nær nogle få gram. De er jo ikke så mange om mælkehanerene, så
der er mad nok. Jeg har sovet i hvalperummet i nat og har faktisk slet ikke
været oppe for at lufte Malou, så jeg regner med, at hun fra i nat får lov til
at være alene med dem. De små ser fede og velnærede ud - og vi regner med, at
fra næste weekend åbner vi for hvalpebesøgene. Vi ved at vores hvalpekøbere er
spændte på at komme og se de små 'Rumlepotter'. Vi mangler ganske vist at
snakke med 2 hold hvalpekøbere; men vi regner med at alle hvalpe er solgt. Vi er
også denne gang så heldige at de alle kommer til at bo i det geografiske
nabolag, på nær en enkelt, som kommer til Kolding, så vi skal have lavet tilbud
om hvalpe og sportræning til dem, der er interesseret.
24.
august: Nu er der heldigvis ved at falde lidt ro over Malou. Hendes trang til at
grave er der stadig; men ikke så slemt som de første dage. Vi skiftes til at
tage hundevagten, så i hvert fald en af os kan få en ordentlig nattesøvn. Jeg
skal have taget nogle flere billeder af hvalpene i dag - det er slet ikke til at
forstå, at tiden går så hurtigt - i morgen er de allerede 1 uge gamle!
22.
august: Jeg måtte skifte bånd på de to piger i går - det er med at holde øje
med, at de ikke bliver for stramme, da vægten stiger med stor fart:-) Der er
bestemt nok mælk til 'kun' 5 hvalpe; men selvom de får rigelig, så er de nu ganske
livlige og aktive, når de ikke lige spiser og sover. Malou kommer tit ind i
stuen og foretrækker åbenbart, at indtage sin mad på hendes sædvanlige plads i
køkkenet. Kia er så glad når mormor kommer og Malou slikker hende og hilser på
hende som før. Alba derimod, holder sig på afstand - dog ikke mere end hun lige
så sit snit til at æde Malous tørfoder, der stod i hvalperummet, da Malou lige
var ude på en luftetur! Så nu bliver det sikret med gitteret når vi går fra
rummet. Malou har stadig mange efterveer og graver stadig huller udenfor. Hans
har haft 'hundevagten' i nat og ligger nu og sover....
Jeg skal til at have indrettet en hvalpegård i stuen - det bliver ligesom sidste
gang - hvalpene skal være i stuen i dagtimerne, når de bliver lidt større og kun
være i hvalperummet om natten.
21. august: Vi er kommet igennem endnu en nat! Malou har været plaget af kraftige efterveer og haft behov for at komme ud og grave huller i haven med jævne mellemrum hele natten! Jeg valgte at sove inde i hvalperummet i nat - og det er ikke blevet til megen søvn! Malou har været rastløs p.g.a. efterveerne og forsøgte også at grave tæppet op i kassen. Der er varmt i værelset, så hvalpene har trukket ud mod kassens sider og det passer ikke Malou, at de ligger så spredt, så jeg har været oppe rigtig mange gange for at samle flokken for hende. De bestiller ikke meget andet end at spise og sove og jeg skal love for at der er mælk i store mængder til de resterende 5 hvalpe, hvilket dagens vejning også tydelig viser. Malou har virket mindre stresset efter den lille Pearl gav op. Nu er der bare store og aktive hvalpe at passe på for hende. Hun er også begyndt at aflægge besøg i stuen og hilse på Kia og Alba. Særlig Kia fatter jo ikke hvad al det postyr med mormor er for noget - dog er hun godt klar over at hvalperummet ikke er et sted for hende. Jeg skal nok se at få lagt nogle billeder ud på hjemmesiden i dag, ligesom vi også skal have tændt for vores internet kamera.
20.
august. Den lille Pearl hænger stadig ved livet her til morgen! Vi kunne jo
selvfølgelig ikke bare se til på sidelinien, så vi begyndte at give hende flaske
ca. hver anden eller hver tredie time - døgnet rundt. Malou var nu ikke meget
for at agere malkeko, så ind imellem får den lille også lidt mælkeerstatning for
ikke at stresse Malou mere en højst nødvendig. Problemet er at den lille ikke er
så god til at sutte, så det foregår også med en lille engangssprøjte; men det er
bitte små mængder hun kan få af gangen. Malou våger over hende som en høg! Hun
ligger fast imellem Malous forben, hvor hun kan holde øje med hende og de gange
hvor vi trækker Malou ud af kassen for at lufte sig, tager hun den lille i
munden og vil have hende med! Det lykkedes mig dog at liste den lille op i
vægten for lidt siden og desværre fortsætter hun med at tabe sig...
