4. december: Efter en meget lang pause - mest på grund af det sidste kuld hvalpe, fik vi startet sportræningen op igen. Malou fik dog allerede i går lov til at gå et lille spor ude ved naturskolen ved Ørnereden i Århus. Henrik havde været så venlig at lægge spor til både Jannes Xingu og Malou. Det var overnatningsspor og der var bestemt ikke meget fært tilbage, da vi startede op. Det var lagt på et tykt lag visne bøgeblade og det blæste en hel del. Oven i det hele var det tæt på frysepunktet, så det var lidt barsk at lægge ud med sådan et spor; men vi kom dog med Henriks hjælp til vejs ende. Det var herligt at se Malous arbejdsglæde - at gå spor er virkelig noget, der tænder hende:o)
I dag tog jeg så ud på vores "eget" terræn og lagde et spor til hver af hundene - og for første gang havde jeg tøet en flaske hjorteblod op. Det blev dog blandet med en del vand, da det er noget stærkere end det okseblod jeg plejer at bruge. Jeg startede med at hælde ca. 2 dl i min sprøjteflaske og da jeg havde lagt alle 3 spor, havde jeg stadig så meget blod tilbage i flasken at jeg kunne hælde resten tilbage i den store flaske. Så mængden er blevet sat betragtelig ned.
Alle sporene var vel omkring 4-500 m, og i dag lavede jeg alm. sprøjtespor til dem alle.
De fik lov at ligge ca. 4 timer, før jeg kørte ud og gik sporene med hundene.
Malou startede i fin stil og hun var helt suveræn - hun gik sporet på ca. 7-8 minutter. Så blev Dina startet og i dag var hun virkelig tændt på at gå spor og så er hun jo bare den bedste:o)) I sædvanlig overlegen stil - gik hun også sit spor på under 10 minutter.
Alba udviste en sådan iver efter at komme frem til sporstart, at jeg måtte have hende ned at sidde flere gange, før vi var fremme og hun fik selen og linen på. Hun startede i noget højt tempo, så jeg tog hende helt tilbage til sporstart et par gange indtil hun var "faldet lidt ned" og så gik hun ellers et super spor. Jeg kunne godt mærke at hundenes koncentration var større i dag - og om det var p.g.a. hjorteblodet, den mindre blodmængde eller det var fordi det var så længe siden de havde gået spor, er svært at sige; men det var skønt at se deres glæde ved at gå spor og kloven ved slutningen fik virkelig nogen rusketure.
I dag var temperaturen oppe på nogle varmegrader, så der var meget bedre færtforhold i dag.
Bagefter kunne jeg så samle lidt dekorationsmaterialer med hjem, så det var virkelig en indbringende og dejlig dag i skoven.

24. august: Jeg havde aftalt med Janne at jeg skulle lægge et 20 timers spor til hendes Xingu og det var jeg ude og lægge i går eftermiddags. Samtidig lagde jeg et til Alba; som ikke havde gået spor siden prøven i Fussingø. Det var meget tørt og varmt, da jeg  lagde sporene og jeg lagde dem med færtsko - dog brugte jeg kun at dryppe blod på klovene inde i firkanten! Resten af sporet gik jeg bare med klovskoene på og sprøjtede blodet ud foran mig. Jeg lagde et 600 m spor til Xingu og et 450 m til Alba. Janne fik dog mulighed for at vælge i dag; men hun synes også det var en god ide at lade Xingu gå det lange spor.
Det har ikke regnet i nat, så det var stadig meget tørt visse steder på sporene!
Janne fik den startet fint op med at komme ind i firkanten og Xingu fandt flot sporet ud af firkanten med det samme. Ved det første knæk havde jeg lagt en tilbagegang og den var Xingu ved at springe over, så jeg lod Janne gå med hende ud af tilbagegangen og igen tilbage til knækket - det er vigtigt at træne hunden i, at tage tilbagegangen - så kan den altid "springe over" når man er til en rigtig prøve:o)
Xingu er faktisk meget nem at "læse" - den vil gerne ud til hver side af sporet for at snuse; men man kan se på den, at den udmærket ved hvor sporet går! Hver gang Janne stod stille og remmen blev stram, kom Xingu pænt tilbage på sporet. Den er kommet gevaldig ned i fart i forhold til første gang jeg så den gå spor; men den gik i dag de 600 m på bare 10 minutter og jeg synes den klarede det rigtig flot. Janne er indstillet på at bruge vinteren på at tage det jagttegn, så hun kan gå op til 20 timers schweissprøven med Xingu til foråret. Jeg skal også have Alba op til den tid, så jeg glæder mig til at vi kan lægge nogen spor til hinanden og på den måde træne sammen hen til prøven.
Alba var meget mere "tændt" på at gå spor i dag. Som sædvanligt startede hun med at tage min fod om til sporstarten! Hun er nu blevet flink til at sidde pænt og vente på at få selen og remmen på. Hun fandt hurtigt ud af firkanten i dag og var ikke ude i sine sædvanlige "svinkeærinder". Ved tilbagegangen ved det første knæk ville hun også gerne springe tilbagegangen over; men også med hende fulgte jeg hende ud til enden og bakkede tilbage til knækket med hende og viste hende retningen. Så fik hun masser af ros og hun gik bare lige efter bogen resten af vejen til sporslut. I dag havde jeg lagt både et skind og et forløb fra et rådyr. Alba har altid været glad for at have et løb i munden og i dag var ingen undtagelse.

