Michigan 2007

Vi havde længe glædet os til vores USA tur og vi havde brugt rigtig mange timer på forberedelser. En af grundene til, at det netop blev staten Michigan, vi havde som rejsemål, skyldes til dels en labradordreng; som Hans for mere end 2 år siden, tilfældigvis fik øje på, da han surfede lidt på nettet. Et eller andet gjorde, at vi begge faldt for ham og efter nogen tid, begyndte vi at maile frem og tilbage med hundens ejere, og efter moden overvejelse, besluttede at lade ham blive fader til et hvalpekuld med vores Malou. Billeder er taknemmelige og i vores teknologiske tid er det rimelig nemt at 'pynte' lidt på dem, så vi besluttede at tage over og kigge lidt på fyren, for at se om han nu også var lige så dejlig i virkeligheden.
Den anden grund var de fantastiske høstbilleder vi havde set fra Michigan, taget om efteråret - det måtte vi bare over og se.

Vi tog afsted den 4. september og efter et par mellemlandinger i Amsterdam og Detroit, ankom vi Pellston Airport. Den første nat havde vi booket et værelse på en Holiday Inn Express i umiddelbar nærhed af lufthavnen, da vi ankom ret sent på aftenen. Næste morgen afhentede vi den bil, vi hjemmefra havde lejet og kørte mod Good Hart og den B&B vi havde lejet os ind på de første 5 dage. Det var ingen problem at finde rundt derovre - vi havde fået tilsendt kort og havde investeret i en Garmin Navigator med kort over USA, så det var nemt og afslappende at indtaste en adresse og så bare følge den danske stemme, der fortalte os hvor og hvornår vi skulle dreje og så ellers bare nyde det, vi så ud af vinduerne. Da vi ankom til Neelyhouse var der ingen hjemme; men Joe Neely havde sat en seddel op i døren, som i øvrigt ikke var låst, hvor han bød os velkommen og fortalte os hvor vores værelse lå. Huset lå med egen strandret lige ned til Lake Michigan og vores værelse havde direkte udsigt til søen og havde skydedør ud til egen terrasse. På en lidt lavere terrasse stod der et hottub - et udendørs spabad med varmt vand, og dette skulle vi komme til at sætte stor pris på, at kunne sætte os ud i om aftenen, efter at have kørt rundt om dagen. Joe kom hjem sidst på eftermiddagen og var den hyggeligste vært vi kunne ønske os. Ham og konen boede til daglig i Ann Arbor i nærheden af Detroit og brugte egentlig kun huset i Good Hart som sommerhus. Der var kun 2 værelser, der blev lejet ud som B&B og kun i forår og efterårssæsonen, da de selv brugte huset om sommeren. Vores plan hjemmefra var, at køre lidt rundt og finde andre overnatningssteder; men stedet i Good Hart var simpelthen så fantastisk og afstandene derfra og til det, vi gerne ville se nærmere på, var ikke så stor, så vi aftalte med Joe at vi blev boende hos ham hele vores ferie. Det var helt OK med ham, hvis vi ikke havde noget imod at have huset for os selv fra mandag morgen, og selv sørge for morgenmaden, da han havde sit job som vinsælger han skulle passe. Dette kunne jo ikke passe os bedre - der var jo alle tænkelige hjælpemidler og vi havde fri adgang til det hele - selv det, der stod i køleskabet og andre køkkenskabe, så det var bare ligesom derhjemme. Den første weekend kom der et jævnaldrende par fra Detroit - Dick og Thea, som vi rigtig hyggede os med og tog også ud og spise sammen med fredag aften. Da de var taget hjem søndag eftermiddag, var Joe også taget af sted og da havde vi hele huset for os selv den næste 1½ uge.