Hvis hun ellers bare var i stand til at sutte og synke sin mad kunne vi med
fordel give hende sondemad; men hun kan ikke selv sluge sonden, så vi må forsøge
det vi gør i øjeblikket.....
Kl. 16:30 - Så gav den lille op. Det er selvfølgelig trist; men hun gav
desværre ikke på tidspunkt indtryk af, at være i fremgang, og da jeg undersøgte
hende, efter hun var død. så jeg at hun havde noget, der lignede en ganespalte,
så dette har nok været uafvendelig.....
Nu må vi glæde os over de resterende 5 hvalpe, som alle ser ud til at vokse og
trives som de skal.
19.
august: Sikke en nat! Jeg tog de 2 andre med i soveværelset i nat og Hans lagde
sig i stuen for at kunne høre Malou og hvalpene. Jeg har sovet rimelig godt,
selvom jeg ikke har kunnet undgå at høre aktivitet fra stue og hvalperum. Da jeg
her til morgen stod op, var det en meget træt Hans der mødte mig og kunne
fortælle at omkring midnat var Malou igen begyndt at halse og puste og da han
tændte lyset derinde kunne han se at der var kommet en hvalp mere - nr. 10 - en
dreng på 380 g - død. Kl. 02:00 kom der igen en hvalp - denne gang en tæve på
knap 390 g - også død - desværre. Så status her til morgen er, at Malou faktisk
indeholdt 11 hvalpe, så det var ikke så underligt at hun havde lagt sig ud. Jeg
har lige haft kontakt til Jacob - vores dyrlæge og jeg har fået en teori om,
hvorfor det muligvis gik som det gjorde!
Den første lille hvalp Malou fødte om aftenen den 17. august på kun 170 g havde
åben bug. I følge Jacob kan den samtidig have haft noget med sine nyrer, der
gjorde, at Malou havde så meget vand i kroppen. På grund af den megen væske var
det derfor også umuligt at tælle fostre på røntgenbilledet. Hendes ve rytme var
fin i går morges, da Jacob var her og derfor besluttede vi at undgå at give
hende det vestimulerende middel oxotycin. Vi måtte jo alligevel ty til midlet
kl. 19:00 i aftes, da hendes veer var gået i stå og den første hvalp hun fødte
efter indsprøjtningen, havde været død et stykke tid, da han var helt stiv da
han endelig blev hjulpet ud! Det har været den døde hvalp, der har været
årsag til de efterfølgende hvalpe ikke har kunnet fødes i live, for de var så
fine og velnærede; men den døde hvalp har åbenbart siddet som en prop i
fødselsvejen og forhalet fødslen. Den tævehvalp, der kom kl. 21:00 var faktisk
ikke helt død da den kom og vi prøvede virkelig at sætte ind med alt hvad vi
kunne, for at få den til at overleve; men den havde slugt fostervand så det
lykkedes ikke.
De to Hans tog imod i nat, havde heller ikke været død i længere tid, så det er
lidt trist at kunne konstatere, at vi måske kunne have haft i hvert fald 2 piger
og 1 dreng mere, hvis tingene havde været anderledes. Men det bruger vi nu ikke
tid at tænke på - vi er glade og taknemmelig over, at Malou har klaret det hele
så flot - hun er frisk her til morgen og spiser med god appetit.
Der ligger 3 piger og 3 drenge og sover ved Malou i hvalpekassen og dem glæder
vi os meget over. Den lille førstefødte levende pige er så småt begyndt at
'kæmpe' lidt for at få mad - hende har vi hjulpet lidt; men har nu besluttet at
hun må klare sig selv. Det kan lyde barsk; men man skal passe på ikke at gå ind
og ændre på naturens gang. Her er det kun de stærkeste, der overlever; men vi
krydser fingre for at den lille klarer sig, for så ved vi at hun også nok skal
klare sig senere i livet....
Vi har jo haft en del på venteliste til disse hvalpe og det var en fornøjelse at
kunne give de heldige besked i går om, at de om ca. 8 uger får
familieforøgelse....desværre er der en del vi må skuffe; men sådan er det jo.