31. juli: Det var tørvejr, da vi her til middag kørte ud for at gå spor. Malou skulle også gå et. Hun er ikke i form, så hun havde problemer i det første knæk med tilbagegangen. Den lå på toppen af en høj og der blæste lidt fra alle sider, så det var heller ikke nemt for hende. Hun ville gerne være fulgt et spor med frisk fært; men Hans fik hende tilbage og det lykkes for hende at genoptage sporet. Da sporet igen gik lidt ned af bakke og der ikke mere var så megen vind, gik det helt fint og hun fandt bambi.
Alba brugte allerede mange kræfter på at tage Hans´s fod om til starten. Hun fandt hurtigt ud af firekanten og den første del af sporet gik op af en kraftig stigning på en bund af gammel fyrrenåle. Et stykke oppe lå der et væltet træ og jeg fornemmede at knækket nok lå her omkring. Alba gik et stykke ud og vendte om, så jeg regnede med at det var tilbagegangen. Men så begyndte hun at gå i flere retninger og vende tilbage til det væltede træ. Vinden drillede også her og hun brugte mange kræfter på at snuse, så jeg fik Hans til at vise os lidt tilrette; men sporet gik hvor jeg regnede med og også hvor Alba havde været på vej af. Hun blev vist retningen og snart var hun på sporet igen og nu skiftede bunden til at være mos og græs og nu gik hun meget sporfast. Sporet var også gået nedad og vinden var ikke generende mere. Ved det andet knæk gik hun et stykke ud og stoppede op, så vendte hun om og kom tilbage til mig og tog det sidste knæk. Hans havde lavet tilbagegange i begge knæk og det sidste tog hun bare perfekt; men det var også en fugtig bund, så der var nok mere fært. På begge sporene var der, som sagt, ikke brugt så meget blod; som vi plejer; med det så ikke ud til at det var noget problem for hundene. Der, hvor der kneb, var på den tørre bund af nåle og i højden, hvor vinden kom fra forskellige sider. Men det var nogle gode træningsspor og jeg vil se om jeg kan få hjælp til at lægge et fremmed spor mere i næste week-end til Alba og så må vi se hvordan det går den 14. august i Fussingø:o)))

30. juli: Vi har slet ikke trænet spor med Alba siden schweissprøven i Grenå; men i dag tog Hans ud og "lavede" nogle helt nye spor. Det har styrt regnet i dag, nogle ordentlige tordenbyger har vi fået; men det er jo også godt sporvejr. Jeg håber hun "går af" sporet i morgen, så jeg kan få lejlighed til at rette hende, når hun gør det. Det er jo egentlig ingen sag; hvis hunden bare går sporet uden problemer. Ja, til en prøve er det selvfølgelig 1. ste præmien; vi går efter, men det er 2.den og 3.die præmierne og selvfølgelig også nullerne; vi kan gå hjem og lære af. Det er vigtigt SELV at lægge en masse spor så man kan lære at læse hunden; men det er også vigtigt, særlig før en prøve, at få en anden til at lægge et spor, man ikke har gået før. Alba er kommet i puberteten - det har givet mig lidt problemer i form af, at hun er knap så koncentreret og bruger tid på mange andre ting under sporingen. Det er sandsynligvis noget, der går over igen - hun mangler "lidt hår på brystet" og jeg tror også jeg skal begynde at korrigere hende lidt mere på sporet, når hun går af på frisk fært. Indtil nu har jeg nok ladet hende slippe af sted med for meget:o))
Jeg lader sporet blive i hvert 20 timer inden vi starter i morgen. Hans har lagt det med færtsko; og vi blev enige om, at bruge meget mindre blod end vi normalt bruger.

20. juli: Siden i går er der kommet en del kraftige tordenbyger; men her til formiddag, da vi kørte ud til sporet var der tørvejr og solen var fremme.
På vej derud, lagde Alba sig ned og sov - dejligt at hun er så rolig i modsætning til hendes mor; som godt kan stresse lige umiddelbart før hun skal gå spor.
Jeg var lidt betænkelig i dag, fordi sporet var på den gode side af 600 m; og der var lagt 3 tilbagegange ind; men da først Alba var løftet ud af bilen og snoren var kommet på, glemt jeg alle mine betænkeligheder, da jeg så hvor ivrig hun var.
Jeg havde været omme ved sporslut og lagt et skind og nogle ekstra lækre godbidder til Alba, og det første hun gjorde, var at tage min fod om til sporets start. Hun ville jo godt have fortsat videre; men hun er blevet god til at sidde stille og få sin sele og line på.
Jeg lod hende selv finde ud af hvor sporstarten var og hun fandt hurtigt sporet ud af firkanten. Den smule vind, der var, bevirkede at hun visse steder gik 2-3 m fra sporet; og i dag kunne jeg for første gang fornemme at hun er ved at komme i puberteten - hun standsede tit op ved en trærod eller noget andet, der måske kunne virke lidt truende og kiggede hurtigt tilbage efter mig og jeg måtte så berolige hende og få hende videre på sporet. Metteline har oplevet det samme med Odin, så det er jo et helt normal trin i udviklingen:o)
Den første tilbagegang tog hun bare perfekt, hun var virkelig koncentreret i dag; men det var jo også et døgngammelt spor og der var faldet en del regn. På lavere liggende dele af sporet stod der faktisk vand; men det så ikke ud til at betyde noget. Den anden tilbagegang gik hun en lille smule fejl; men vinden taget i betragtning så var det ikke så meget at hun til en prøve ville blive korrigeret!
Den 3. tilbagegang lå i "ræveområdet" og der kunne jeg godt mærke en smule tilbageholdenhed i hendes sporing; men med lidt støtte kom hun igennem og da hun var ca. 50 m slutningen og skindet, kom der den sædvanlige fart over hende igen.
Havde det været lørdag i dag og vi havde været i Grenå, så havde 20 timeren været "hjemme" - men nu er man selvfølgelig også temmelig partisk og forudindtaget; men dette sidste træningsspor, var lige hvad jeg behøvede for at dæmpe "nerverne" til på lørdag:o)
Alba virkede ikke det mindste træt efter sporet, så måske skal vi fremover lave lidt længere spor til hende - og så bare et lille kort pepspor ind imellem!

19. juli: Med udsigt til tordenbyger, tog jeg ud for at lægge et sidste træningsspor til Alba i dag. (Inden prøven på lørdag).Jeg valgte et "godt" et på ca. 600 m. På forskellige steder på sporet lagde jeg 3 tilbagegange ind. Jeg var alene om at lægge sporet, så desværre kunne jeg ikke lave det så realistisk; som til en rigtig prøve, hvor stifinderen fortsætter ud af tilbagegangen og i en blød bue vender tilbage på sporet længere ude. Men jeg lagde dem som et V og gjorde vinklen mindre og mindre. Der var ikke nogen vind i dag og i det område hvor sporet går, holder der helt sikkert en ræv til. Der var en stank af Mikkel Ræv, så stærk, at jeg næsten følte, den lå og holdt øje med mig:o)
Der er også mange sæder fra råvildt, så det er et dejligt sted, at få lov at sportræne:o)
Under sporlægningen begyndte det at regne og på vej hjem derfra, kom der en ordentlig tordenbyge og nu en time senere regner det fortsat. Så nu skal der lige gå et døgn inden jeg tager Alba med derud.

