HUNDEKIKS:

(ca. 200 stk.)
1 stort bundt persille med stilke (ca. 100 gr.) hakkes
1 gulerod (ca. 100 gr.) rives
25 gram revet ost (f.eks. Danbo)
4 spsk. olivenolie
175 gr. grahamsmel
200 gr. hvedemel
2 tsk. bagepulver
ca. 1,5 dl. vand

I en røreskål blandes hakket persille, revet gulerod, revet ost og olie. I en anden røreskål blandes grahamsmel, hvedemel og bagepulver. Melblandingen røres i persille-gulerodsmassen og derefter æltes den sammen med vand.

Tilsæt vandet af nogle gange, indtil dejen får konsistens til udrulning. På et let meldrysset bord ruller man derefter dejen ud i ca. en halv centimeters tykkelse i et kvadrat på ca. 30x30 cm.- med kageudstikkere kan man lave forskellige figurer; som sættes på en bageplade - sæt dem gerne tæt sammen, da de kun hæver i højden.

Hundekiksene bages i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 25 minutter. Endelig afkøles kiksene på en rist og gemmes i lufttæt dåse. det er persille, gulerod og grahamsmel, der gør hundekiksene sunde. Alene i persille og gulerod er der både A-, C- og K-vitaminer, samt en mængde mineraler.
Go` fornøjelse.

Til forsiden