Måske der er nogen, der vil vente til vi beslutter om Alba skal parres senere på
året. Det afhænger lidt af HD og AD resultaterne på Flyverkuldet, som bliver
røntgenfotograferet i oktober!
Om ca. 2 uger åbner vi for hvalpebesøg - der er et par stykker vi endnu ikke har
nået at hilse på; men det må vente til om 2 uger.
Jeg skal have mærket, vejet og givet de små navne i dag - det blive navne med
BLACK foran, da alle hvalpene jo er sorte. Vi skal også have fundet vores
internet kamera frem og have taget billeder af de små til hjemmesiden, så der er
nok at gå i gang med:-)))
18.
august: Kl. 04:30 - Så kunne jeg ikke vente længere med at kontakte
dyrlægevagten i Hvidsten og det var åbenbart lige det Malou havde ligget og
ventet på, for lige som jeg havde sagt godmorgen til dyrlægen, smuttede Malou en
hvalp ud! Det var en lille pige på 286 g. Så gik der en times tid og jeg kunne
mærke at Malou var ved at være lidt utålmodig.
Kl. 05:45 - kom hvalp nr. 2 så - en lille dreng på 337 g - og hvor er de små i
forhold til de kæmpe krabater Malou er vant til at levere!
Kl. 06:00 - kontaktede jeg - efter aftale - Jens Ulrik igen og han lovede at
Jacob ville ringe til mig omkring kl. 07:00 - så må vi se om der er kommet flere
hvalpe.
Kl. 07:00 - ringede Jacob og vi aftalte, at han skulle komme forbi og give hende
noget vestimulerende og lidt mere kalk - han kommer omkring kl. 08:00
Kl. 07:40 - en dreng på 515 g (nu begynder det at ligne noget).
Kl. 08:20 - en tæve på 405 g - blev født mens Jacob var her. Han besluttede, at
Malou kun skulle have en kalkindsprøjtning, da hendes rytme så god ud - vi
krydser fingre...
Kl. 10:30 - en dreng på 422 g
Kl. 12:30 - en pige på 419 g
Kl. 19:00 - Malou har fået en indsprøjtning med Oxotycin for at trække
livmoderen sammen, lidt mere kalk og noget antibiotika. Så må vi se om der
kommer flere hvalpe og om der er liv i den/dem.....
Kl. 20:20 - en dreng - død - 386 g
Kl. 21:00 - en pige - død - 391 g - den havde ikke været død ret længe og vi
prøvede virkelig at få liv i den......
Så er det ovre og Malou er egentlig forbavsende frisk, når man tænker på det
lange forløb der har været. Hun har spist kylling og hvalpefoder og en stor
tallerken hjemmelavet koldskål med lidt sukker og æg. Bortset fra den lille
pige, som virker knap så kvik som resten; har de alle det godt. Vi håber den
lille pige kan klare sig og jeg glæder mig til en god nats søvn. Hans er kommet
hjem og kan tage lidt over. Kia er mægtig interesseret i sine små onkler og
tanter; men mormor Malou holder hende ude fra hvalperummet med et blik....
Alle hvalpene er solgt!
17. august: Kl. 8:00 - Det nærmer sig for Malou. Hun var meget urolig her til morgen for at komme ud og gøre sig ren og jeg skal love for det var en ordentlig sø hun leverede, da hun nåede ud. Hun plejer at have travlt med at komme ind til madskålen; men ikke i dag! Derimod blev flere huller opsøgt og gravet endnu dybere og hun puster og stønner hele tiden. Alba har også en hel anden attitude overfor hende i dag - hun holder sig på afstand; men holder alligevel øje med sin mor. Da jeg kom ind i hvalperummet lå alle tæpperne hulter til bulter - 'en eller anden' havde været oppe i sengen og rodet voldsomt rundt - utroligt at hun har klaret at komme derop. Nu vil jeg prøve og se om jeg kan tage hendes temperatur for at se om der sker ændringer og så får hun ellers lov til at rode og regere som hun vil. I øjeblikket ligger hun ude i en af hundehusene i den store hundegård og puster. Jeg er godt nok glad for at jeg besluttede mig for at blive hjemme fra vores fællesferie - det havde ikke været morsomt at være på vej hjem med bilen fyldt med hundehvalpe....