17. juli: Så har vi fået lidt køligere vejr og nogle længe ventede regnbyger, og i går var vi ude og lægge nogle gode spor til alle 3 hunde. Bukkejagten er ovre for denne gang, så nu havde vi heller ikke det, at tage hensyn til!
Malou blev startet først. Hun gik et suverænt spor og ikke en eneste gang var hun mere end 2-3 m væk fra sporet. Det var Hans, der gik med hende og hun er blevet rigtig nem at læse! Når Hans står stille på sporet er det meget let at se på Malou, om hun er på eller ej.
I sporslutten var der det friske skind, og det tændte Malou lige lovlig meget.

I dag ville vi prøve at lade Hans gå med Dina - han lagde selen på hende og gav hende ordren "søg"; men hun blev ved med at fjumre rundt og kigge på mig, så det endte med at jeg overtog linen og SÅ startede Dina. Hun gik godt i dag - dog med de sædvanlige "svinkeærinder"; men ikke så langt væk, som hun nogen gange har gjort. Der var overhovedet ingen problemer i nogen af knækkene - sporet var lavet helt om og vi stod ved slutten ca. 10 minutter efter start.
 

Alba skulle selv søge sporstarten op og også i dag klarede hun det flot. Hun er dog begyndt at vise lidt for stor interesse i frisk fært; men så står jeg stille og hun vender selv tilbage på sporet. I dag havde jeg lagt tilbagegangen som et V på sporet og det klarede hun rigtig flot. Næste gang gør jeg så vinklen på det V lidt mindre og efter nogle spor, så har vi tilbagegangen - lige ud og tilbage. Det kan ikke nås at få helt på plads til på lørdag; da jeg sikkert kunkan nå at træne et enkelt spor mere i løbet af ugen; men så må vi tage prøven som et træningsspor:o)
Jeg har tænkt på at begynde at træne rapportering med Alba - det må jeg så lige have lidt professionel hjælp til af en registerfører, da jeg ikke ved hvordan jeg griber det an. Så det har jeg tænkt at spørge Steen Johansen om han kan hjælpe mig med.
 

9. juli: Puha, det er godt nok ikke "sporvejr" idag; men da jeg jo havde været ude og lægge spor til Alba i aftes, var vi næsten nødt til at komme af sted her i formiddag - inden det blev ALT for varmt.
Det var et af de længere spor, jeg havde lagt til hende - ca. 600 m og med store højdeforskelle - ligesom der også er forskellige bundforhold - både tæt granskov og åben bøgeskov. Der ligger stadig masser af væltede træer og man kan se/mærke en masse trafik fra dyr netop disse steder, hvor roden ligger blottet!
Alba startede med at tage min fært fra bilen og frem til sporstart:o) og da der i dag overhovedet ikke er en vind, der rører sig, lod jeg hende bare vilkårligt gå ind i firkanten. Hun er blevet meget nemmere at starte op på spor - sidder pænt og lader mig sætte selen på hende og venter på at jeg siger "søg spor".
Starten på sporet går stejlt opad ca. 75 m i en bund af visne bøgeblade og der er knastørt, så ikke lige en nem start! Men Alba knoklede på og hun gik i dag med stram line. Der var dog flere steder undervejs, hvor hun gerne ville følge en anden fært; men stod jeg stille, vendte hun om og genoptog sporet.
Vi stod ved det "friske" skind  ca. 15 minutter efter starten. Vi mangler stadig at øve lidt mere med tilbagegangen - og om vi når at få det helt på plads inden 20 timeren den 23. i Grenå, må komme an på en prøve...Men hvad - vi har ikke travlt...det var bare fristende at tage de 2 chancer jeg har i indeværende år, til at afprøve hende på 20 timeren.
Vel hjemme her ved middagstid, har Alba smidt sig i skyggen og der løftes ikke så meget; som et øje, når nogen går forbi hende:o)))

3. juli: Så blev der igen lejlighed til lidt sportræning. Vi har jo en lille feriegæst - Happy, en hvalp fra Malou og inden jeg tog til Sverige lagde jeg et "prøvespor" til hende en dag jeg var ude træne spor med Alba. Det gik helt forrygende. Jeg havde lagt et spor på ca. 250 m og med 2 knæk og Happy præsterede at gå sporet på godt 5 minutter. Hun havde ikke gået andet end et foderslæb i vores have ugen før og så de små slæbespor, jeg lagde til alle hvalpene da de var helt små. Så her må da vist være tale om et rent "naturtalent":o)))
I formiddags bestemte vi os så til at lægge spor til de små og så skulle Malou også have lov - hun trængte til at få lidt at lave. Turen til Sverige bød jo ikke på de store anstrengelser:o)
Vi er begyndt at træne opsøg og tilbagegang med Alba og for nemheds skyld lavede vi et magen til Happy. Længden på sporene var mellem 450 - 500 m.
Alba fik lov at lægge ud og hun klarede opsøget uden problemer og hun gik vældig sporfast - dog havde hun lidt besvær med tilbagegangen; men da jeg havde bakket tilbage på sporet med hende, tog hun fint knækket og hun fandt bambi på ca. 10 minutter. I dag havde jeg lagt et frisk optøet rådyrskind ved sporslut og det var noget, der tændte dem.
Så blev det Happys tur og hun fandt også selv sporstarten og gik remfast ud af sporet. Det spor Happy gik, er et af dem med rigtig mange fejninger og masser af frisk fært, og Happy var flere gange af og snuse; men når jeg stod stille, så fandt hun fint tilbage og fortsatte sporet. Tilbagegangen tog hun flot! Hun gik lige ud til der, hvor blodsporet endte og så løftede hun hovedet og kiggede på mig. Jeg begyndte at bakke og Happy gik forbi mig og tog knækket det rigtige sted og så gik hun ellers fejlfri til sporslut. Hun klarede også at finde bambi på ca. 10 minutter. Happy var mere interesseret i at ruske i skindet, end i den godbid jeg havde i lommen:o)) Happy går konstant med sin næse i jorden, når hun går spor og hun er også tydelig at læse, når hun ikke er direkte på sporet. Happy ser ud til at koncentrere sig voldsomt - i modsætning til Alba; men jeg er godt nok imponeret over Happy og over at se hvor hun nyder det.
Jeg havde gået med begge de små og Hans skulle gå med Malou. Hun nød virkelig at få lov at gå spor - det er helt tydeligt, at hun bare elsker det:o) Vi havde lavet om på et af de faste spor - forlænget det til ca. 600 m og det var med store højdeforskelle, så både Hans og jeg fik sved på panden; men Malou gik det i sædvanlig stil. Det tog heller ikke hende mere end 10 minutter før bambi var fundet.
Sporene var lagt i formiddags og havde ligget i ca. 9 timer. Det har været meget varmt og lummert i dag og hos os kom der nogle små dryp i eftermiddags; men det blev ikke til mere.