Lørdag formiddag tog vi med spænding ind til Harbor Springs, ca. 20 km. væk og besøgte Kimberly, Blair og 'Gryphon' - hunden, som var en af årsagerne til vores besøg. Han tog os fuldstændig med storm og jeg tror også 'Gryphon' kunne mærke, at det netop var ham, vi kom for at se, for han holdt sig tæt til os under vores besøg. Udover 'Gryphon' boede der 3 labradorpiger - Cinder, Lily og Rhumba og så en lille hvid Terrier ved navn 'Kramer'. Vi fik ordnet alle papirene og fik set hundene lege og apportere omme i baghaven og bagefter tog vi ind til den lille by Harbor Springs og kiggede lidt nærmere på den. Det var som at skrue tiden mange år tilbage, for byrådet havde lavet restriktioner, og nedlagt forbud mod trafiklys, butiksfacader med blinkende neonreklamer og de normale fastfood kæder som f.eks McDonald, så den lille by med sin lystbådehavn og 'gammeldags' butikker var virkelig hyggelig at bevæge sig rundt i. Vejret var heller ikke hvad vi havde regnet med - temperaturen lå over 30 grader og der var stor luftfugtighed, så vi måtte ud og købe lidt sommertøj, da vi ikke havde taget det med hjemmefra.
Vejen fra Harbor Springs til Good Hart gik af en naturskøn vej, man kalder 'Tunnel of Trees' og det var netop billeder af denne rute, taget af Kimberly, om efteråret med alle de skønne røde og gule farver på bladene, der havde fanget vores interesse. Efteråret var dog ikke kommet endnu, selvom det startede i den tid vi var der og vi kunne sagtens forestille os hvor flot det var. Dyrelivet i området var et kapitel for sig. Det er jo netop naturen og dyrelivet, der har vores store interesse og jeg skal love for at vi fik valuta for alle pengene. Omkring Good Hart vrimlede det med White-tail deer - der var så mange, at vi så dem på alle tider af døgnet og nogen gange talte vi op til 50, der gik og græssede på markerne sammen med køerne. Vi kørte også ud på de små grusveje og igennem de store skovområder og her så vi dem stå i umiddelbar nærhed af vejen og de udviste ikke særlig skyhed overfor bilen og vi fik lejlighed til at tage en masse billeder. Vilde kalkuner var der også utallige af - store og sorte var de og de gik også i store flokke i folks haver og spiste.
Omkring vores B&B var der også en masse små Chipsmunks - ja, vi kender dem bedst som Chip og Chap fra Anders And - og de var altså charmerende. Utrolig nysgerrige, og kom helt op på terrassen for at se om der skulle være lidt spiseligt. Affaldsposen måtte vi beholde indendøre om natten, da der i området også huserede Raccoons - vaskebjørne og de gik ikke af vejen for at vælte skraldespandene i deres jagt på mad. Fredag aften på vej hjem fra det sted vi spiste sammen med Dick og Thea så vi en Porcupine i ro og mag krydse vejen - et kæmpepindsvin, som er frygtet for at bruge sine pigge som våben overfor f.eks. hunde og det værste ved disse pigge er, at de har modhagere på, så for at fjerne dem må man klippe dem af. Jeg har set et billede af en hund med hundredevis af disse pigge i hele hovedet - det så ret uhyggelig ud. Langs kysten af søen, så vi den amerikansk nationalfugl, Bald Eagel - en kæmpefugl. De sad på de store sten og spejdede efter fisk og nogen gange kunne vi se, de havde heldet med sig og fløj af sted med en i kløerne. En anden dag så vi anden kæmpe fugl, som vi fandt ud af, var en Turkey Volture - kalkun grib - den grimmeste fugl jeg nogensinde har set. Den flyver tit langs vejene og rydder op blandt dem, der ikke overlever trafikken, så den har jo også sin berettigelse. Den mindste fugl så vi også derovre - en Ruby Throated Hummingbird - en Kolibri, som kan stå helt stille i luften og suge nektar af en blomst og lynhurtig skifte retning i luften - fantastisk at se på.
En af de første dage rendte vi - bogstavelig talt - også ind i et mindre spændende dyr - en slange, der lå og solede sig i varmen midt i vores indkørsel. Jeg havde taget mine nyindkøbte sandaler på og havde overhovedet ikke øjnene i jorden; men pludselig trak Hans mig i armen, og viste mig slangen, der lå så jeg nær havde trådt på den. Puha, jeg har fobi mod sådanne kryb og jeg var bestemt ikke glad ved situationen, selvom slangen lå helt stille og slet ikke så særlig truende ud. Vi gik udenom den for at komme hen til vores bil. Da vi nogle timer senere vendte hjem, lå den der stadig og jeg overtalte Hans til at slå den ihjel - bare lige for en sikkerheds skyld. Da Joe kom hjem lidt senere, måtte vi fortælle ham hvad vi havde gjort og håbede ikke, at det var en sjælden eller fredet en af slagsen. Han havde faktisk ikke i de over 20 år han havde haft huset set en i nærheden af huset og han kunne ikke bestemme hvad det var for en, da den havde aftegninger ned af ryggen. Vi havde taget billeder af den, og senere kunne Dick og Thea oplyse, at det nok var en fredelig 'Blue Racer' men en yngre en af slagsen p.g.a. dens aftegninger. Der findes 6 forskellige slanger i Michigan og kun en af den er giftig, men den findes slet ikke i det område vi var i. Det mest farlige og giftige dyr i staten var faktisk en lille brun edderkop - Brown Recluse - som har et meget giftigt og smertefuldt bid - men heldigvis er ingen af os bange for edderkopper, så dem spildte vi ikke megen opmærksomhed på.