Kl. 10:30 - Der er begyndt at sive lidt væske fra Malou - hun er stadig i opblokningsfasen; hun puster og stønner; og jeg tror de første veer snart starter.....hun har netop været på en gåtur udenfor, hvor hun igen fik gjort sig ren og spist lidt græs....hun har fundet ind på gulvet i hvalperummet, hvor der er lidt køligt...
Kl. 11:00 - Så er der faldet lidt ro over hende og hun ligger nu i sin seng og sover inde i hvalperummet.
Kl. 11:15 - Malou er vågnet op igen og puster videre.
Kl. 11:50 - Det lyder som om veerne snart starter - hendes gispen har ændret sig lidt...
Kl. 13:30 - Malou har igen været ude og gå en lille tur og gjort sig ren.
Kl. 14:15 - Ud igen og gøre sig ren. Hun ligger nu i sin seng i hvalperummet og gisper. Jeg har sat ventilatoren på laveste omdrejninger derinde, da der er meget varmt i værelset.
Kl. 15:30 - Endnu en gang ude og grave og gøre sig ren og ind i sin seng igen. Da jeg lidt efter ville se til hende, lå hun oppe i gæstesengen! Det er typisk Malou, at lægge sig det eneste sted, der IKKE er beregnet til at føde hvalpe i.....Håber hun kommer ned af sig selv.....
Kl. 16:30 - Malou har igen været ude og gøre sig ren og insisterede på at vende tilbage til gæstesengen, da vi kom ind igen. Suk - behøver jeg at sige hun fik sin vilje?
Kl. 17:30 - Det ser ud til at være fast hver time, at Malou trænger til at komme en lille tur ud. Jeg har hende i line, så hun ikke uset smutter sin vej. Hun har været de mærkeligste steder henne for at grave huller - godt vi har naturgrund. Hun virker meget rastløs. Hendes veer er ikke startet endnu, så det kan vist godt blive en meget lang nat...Jeg vil prøve at finde vores internet kamera frem, så det er klar til at blive sat til, når fødslen er overstået. Jeg kan læse at forløbet med Våbenkuldet ligner dette temmelig meget og da så den første hvalp ikke dagens lys før lige efter midnat....
Kl. 18:30 - Så har vi været ude igen. Der er ikke meget at levere udenfor mere; så hun har nok tømt sig fuldstændig; men hun får lov at gå lidt rundt og grave lidt. Lige nu ligger hun i sin hundeseng og puster...Jeg har prøvet at gå ind i stuen for at lade hende være i fred; men som Alba ville, så vil Malou også gerne have at hun kan se mig, for med det samme jeg går ind i stuen kommer hun bagefter, så jeg sidder ude i gangen...
Kl. 21:30 - Pyha ventetiden er hård. Kl. 19:30 fik Malou en lille smule veer og jeg hjalp en meget lille hvalp til verden, der desværre var død. Jeg ringede naturligvis straks til dyrlægevagten for lidt råd og vejledning og vi blev enige om at se tiden lidt an. Hun puster stadig og der er begyndt at komme lidt spredte veer. Jeg vil gerne have hende med ud og gå en lille tur, men lige nu ligger hun og slapper af.
Kl. 23:00 - Jeg tog chancen og ringede til vores 'egen' dyrlæge - Jacob var desværre ikke hjemme, men Jens Ulrik var, og han ville godt give Malou en kalkindsprøjtning, så jeg slap med en køretur til Bjerringbro i stedet for at skulle køre helt til Hvidsten Dyreklinik nord for Randers. Nu krydser vi fingre for at dette kan sætte lidt gang i sagerne - ellers må vi vist overveje et kejsersnit...
15. august: 9 hvalpe kunne vi tælle i Malous mave i dag! Det var ikke Jacobs røntgenudstyr, der var noget i vejen med - der var simpelthen for 'meget' hund! Malou har en del væske, så det var grunden til, at det var så svært at tælle hvalpe og også grunden til at hun har lagt sig så voldsom ud. Jeg kan godt frygte, at det måske denne gang bliver en svær fødsel for hende; men heldigvis er det vores 'egne' dyrlæger, der har vagten fra den 20. til den 24. august. Det betyder alverden at have en dyrlæge man stoler på og som også hundene er trygge ved. Der blev også lige handlet lidt ind ovre i dyrlægens butik - bl.a. et par nye vetbed tæpper, der i mål passer til den nye fødekasse. Jeg har taget en fleksdag i dag og foran mig ligger nu 2 ugers ferie/barsel. Jeg glæder mig dog til Hans kommer hjem på mandag - det er nu rart at have en afløser på ind imellem:-) Malou er startet med at efterårsgrave omkring vores hus. Der er dybe huller ind under begge trapperne, så jeg skal godt nok til at holde lidt øje med hende, når hun er ude.