7. juni: I aftes, efter jeg var kommet hjem fra arbejde, tog vi ud og lagde spor til alle hundene. Jeg lagde et færtskospor til Alba med opsøg i en firekant. Det var ca. 450 m langt og havde 4 knæk. Dina fik et alm. sprøjtespor - det lagde Hans - også med 4 knæk og blodophold i både knæk og på ligeud strækning. Til Malou lagde Hans et færtskospor.
I dag ved 9.00 tiden - 13 timer efter sporene var lagt, tog jeg Alba ud på hendes spor. Mens hun sad og ventede på at få linen og selen på, fik hun åbenbart færten i næsen og smuttede fra mig:o) Jeg nåede lige at få fat i halen og få hende tilbage på vejen, hvor det lykkes mig at få selen på. Hun brugte ikke mange sekunder på at finde stedet, hvor jeg havde startet med at komme blod på klovene og hun tog sporet med det samme, og i dag var der stram line fra begyndelsen! Der er åbenbart megen frisk fært af vildt på det spor, for hun snuste meget omhyggeligt flere steder; men da hun hurtigt kom tilbage på sporet, lod jeg hende gøre det! Hun er meget tydelig at læse. Når hun er gået lidt af sporet rejser hun hovedet og snuser sig tilbage på sporet og som på Malou, kan man også på Alba se på halen, når hun er "på"! I aftes havde jeg hængt en krondyrklov op på træet ved sporslut - mest for at ræven ikke skulle smutte med den og allerede 50-75 m fra sporslut kunne jeg se at Alba havde fået færten af den, for så kom der fart på hende de sidste meter. Hun gik sporet på ca. 10 minutter.  Dina og Malou kommer først på deres spor senere i aften!
Kl. 21.00 kørte vi ud for at lade de store gå spor. Hans havde været til træning med Alba og ingen af hundene havde fået deres aftensmad, så begge var rigtig godt motiveret til at gå spor:o))
Dina startede fint op; men der er utrolig meget trafik af dyr på sporet og hun skulle flere gange af og vejre i flere retninger, før hun vendte tilbage til sporet. Hans havde lavet flere blodophold, men det har nu aldrig været noget problem for hundene og var det heller ikke i aften. Der var masser af sæder; som hun skulle lugte til og masser af fejninger. Det var tydeligt at se, at Dina hele tiden udmærket godt vidste hvor sporet gik; men hun gav sig god tid, så der gik ca. 15 minutter inden vi stod ved sporslut; som Hans havde flyttet lidt i forhold til tidligere. Jeg håber at hun har en af sine "gode dage", når vi om godt en uges tid tager til Norge!
Hans gik med Malou og hun måtte selv opsøge starten - men det var ikke noget problem. Hans havde lagt et færtskospor til hende og det havde ikke regnet siden det blev lagt og hun gik meget sporsikkert. Der var dog et sted, hvor hun tidligere har været lidt i tvivl og det var hun også i aften! Det er et stort åbent stykke med fældede træer og det er meget tørt og her har vi lagt et knæk. Men hun fandt ud af det og så gik det ellers med stram rem til slutningen. Det tog ca. 10 minutter.
 

3. juni: Det har regnet jævnt hele natten, så jeg var lidt bekymret for at lade Alba gå sit første overnatningsspor her til morgen. Sporet havde ligget i ca. 13 timer og jeg startede med at lægge linen på Alba ude på skovvejen og så lede hende ind i "firekanten". Hun fik selv lov til at finde sporstarten og det klarede hun flot! Der er masser af blåbærris på sporet og nogle steder var hun næsten helt væk i bevoksningen; men hun gik direkte oven på sporet og knækkene tog hun perfekt! Et par gange gik hun lige et par meter væk fra sporet; men hun kom hurtig tilbage igen. Hun fandt kloven på ca. 10 minutter, og hun bevarede sin koncentration på hele sporet i dag; som ca. var på 500 m. Så nu skal der trænes frem til en 20 timers prøve.

2. juni: Så er jeg begyndt at træne "norske" spor med Dina. Det er lidt fristende at tage derop og prøve os på en ordinær prøve her midt i juni.
Jeg lagde lidt blødt ud ved at lægge et sprøjtespor til hende i formiddags - hvor det øsede ned. Det har regnet det meste af dagen og derfor tog jeg lidt tidligere fri fra arbejdet og tog hjem og hentede hende og gik sporet med hende ved 19.00 tiden. Hendes koncentration og sporlyst er bestemt set større; men vi kom da til slutningen.
Da vi var færdige lagde jeg et færtskospor til Alba. Hun har hvilet på sine "laurbær" siden i lørdags, hvor hun fik en 1. pr. på 3 timers sporet. Jeg lavede ingen opspark; men vil prøve at få hende til selv at finde sporstarten i morgen og det bliver så det første overnatningsspor hun får. Sporet jeg lagde er ca. 500 m.

