Om os...

|
Kinsarvik ved Hardangerfjorden
|
Vi hedder Hans
og Birgit Bjørnstad. Hans er uddannet elektroniktekniker og arbejder i dag; som EDB tekniker i et computerfirma. Birgit er uddannet
dekoratør; men arbejder nu deltids hos Pumpe Koncernen Grundfos i
Bjerringbro. Hans er født i Norge, kommer fra den lille by, Flisa, på Østlandet. Vi har, i de over 30 år vi har været gift, tilbragt mange dejlige ferier deroppe. Interessen for naturen har vi altid haft til fælles og vi tog begge jagttegn i begyndelsen af 80erne; men i de senere år er det mest Hans, der er aktiv jæger; mens Birgit tager sig af det vildt; som hjembringes. |
| Efter at have
boet i et traditionelt parcelhuskvarter i Bjerringbro i over 20 år, tog vi
springet og købte en dejlig stor naturgrund i Tange v/Bjerringbro i 1997 og
byggede et dejligt lille træhus; som vi kaldte SKOVHUSET. Her fik vi mulighed for første gang, at
indrette et hus fuldstændig efter vores egne ønsker. Vores to børn, Marit og Andreas, var flyttet hjemmefra, så vores pladsbehov var ikke så
stort. Vi flyttede ind i november 97, og vi har nydt det fra første dag. Her er så stille og fredeligt og vi har naturen lige uden for døren. Den første vinter fik vi besøg af en "tam" fasan; som vi døbte HOLGER, - han kom helt op på vores terrasse og bankede på stuevinduerne, hvis ikke lige der var mad og vand sat frem:o) Vi havde også den glæde og fornøjelse at vores terrasse hurtigt blev hjemsted for både egern, skovduer, flagspætter og en masse af andre fugle; som vi sad inde i stuen og kunne følge på nærmeste hold. Råvildt trækker med jævne mellemrum over grunden og vi ser tit spor og fejninger efter dem.
|
SKOVHUSET
|
|
Malou skuer ud over Geirangerfjorden
|
I forbindelse
med indflytningen i vores nye hjem SKOVHUSET - måtte vi desværre skille os
af med vores gravhund EMMA. Under byggeriet stod det hurtigt klart, at
hendes jagtinstinkt var for stort og hendes lydighed for lille til, at vi
kunne lade hende flytte med. Vores store grund lod sig ikke hegne ind, så
det blev til at EMMA flyttede ind hos en skytteelev og hans forældre - langt
ude på landet, hvor hun kunne gå frit og komme med på alle de jagter hun
kunne tænke sig.
I
nogle år var vi uden hund; men i 2002 blev savnet efter en 4-benet ven
dog alligevel for stort, så vi kiggede os lidt omkring efter en jagthund til
Hans. Vi købte Malou, og med hende fik vi grundlagt
vores store interesse for labradoren og arbejdet med denne race. I Malou har vi fået en dejlig jagthund og et
'naturtalent' med Schweiss sele
på. Malou blev NVCH SVCH i november 2004. |
|
|
|
|