13.
august: Malou er gået helt fra spisningen her til morgen! Det er alt for
tidligt, så jeg må prøve at lokke noget i hende. Hun er 'rumletyk' - bogstavelig
talt, og jeg gruer lidt for den sidste uge...Jeg skal til dyrlæge med hende på
fredag for at give hende den sidste Herpes vaccination og planen var at
røntgenfotografere igen, hvis Jacob har fået sit udstyr lavet; men måske skulle
jeg lade være og så bare se hvor mange hvalpe, der kommer. Hun skal heller ikke
have lov til at hoppe ud og ind i bilen den sidste uge. Jeg mangler lige at få
sat afstandsstokke i fødekassen og jeg skal have indkøbt nogle farvede bånd til
at mærke hvalpene med og der er også et par andre småting, der skal ordnes; men
så er vi vist også ved at være klar:-)
På lørdag får vi besøg af en eventuel hvalpekøber. Det er nu rart lige at få
lejlighed til at hilse på, inden man beslutter sig - og det gælder jo begge
parter:-)
11.
august: Malou så helt 'anderledes' ud her til morgen. Maven er sunket på hende
og hun ser mere tung ud. Hun havde kastet lidt op i løbet af natten. Både i går
morges og i dag, stod hun og kiggede lidt på sin morgenration, så fra i dag
bliver den yderlig delt op i flere mindre måltider. Hun bliver mere og mere
uvillig til at komme med på lufteturene i løbet af dagen - kun når jeg vifter
med bilnøglerne og hun ved, at det er en svømmetur, det gælder, er hun til at få
med! Jeg fik fødekassen lavet færdig i weekenden og Malou har såmænd allerede
vist interesse for at skrabe og husere lidt i den. Jeg har valgt at lave den
uden bund - på den måde kan jeg sætte rammen over tæpperne uden at risikere, at
Malou skraber tæpperne op omkring hvalpene, når og hvis hun døjer med efterveer.
Selvom jeg ved nøjagtig hvornår hun er parret og også har en rimelig sikkerhed
for hendes ægløsning, så er jeg ud fra hendes udseende og opførsel meget i tvivl
om hun går tiden ud, denne gang. I følge mine beregninger, skulle hun føde den
21. august - og det er først om 10 dage - og så lang tid tror jeg ikke hun
venter......
8. august: Jeg blev noget chokeret, da jeg hos dyrlægen, fik Malou til at gå op på vægten - hold da op! Hun har taget 9 kg. på og jeg er slet ikke begyndt at øge hendes fodermængde endnu! Det første billede Jacob tog, blev ikke godt, så der blev taget endnu et og der kunne vi så tælle i hvert fald 8 hvalpe! Billedkvaliteten var ikke god, så der blev taget endnu et; men det var stadig meget utydeligt, så nu vil Jacob undersøge sit røntgenudstyr - for det var helt klart det, der var noget i vejen med. Vi har en tid næste fredag, hvor Malou skal have sin anden sprøjte for Herpes (denne gang er hun vaccineret for det) og så tager vi et billede mere af hendes mave. Men i hvert fald 8 - måske 9 hvalpe indeholder hun denne gang og hun ser også sådan ud:-) Hun virker meget besværet og hun skal lokkes ud på de daglige ture. Kun når vi kører ned til søen er hun tilpas; men vandet bærer jo også oppe, så det er sikkert vældig behageligt for hende at svømme rundt. Fra denne weekend deler jeg hendes madration i 3 - men jeg sætter den ikke op. Jeg skal have tømret den nye fødekasse sammen i denne weekend, så hun har god tid til at vænne sig til den.