23. Maj: I dag lagde jeg spor til Xingo - Jannes Curly - den skal også til schweissprøve i Grenå på lørdag, og Janne ville godt have den afprøvet på fremmed terræn. Samtidig lagde jeg et færtskospor til Alba, fordi Janne lige skulle se hvordan jeg gjorde det. Egentlig havde jeg besluttet at Alba ikke skulle gå flere spor inden prøven; men nu var lejligheden der og jeg lod det ligge i ca. 4 timer inden vi gik det, og det klarede hun ok. Farten er lav - det vil jeg dog ikke tage som noget negativt - hun er derfor meget nem at læse; men hendes koncentration daler meget når vi er kommet op på en 350 - 400 meter og det er meget forståeligt for så ung en hund.
Mine største bekymringer til prøven på lørdag er vejrudsigten - den lover tørt og varmt vejr - op til 30 grader og det er ikke det bedste sporvejr; men jeg får håbe på nogle tordenbyger ind imellem så bunden stadig vedbliver at være lidt fugtig - men hun skal ikke presses - hvis jeg mærker hun begynder at få problemer, så stopper vi - der kommer masser af andre muligheder for sporprøver:o)))
 

21. Maj: I dag lagde jeg et af vores faste spor til Alba - ca. 600 m og med 4 knæk. Hans lagde et lige så langt spor til Dina med blodophold - både i knæk og på lige strækning. Jeg satser på at tage til Norge midt i Juni for at prøve Dina på en ordinær prøve.
Alba blev sat på hendes spor ca. 3½ time efter det var lagt. Jeg havde lagt det med færtsko. På sporet var det rigtig mange fejninger af bukken - og et sted gik sporet lige forbi en opsat saltsten til råvildtet, så det var et spor med rigtig meget afledningsfært. Alba startede op i hendes sædvanlige stil - hendes tempo er lige tilpas og hun er nem at læse. Hun var vældig interesseret i den friske fært; og fik også lov til at snuse til den; men hun vendte altid tilbage til sporet og hun gik direkte ovenpå sporet næsten hele vejen. Da vi manglede ca. 50 m kunne jeg godt mærke på hende, at koncentrationen ikke var så stærk mere; men det var lige til hun fik færten af skindet i næsen, så skal jeg love for, der kom fart på hende og hun trak hårdt i linen det sidste stykke ned til skindet, hvor der selvfølgelig også lå en lille godbid:o) 12 minutter gik hun på - det er godt klaret af en hvalp på 18 uger:o) Det varer ikke længe før jeg afprøver hende på en 3 timers prøve!
Dinas spor lå i lidt længere tid og i starten krydsede hun lidt frem og tilbage over sporet; men så skal jeg ellers love for hun gik et rigtig flot spor. Hans havde lagt sporet noget anderledes og vi havde aftalt at han ikke skulle sige noget; medmindre vi var gået af og det gjorde vi ikke. Dina var aldrig længere end ca. 5 m væk fra sporet, så jeg håber hun klarer en 1. præmie i Norge i juni.

15. Maj: Jeg lagde det samme spor til Alba i går; som hun gik så flot sidste gang. Denne gang havde jeg Hans med til at måle det op og det er faktisk 450 m. Det fik lov at ligge fra kl. 16.00 til klokken næsten var 20.00 inden Alba fik lov at gå det. Egentlig burde jeg have sparet hende, for hun var træt efter vi havde været ved vandet og havde leget og apporteret det meste af dagen; men hun kvikkede vældig op, da jeg pakkede linen og selen. Hun går i et dejligt tempo og det meste af tiden går hun direkte ovenpå sporet - når hun går af, en gang imellem, kommer hun hurtig selv tilbage - det er slet ikke nødvendig at jeg siger noget til hende og jeg undlader også at sige ret meget til hende under sporingen - hun klarer det så flot selv og i går stod vi også ved bambi efter 10 minutter! Men så var der også en meget træt lille hund at bære ud af bilen, da vi kom hjem:o))

10. Maj: I går skulle det fastslåes om nu Alba også var så dygtig til at gå et 400 m spor; som hun viste i søndags, eller det bare var "held", så hen på formiddagen tog jeg ud og lagde et af vores faste spor - dog kortede jeg det af, så længden var ca. 400 m. Det havde regnet en del og der kom en ordentlig haglbyge på vej derud. Jeg lagde det med færtsko og jeg brugte vel ca. 1½ dl blod. Det er et spor med masser af terrænskift og der var 3 knæk. Godt 2 timer senere og efter meget mere regn, kørte vi derud og jeg startede Alba op. Nu ved hun udmærket godt hvad, der skal ske, når vi finder selen og linen frem og hun er næsten ikke til at sætte sele på - så ivrig er hun efter at komme i gang. Hun gik bare direkte ovenpå sporet de første 75 m på åbent stykke. Så kom vi ind i gammel granskov med nåle og der måtte hun bruge næsen noget mere; men hun holdt sig til sporet. Lidt inde i skoven, så jeg ud af øjenkrogen en ræv luske væk. Alba havde travlt med at snuse, så hun havde ikke set den; Men jeg kunne se at vi på et tidspunkt ville komme hen til det sted den havde rejst sig fra og ganske rigtig - lige pludselig løftede Alba snuden og kiggede i retning af, hvor den var forsvundet. Der var hun lidt i tvivl om hvad vej hun ville. Jeg stod stille og ventede - sagde ikke noget og hun genoptog sporet fint. Det gik ned og op i noget blåbærris - for hende var det høj vegetation; men det klarede hun flot. I det andet knæk ville hun gerne fortsætte ligeud af dyrevekslen; men det var ikke svært at få hende tilbage på sporet og ved det sidste knæk skar hun lige et lille hjørne af - og jeg kunne se at det var p.g.a. lidt vind - ikke meget; men dog nok til at hendes næse opfattede det. 15 m før skindet fik hun færten af det og trak kraftigt i linen for at komme frem og så var vi fremme og hun fik lov at ruske bambi. Lidt senere fik hun sin godbid og fik lov at bære bambi et stykke af vejen til bilen. Det tog 10 minutter, så selvom der er ting, der skal trænes, så må jeg sige at hun klarer faktisk fint at gå et 400 m spor allerede nu i en alder af 16 uger! Nu venter jeg til week-enden, før hun skal gå spor igen og så bliver de næste træningsspor ikke så lange - bare 150 - 250 m - det skal stadig være nemt og sjovt for hende.