Vi fik kørt en del omkring og en af dagene tog vi nordpå og krydsede broen, der forbinder den nedre og øvre halvø, som Michigan består af. Vi besøgte et sted, hvor man tog sig af bjørne, der af en eller anden grund ikke kunne klare sig selv og selvom jeg ikke er tilhænger af dyr i fangenskab, så var dette sted helt i orden, da bjørnene havde gode forhold at leve under. Vi fik også set et meget stort vandfald - Tahquamenon Upper falls - og selvom der ind imellem kom nogle regnbyger denne dag, så var vi heldig med sol og opholdsvejr, når vi forlod bilen.
En anden dag tog vi til Mackinac Island - en ø ikke så langt fra broen - og det specielle ved denne ø, var at der ingen motorkøretøjer var tilladt, så alt foregik på cykel eller til hest. Vi tog med en hestevogn rundt på øen og fik set en hel masse man bestemt ikke ser andre steder. Michigan er oprindelig 'Indianerland' og indianerne var der spor af overalt - også på øen Mackinac.
Den anden lørdag havde vi inviteret Kimberly og Blair ud til os - så hundene kunne få lejlighed til at komme ud og svømme i søen. Joe havde sagt at vi kunne gøre som vi ville og invitere hvem vi havde lyst til. Vi havde planlagt at grille udendørs, men vejrudsigten så nu alligevel ikke ud til at være alt for lovende, så vi inviterede dem i stedet på middag på en restaurant i Harbor Springs og hyggede os med dem ved stranden hvor vi igen kunne se 'Gryphon' i aktion. Udover 'Theo', som er far til Albas ventede hvalpe, havde 'Gryphon' den mest fantastiske tætte og dejlige pels jeg længe har set hos en labrador. Tykkelsen på hans hale har jeg ikke set magen til på andre labradorer og hans utrolige dejlige temperament indfriede så godt og vel alle vores forhåbninger. I en alder af 4 år opførte han sig stadig som en legesyg hvalp. Han var - kort sagt - hele turen til Michigan værd! Vi glæder os helt utroligt til kombinationen mellem ham og vores 'Malou'. Vi har stor lyst til at beholde en tæve fra både Albas kommende kuld og kuldet mellem 'Gryphon' og 'Malou'; men det vil nok være mest fornuftig at nøjes med en fra Alba lige nu og så vente med den næste hvalp, til vi forhåbentlig senere kan gentage kombinationen med 'Gryphon'. og 'Malou'. Vi importerer i hvert fald sæd nok til vi kan lave mindst 2 kuld!

Vi besøgte også et kæmpe stort varehus i Traverse City - små 100 km. fra Good Hart og her købte vi endnu en linse til vores digital kamera. Det var nu ikke fordi der var mange penge at spare; men vi fik så også en dejlig kamerataske, så vi havde plads til alt vores fotoudstyr. Ellers så synes jeg at priserne i USA ligger noget under de danske - og det gælder både når man skal ud og spise og de daglige indkøb i supermarkedet, tøj, sko og andre daglige fornødenheder. Benzin og diesel priserne lå på ca. en 1/4 af danske priser; men det afholdt ikke amerikanerne fra at beklage sig; men de har jo tidligere haft enorme lave priser på brændstof!

Tirsdag den 18. september måtte vi sige farvel til Good Hart og Joe, som var kommet op for at tage afsked med os, og vi kørte til Pellston og en sidste overnatning på Holiday Express Inn og onsdag fløj vi til Detroit og efter 6 timers ventetid der, videre til Amsterdam, inden vi hen på formiddagen om torsdagen, landede i Billund og blev afhentet.
Tidsforskellen på 6 timer skal nok lige tage nogle dage at komme over, men heldigvis har vi ferie indtil mandag den 24. september inden vi igen starter på arbejde.