Sportur til Norge - juli 2008

Fra den 16. til den 22. juli tog Janne Hjorth og jeg på en tur til Norge. Formålet var dels, at afprøve Jannes Curly Coated Retriever den 9 årige 'Xingu' på en Ordinær blodsporprøve i håb om en 1. pr. og dermed et Norsk Spor Championat og dels at få et par feriedage i det norske. Jeg havde medbragt yngstehunden Kia - som skulle opleve Norge for første gang.
Vi havde lejet en dejlig hytte på Flisa, hvor hunde var velkomne og hytten lå i umiddelbar nærhed af Fliselven, som løber ud i Glomma. Vejret var fantastisk og hundene fik lov at boltre sig i skoven og vandet hele tiden, og fandt hurtigt ud af at være sammen. Vi fik gået et testspor med Xingu og også Kia fik lov at prøve et 'norsk' spor og der var sandelig noget at snuse efter, da der i området både er trafik af ulv, bjørn og den mere fredsommelige elg! Man lader ikke sin hund ude af syne i skovene deroppe - det er sket mere end een gang, at ulven har snuppet en hund - og det overlever hunden ikke! I sporområdet på Løten er der for nylig skudt en bjørn og der er udstedt endnu en fældningstilladelse på en, og sandelig om ikke en af spordeltagerne kom over et nattesæde fra bamsen under sporprøven! At bønderne deroppe, stadig lader deres får med lam græsse frit i skovene - det er mig ubegribeligt; for det er jo nem mad for bjørnen.
Jannes store ønske var at se en rigtig elg, og det ønske ville jeg se, om jeg ikke kunne opfylde for hende. Vi har jo efterhånden besøgt området utallige gange i de over 35 år vi har været gift, så jeg kendte nogle steder hvor vi før har set elg. Der er størst chance sidst på aftenen, så ved 22.30 tiden kørte vi ud til forskellige områder og sandelig om det ikke lykkedes at spotte en stor elgko med kalv. Støjen fra bilen, opfatter elgen ikke som farlig, så vi stoppede og rullede vinduerne ned og betragtede dyrene, mens de spiste. På et tidspunkt stoppede jeg motoren og da blev kalven sendt tilbage i skjul i skoven; mens moderen fortsatte sit måltid. Janne listede ud af bilen og krøb nærmere, hvor hun med kikkert kunne betragte det store dyr, mens hun kunne høre hvordan den raspede blade fra grenene. Selvom det bliver meget sent mørkt i området, var det dog for mørkt til at vi kunne tage billeder.
Næste dag kørte vi op til Tyskeberget. På vejen op, mindede jeg Janne om, at også her kunne vi risikere at støde ind i elg, og jeg havde ikke mere end fået det sagt, da der rundt om et sving, pludselig stod en 1 års tyrekalv foran os midt på vejen! Så er det bare, at det dumt at finde ud af, at kameraet er pakket nederst i rygsækken under regntøjet;-) Det fandt Janne ud af og selvom tyren faktisk var temmelig nysgerrig og tålmodig, så luntede den over vejen og forsvandt inden Janne havde fået fisket kameraet frem. Vi kørte op og satte bilen og tog vores rygsække på og så startede vi mod 'Kjendtmanstoppen' - en dejlig gåtur på et par km. Hundene drønede op og ned og frem og tilbage og klarede vel at tilbagelægge mindst 10 gange turens længde. Xingus fart ligner bestemt ikke en 9 år gammel hund og hvalpen Kia synes det var mægtig med en, der gad at løbe om kap.
Da vi kom til toppen var det lidt overskyet og det begyndt at støvregne - faktisk ganske behageligt oven på turen op.
Vi spiste vores medbragte mad og fik en lille en at styrke os på inden nedturen.
Hytten vi boede i var ikke så velegnet til de store kulinariske frembringelser i køkkenet, så vi lavede aftale med min svigermor at vi kom hjem til hende og lavede mad hos hende - og så spiste hun sammen med os og vi hyggede os et par timer hver aften inden vi kørte hjem til hytten igen.
Om søndagen skulle Janne og Xingu til prøve. Vi håbede på, at give Dorte og Jens Ole Søjbjerg en overraskelse. De var nemlig også tilmeldt prøven med Tikka - en hvalp fra Malous våbenkuld. De var dog kommet lidt før os til prøveområdet og set Jannes navn på deltagerlisten, så de blev ikke helt så overrasket, som vi havde regnet med. Tikka havde også en chance for at opnå det Norske Spor Championat; men desværre var det ikke Tikkas dag. Hun gik dog til efter det 3.die knæk - blot 40-50 m før sporslut, inden hun ikke ville mere, så Dorte måtte indkassere et 0 - og det er ikke tit Dorte har prøvet det resultat!
Janne fik et spor i samme område som Malou og jeg gik til en 1. pr. tilbage i 2004. Vi var dog næsten ved sporslut inden jeg kunne genkende det og vi var noget spændt på præmieringen, da Xingu ikke var blevet kaldt af og selv fandt kloven! Som sædvanlig fortæller dommeren ingenting - og Raymond Bråten, som dømte Xingu, var ingen undtagelse, så vi måtte vente i spænding til parolen. Langt om længe - efter alle dommerne havde gennemgået deres 0 pr. - 3. pr. og 2. pr., så blev spændingen udløst - Xingu havde fået en 1. pr. og dermed retten til at kalde sig NVCh - det var et stort øjeblik at se Janne modtage medalje og championroset og den fine kritik. Jeg tror faktisk, der gik noget tid, inden det helt var gået op for Janne, hvad der var sket:-)
Resten af turen var jo bare en fest - vi hyggede os og om mandagen tog vi til Elverrum og besøgte skovbrugsmuseet. Tidligt tirsdag morgen pakkede vi sammen og begyndt køreturen til Göteborg og færgen til Frederikshavn. Jeg kørte omkring Viby med Janne og Xingu inden jeg kl. 23.00 nåede hjem til Skovhuset - meget, meget træt, men sandelig også en masse dejlige oplevelser rigere......