8. Maj: Lille Alba blev jo ganske snydt for at gå spor i går - ganske vist snakkede vi i sjov om, at vi kunne da vist godt have meldt hende til en 3 timers prøve, med så gode færtforhold:o)
I dag lagde vi så et 400 meter spor til Alba - nøjagtig som prøvesporene fra i går. Vi lagde det ca. kl. 10.00 - inden vi skulle i "søndagsklub" med de to store. Det skulle holdes ude hos Ib i Svinninge. I går mødte vi Finn Meier; som vi tidligere havde købt schweisssele af og han forærede os en hvalpesele til Alba, så den skulle også indvies i dag. Der kom nogle gevaldige regnbyger - også med lidt hagl i, under træningen og kl. var efterhånden blevet 12.00, så sporet var ca. 2 timer gammelt, da jeg startede Alba op. Der var overhovedet ingen "slinger i valsen" - hun tog sporet med det samme og så gik hun bare ovenpå sporet. Det var nemt at se hvor sporet gik og en gang imellem var hun lige et slag ud fra sporet; men kom hurtigt ind igen. Vi gik bare med - sagde ikke noget til hende undervejs og da hun kom til wiedergangen, fortsatte hun ud til enden af den, vendte om og kom tilbage, det blev jeg godt nok imponeret af, for det var første gang vi overhovedet havde afprøvet det på hende. Hun knækkede korrekt og fortsatte af sporet. Det næste knæk tog hun også så flot; som var det tegnet op i skovbunden og hun klarede at finde Bambi på 10 minutter. Der var ingen problemer med at koncentrere sig - for hende var det sjov og hun fik rigtig lov til at lege med skindet og bære rundt på det. Godbidden bliver nu givet senere og senere, så hun ikke bliver så fikseret på det; som de store allerede er:o) Vi kommer til at træne på lidt længere spor og vi kan vist også godt begynde at lægge knæk ind på Albas spor - det ser overhovedet ikke ud til at volde hende problemer. Men vi er stadig opmærksom på at hun ikke skal presses - vi har masser af tid - det skal hele tiden føles godt og sjovt for hende:o)
Vi er heldige, at vi har kontakt med erfarne schweissfolk, vi kan trække på og som gerne deler gode råd og træningstips med os, når vi har behov. Det er rart at få lejlighed til at få vendt nogen teorier; inden man tager dem i brug i praksis. Steen Johansen er en af dem og det er vi meget glade for.

2. maj: Hurra - der er lige kommet en fornyet tilladelse til at træne spor i "vores" skov - så nu skal vi have lavet lidt flere "faste" spor, at træne på:o))

1. maj: I går lagde vi 2 helt nye spor. Det ene på ca. 600 m og det andet på ca. 400 m. Det sidste blev desværre noget "rodet", da vi ikke havde gået sporet igennem på forhånd; men startede op med færtskoene på og i en skov, hvor der stadig ikke er ryddet op efter stormen, så vi kom ud for flere "overraskelser" undervejs!
Vi fik også lagt et færtskospor til Alba; som hun gik inden vi kørte hjem og jeg skal godt nok love for hun er tændt! Det var på den gode side af 100 m og det endte med en lille blød bue lige før sporslut; men det opdagede hun slet ikke. Hun gik med næsen klistret i jorden - meget koncentreret. Det tog hende bare et par minutter at spore sig frem til kloven;o)
Jeg kørte ud med Dina og Alba over middag i dag - og startede med at lægge et nyt spor til Alba - denne gang lod jeg det også blive ca. 125-150 m og lod det krydse en skovvej inden sporet sluttede.
Så kørte jeg til den anden ende af skoven, hvor sporet til Dina lå. Hun fandt godt nok frem til anskudsstedet i firekanten; som vi øver på; men jeg kunne ret hurtigt mærke på hende, at hun ikke var motiveret og interesseret i dag, så det var mere mig end hende, der gik spor. Som så ofte før vågnede hendes interesse ca. på halvvejen og så kom der da lidt entusiasme over det og på de sidste 100 m, da gik hun med stram line og da vi kom frem til sporslut kunne jeg konstatere at det, der ikke må ske, var sket: KLOVEN var væk!!! Vi havde endda skjult den lidt, da den lå tæt på en skovvej, så det var synd for hende, at det skulle ende sådan, men hun snusede godt rundt omkring og fik sin godbid og ros - hvad skulle jeg ellers gøre?
Tilbage ved bilen kørte vi hen til det spor, jeg havde lagt til Alba og i dag satte jeg en længere line på hendes sporsele og holdt fast i den. Det generede hende åbenbart ikke - sporet i dag var igen lagt med færtsko og hun var fuldstændig vild, da jeg satte hende på og hun opdagede slet ikke at vi krydsede skovvejen og så stod vi ved det træ, hvor jeg havde "gemt" kloven - jeg havde dækket den lidt med nogen grene, så den ikke umiddelbart var synlig. Det var ingen hindring - den blev hurtig gravet frem og da hun havde vist den til mig, kiggede hun lidt efter godbiden, som hun vidste jeg havde i lommen.
Det var meningen at Hans skulle gå med Malou på det sidste spor, når han kom hjem fra den konfirmation han desværre var nødt til at tage alene af sted til i dag - min gigt er ikke til længere siddende arrangementer, men han ringede sidst på eftermiddagen og sagde at det nok blev for sent for ham at gå spor med Malou, så jeg valgte at køre derud igen ved 19.00 tiden og sætte hende på sporet. Hun fik det spor, der var lidt "rodet". Starten og slutningen var ikke lige med så stor afstand som ønsket, men jeg var heldig at vinden var i det rigtige hjørne, så hun ikke fik færten af kloven for tidlig. Hun gik bare i sædvanlig "Maloustil" og vi stod ved kloven ca. 10 minutter senere.
Malou er begyndt at "køre" sig selv helt op, når vi svinger ind på den skovvej, der fører frem til vores sporterræn. Hun har altid rystet over det hele; som om hun fryser; men nu er hun begyndt at klapre med tænderne - og det så meget, at jeg den første gang, hun gjorde det,  troede det var min gamle bil, der havde fået en ny lyd:o))))