6.
august: Malou ændrer form og er blevet ret kraftig i de sidste dage, så det er
med spænding vi imødeser fredagens røntgenundersøgelse og finder ud af hvor
mange hvalpe hun rummer. Jeg synes det er klogt med den røntgenundersøgelse for
at få sat antal på hvor mange hvalpe, der kan ventes. Germaine fra
Kennel Charmaine har lige fået 8 hvalpe
og det på trods af, at scanningen KUN viste 2-3 hvalpe! Under fødslen kan det
også være svært at vurdere hvornår tæven er færdig med at føde - det opdagede
jeg sidste gang, da Alba havde fået de første 7 hvalpe. Havde jeg ikke vidst, at
hun rummede 8, havde jeg nok ikke fået hende til dyrlæge så hurtigt om morgenen
og måske havde vi så ikke haft Kia i dag!
Jeg skal også have lavet en ny fødekasse til Malou. En der er lidt lettere at
renholde. Lige pludselig er der ikke så vældig lang tid til fødslen, så vi må
vist hellere se at komme i gang.
3. august: Så er vejret slået lidt om, og vi har fået nogle tordenbyger og det virker en lille smule mere køligt. Malou tager det dog stadig ret afslappet - kun når en af os har et ærinde i køleskabet, kommer hun i fuld fart:-) I går begyndte jeg med at give hende hvalpemad og i dag har hun fået en hel tube Banminth ormepasta. Den foretrukne motionsform er blevet svømning. Tange sø er stadig fin og ren, så det bliver til et par gange om dagen vi tager hundene med derned. Malou er 46 dage henne i dag.
28. juli:
Der er godt nok sket en hel del med Malou siden jeg sidst skrev i
hvalpedagbogen. Hendes appetitløshed er hun kommet over og nu er hun klar hver
gang køleskabet bliver åbnet - der kunne jo falde en bid ud ved en fejl:-) Hun
skal snart over på noget andet foder og have en ormekur.
Jeg tror egentlig ikke hun har taget så meget på - kiloerne har fordelt sig lidt
anderledes og hun ser bare rigtig drægtig ud. I slutningen af denne uge tager
jeg hende med ned til Jacob og får hende røntgenfotograferet, så vi ved lidt om
hvor mange hvalpe vi kan forvente. Vores ferieplaner er lavet om! Hans tager af
sted alene, mens jeg bliver hjemme med Malou.
Varmen, som vi har i øjeblikket, gør, at hverken hundene eller os, orker det
mindste i dagtimerne - vi søger alle sammen de køligste steder hen og slapper
af. Den 'gamle' hundegård , hvor der er fliser og hvor solen ikke når ned i
løbet af dagen, er Malous foretrukne opholdsted i disse dage - her ligger hun og
nyder den smule kølighed der er.
16. juli:
Så starter dagbogen for Rumlepotterne. Denne gang har jeg vidst et stykke tid,
at Malou måtte være drægtig. Hun har haft nogle dage med appetitløshed -
morgener, hvor hun bare har stået og kigget på sin mad og hvor vi har måttet
tage det væk fra hende igen - og sådan en opførsel er jo slet ikke normalt for
Malou. Hun har også været noget mere afdæmpet de sidste 2 uger - sover meget og
er meget klistret - så scanningen i går bekræftede blot vores anelser. Denne
gang var det meget sjovere at komme hjem og skrive mail til dem, der spændt går
og venter på besked om de skal have hvalpe og der er allerede aftalt besøg
senere på måneden. Nu må vi så bare håbe at antal og kønsfordeling kan matche
forhåndsønskerne. Denne gang er der flest skrevet op på listen for tæver.
Malou og Rumle blev parret den 18. og 20. juni så fødselstidspunktet skulle være
omkring den 21./22. august. Vi har efter en god snak med vores dyrlæge besluttet
at tage på ferie som planlagt - med alle hundene - og så komme hjem i god tid
inden fødslen. Malou elsker at køre bil og vi tror hun har det bedst med at være
sammen med os, så med lidt ekstra hensyn til Mammalou, regner vi ikke med at
bliver noget problem. Turen derop og hjem er planlagt i alle detaljer med
overnatninger undervejs. Hvalperummet bliver klargjort i god tid inden vi tager
afsted så hun kan vænne sig til det; men Malutten har jo prøvet det et par gange
før, så det bliver ikke noget problem.
I morgen tager jeg Kia med på en lille ferie - Hans bliver hjemme og passer hus
og de andre hunde, så der bliver holdt en lille pause med opdateringerne af
hjemmesiden så længe.