15. april: I dag fik jeg lige "støvet" vores 1000 m spor af. Jeg lagde blod ud kl. 10.00 og ved 16.00 tiden satte jeg Malou på! Det var første gang i år, hun gik så langt et spor; men hun klarede det flot og vi stod ved sporslut 23 minutter senere.
Dina fik også et daggammelt spor - 6 timer var det også; men bare 400 m og det gik også fint - hun er ved at få glæden tilbage - så vi krydser fingrene for, at hun ved, hvad det drejer sig om den 7. maj, hvor vi prøver os på 20 timeren!
Jeg har lagt Dinas træning om, efter jeg har snakket med en registerhundefører. Jeg tror Dina har følt sig presset på overnatningsspor og det måske har været en tand for svært for hende, så nu er jeg gået tilbage til daggamle spor, for at give hende nogle successer - og det ser ud til at virke:o)
Lille 13 ugers Alba fik et 100 m spor, hvor jeg bare havde sprøjtet blod ud og lagt kloven ved sporslut og selvom Julie og jeg gik og småsnakkede lidt bagved hende, var hun mere interesseret i sporet. Et par steder gik hun lige lidt væk for at snuse; men hun vendte selv tilbage og genoptog sporet og da vi nærmede os kloven sagde jeg til Julie, at hun skulle prøve at holde øje med Albas hale - den gik - nøjagtig som Malous - som en helikopter, da hun fik færten af kloven og det var en glad og stolt lille hund, der bar kloven hjem til bilen. Hun gik de ca. 100 m på omkring 4-5 minutter, så nu er det med at passe på ikke at presse hende for meget; men alligevel sørge for at hun stadig føler det er sjovt og spændende at gå spor.

11. april: Søndag middag tog jeg ud og lagde et spor til Dina. Et af dem på godt 600 m og jeg brugte ikke så meget blod. Da jeg i går middags tog ud for at gå det, lagde jeg lige et lille spor til Alba inden jeg startede Dina op. Dina var åbenbart ikke lige i humør til at gå spor, så det var med fælles hjælp vi fandt "bambi". Alba derimod var helt oppe på dupperne, allerede da hun blev løftet ud fra bilen. Da jeg skulle sætte det lille snaphalsbånd på hende, var hun næsten ikke til at holde, så ivrig var hun for at komme ud til den klov, hun vidste lå derude:o) Hun gik bare med snuden klistret til jorden - lige med en lille afstikker (der var fod af frisk råvildt) - og hun selv fik lov at komme tilbage på sporet uden at jeg sagde noget og jeg tror hun klarede de ca. 50 m på under 1 -2 minutter - så nu lægger jeg nogle længere spor til hende - for hun er åbenbart først rigtig klar, når hun er fremme ved sporslut. Jeg mangler nogle ideer til, hvordan jeg kan motivere Dina til igen at finde glæden ved sporarbejdet???

10. april: Fredag aften lagde vi alm. sprøjtespor til Dina og Malou, som vi gik i går aftes. Sporene havde ligget i 24 timer. Vi er startet med at "øve" lidt på firekanten. Men begge hundene finder hurtigt sporet ud af firekanten og det er jo det væsentlige. P.g.a. stormen har alle vores "faste" spor, ændret udseende. Så sporet til Dina blev lagt med en del ændringer og der blev også lavet to tilbagegange, hvor Hans fortsatte i en bue rundt og kom tilbage på sporet længere fremme. Sporet til Malou lagde vi "omvendt" - startede hvor sporet plejede at slutte og igen p.g.a. stormens mange væltede træer, lagde vi det med mange ændringer. Vi fik også lagt to tilbagegange ind på Malous spor; men Malou sprang over dem begge to og gik bare den direkte vej til sporslut. Dina fulgte en enkelt tilbagegang; men hoppede over nr. to. Sporene var i den svære ende, for det havde regnet og sneet i mellemtiden og blæst temmelig meget. Jeg havde bare brugt ca. 1½ dl blod til hvert spor; som begge var i nærheden af 600 meter.
I går på Dinas spor var der tydelige tegn på, at der var frisk fært af råvildt. Dina går meget med løftet snude og hun er stadig svær at læse. Egentlig havde vi aftalt at Hans skulle gå med hende, så jeg kunne gå bagved og observere hende, mens hun gik; men allerede efter de første 10 meter blev hun ved med at kigge efter mig, så jeg måtte overtage linen. Hun er stadig en rigtig "morhund":o)
Inden vi startede med at gå spor, trak jeg et klovspor til Alba. Jeg havde glemt at tage blod med, som vi ellers har trænet med hende, så der var bare færten af kloven at gå efter. Det fik lov at ligge ca. 1 time og jeg skal da godt nok love for at Alba er tændt, når hun får det lille snaphalsbånd med en line hængende bag sig, på. Der er ikke noget, der kan tage hendes opmærksomhed og hun går bare sikkert frem til kloven; som jeg havde gemt under en bunke kvas og grene. Alle hundene fik deres aftensmad fremme ved sporslut og de sov alle på vej hjem i bilen. Næste uge vil jeg koncentrere mig om Dinas og Albas træning - Hans tager til Lyon på kursus og jeg er alene med hundene.

27. marts: Efter træningen i søndagsklubben, kørte vi lige omkring og lagde et par spor til i morgen. Vi skal jo i gang med at træne til 20 timeren. Vi skal have trænet lidt med firekanten på de 20x20 m. I dag lagde vi så sporene med klovsko - det tænder dem lige en tand mere:o) Samtidig lagde vi et lille kort spor til Alba - hun er bare SÅ vild efter at komme frem til kloven, så det hele går jo som en leg med hende:o) Vi bruger megen tid på at lege med hende ved sporslut og hun får lov at gå med kloven i munden hen til bilen; men hendes trang til at stikke af og gemme den, er meget stor:o))

26. marts: Gert og Mary havde inviteret os i dag - med hunde, og Gert havde i forvejen lagt spor til Dina og Malou. Det er godt en gang imellem at gå nogle spor; man ikke selv har lagt. Hundene har også godt af at komme nye steder hen. Malou gik et godt spor med Hans bagefter sig. Hans gik også med Dina, da min gigt havde en af sine "dårlige" dage. Dina går jo på en helt anden måde end Malou og man kan sagtens tage det som manglende interesse eller manglende evne; men hun kom da frem til skindet i den anden ende af sporet. Da Gert var ude med en af sine hunde, lånte jeg hans sprøjteflaske med blod og sprøjtede blod på den medbragte klov. Den trak jeg så i skovbunden; mens jeg samtidig dryppede blod ud. Vi ventede vel omkring en ½ time og så satte jeg Alba på. Hun havde et enkelt lille svinkeærinde ind i skoven; men jeg fik hende kaldt tilbage og hun genoptog sporet SÅ flot og i dag gik hun med sin snude klistret til skovbunden, og selvom der var en gøen fra de andre hunde i bilerne i baggrunden lod Alba sig ikke distrahere. Hun fandt kloven for enden af sporet og gæt om hun var stolt:o) Da vi havde leget med den og jeg ville tage den fra hende, tillod hun sig endda at knurre af mig - den lille bandit - det ser ud til at hun er lige så vildtbegærlig som sin mor.

25. marts: I dag har Alba så gået sit første "rigtige" spor. Krondyr kloven - som er fra en brunsthjort og derfor er "stærke sager", blev fedtet ind i lidt leverpostej og trukket ca. 30-40 m i medvind nede i vores skov, hvor den blev lagt ved sporslut sammen med en klat leverpostej. Alba faldt i søvn, da jeg ville starte hende op, så hun fik lov at sove - og da hun vågnede var sporet efterhånden 2 timer gammelt. Hun startede fint op og snusede koncentreret. Hans var med for at tage billeder og han tog så lidt af hendes koncentration. Ligeledes troede hun også jeg ville lege, da jeg med min hånd ville vise hende sporet i skovbunden. Men da hun kom til sporslut og fik fundet kloven blev hun helt vild og leverpostejen lod hun ligge - den måtte jeg give hende lidt senere, da hun havde haft kloven i munden et stykke tid. Hun ville bare ikke af med det og var ikke let at trække med hjem. Endelig fik jeg den fra hende og da hun vendte om og gik tilbage samme vej vi var kommet, så jeg mit snit til at trække kloven langs med græsset ind til nogen fyrretræer. Jeg gemte kloven i noget højt græs og fik kaldt Alba til mig. Nu behøvede jeg ikke at sige noget - hun fangede øjeblikkeligt færten af kloven og gik direkte på sporet og fandt selvfølgelig kloven - hun blev bare SÅ glad over at finde kloven igen og ih, hvor jeg glæder mig til fortsat at arbejde med Alba på spor:o)))

24. marts: Vi synes det gik så godt i går, så vi tog ud og gik de samme spor i dag - blot byttede hundene spor og nu var sporene efterhånden blevet 30 timer gamle. Alba fik igen lov at følge sin mor på hendes spor og ca. 10 m efter sporstart stoppede Alba op - midt på sporet - og snusede. Hun gik lidt rundt; men vendte tilbage til det samme sted og snusede videre. Der har været voldsom trafik af dyr i området og i går blev hun jo så glad for krondyrkloven, der lå ved sporslut, så måske fandt hun en lugt; som hun kendte?
Både Malou og Dina gik med snuden lidt nærmere jorden - ellers var der ikke den store forskel at spore - heller ikke tidsmæssigt var der forskel fra i går! Så nu ligger de alle 3 og flyder veltilpasse ud på gulvet rundt omkring i stuen - godt trætte.

23. marts: Endelig kom vi i gang med sportræningen igen - det var svært at se, hvem af os, der nød det allermest. Allerede da vi pakkede grejet ned hjemmefra blev vi fulgt af et par årvågne hunde. Den lille Alba kunne vist godt fornemme, at der var noget i vente, for hun holdt sig også til. Da vi kørte ind på skovvejen, der førte frem til det område vi går spor i, var opmærksomheden helt i top:o) Sporene var et par af de faste vi har gået op derude, ca. 600 m og de var bare 6 -7 timer gamle. Vi skulle jo lige i gang igen:o) Malou lagde ud med Hans i den anden ende af linen. Jeg gik bagefter med Alba; som fik lov at rende frit. Hun holdt øje med sin mor og brugte sin næse flittigt. Malou ænsede slet ikke Alba - for hende var det bare sporet, der gjaldt. Alba fulgte godt med - sine små ben til trods, og det var bare et kort stykke jeg bar hende, før hun sprællede så meget at jeg måtte sætte hende ned igen. Da Malou kom til sporslut og stod med krondyrkloven i munden skulle Alba selvfølgelig hen til hende for at se, hvad det var, der udløste SÅ megen ros. Malou prøvede godt nok at smutte med kloven; men Alba fik alligevel kloven vristet fra hende og så stak hun ellers til skovs med kloven i munden:o)) Hun kom dog tilbage til mig, da jeg kaldte på hende og sikke stolt hun så ud, da hun kom bærende på den. Malou troede lige hun igen skulle overtage den; men det satte Alba en stopper for ved at knurre højlydt at sin mor, da hun nærmede sig. Alba fik lov at bære kloven tilbage til bilen:o)))
Så startede jeg Dina op på hendes spor og som det plejer at være, er det helt forskellige måder de to hunde går spor på. Dina går med højt hævet hoved - er meget opmærksom på mig; men hun ved hele tiden hvor sporet går og så har hun det helt rigtige tempo til mig:o))
Dinas spor var også ca. 600 m og begge hundene klarede at gå på ca. 10-15 minutter. Aftensmaden fik de begge to ved sporslut og Alba fik også hendes serveret i skovbunden - hun er allerede mere interesseret i selv at finde sin mad, frem for at få den serveret i en skål:o))
 

Sportræning 2004